Efter ni år: Tigerunge født i ZOO
For præcis tre uger siden blev en lille unge født i tigeranlægget i ZOO. Først nu kan ZOO melde ud, at alt går godt med den lille unge
Kort video af ungen her:
Både dyrlæger og dyrepassere havde faktisk opgivet håbet.
For han-og huntigeren havde gået sammen i udeanlægget siden 2022, hvor hannen ankom til ZOO. Dengang var forventningen, at der hurtigt ville komme unger.
Men intet skete.
Og da hunnen efterhånden var blevet 11 år, hvilket er gammelt i tigerår. Så tænkte man i tigerteamet, at løbet var kørt.
Dog blev der spottet en parring i slut oktober. Så da huntigeren pludselig ændrede adfærd præcis 3,5 måneder efter, hvilket er drægtighedsperioden for en tiger, kunne man alligevel tillade håbet at vende tilbage.
-Vi havde trænet hende gennem flere uger til at ligge ned og blive drægtighedsscannet, da vi havde en fornemmelse af, at der måske kunne være unger. Det er dog meget svært at se på et rovdyr, da fostret er meget småt. Men nærmest fra det ene øjeblik til det andet, ville hun slet ikke lege med og gøre det, vi havde øvet. Vi kender dyrene rigtig godt, så vi blev da ekstra opmærksomme, fortæller dyrepasser i rovdyrsafdelingen Zaco Sonne.
Små skrig fra hulen
Morgenen efter kunne dyrepasserne høre nogle anderledes lyde inde fra huntigeren.
Rent praktisk er den del af tigeranlægget, som er indenfor, indrettet sådan, at han- og huntigeren bor hver for sig. De har hver en slags ”privat hule” inde bag i anlægget, hvor de kan trække sig tilbage. Det var således inde fra hulen, at man kunne høre små skrig.
-Vi dyrepassere går jo ikke ind til tigrene og har kun adgang til deres anlæg, hvis dyrene befinder sig udenfor, siger Zaco Sonne og fortsætter:
- Derfor kunne vi ikke komme til at se, hvad der skete derinde. En tigerunge vejer kun 700 gram og er helt hjælpeløs, når den bliver født. Der kan derfor ske meget i de første dage, hvis den ikke er stærk nok, eller moderen ikke er i stand til at tage sig af den. Desuden ville vi selvfølgelig også give mor og unge få ro til at vænne sig til hinanden, lyder det fra dyrepasseren, der har beskæftiget sig med rovdyr igennem de seneste 24 år.
Kort sundhedstjek
Der gik derfor nogle dage før rovdyrsteamet kunne få moderen lokket væk fra hulen et kort øjeblik.
-Der lå faktisk to unger og gemte sig i halmen. Den ene viste sig dog at være født med svær ganespalte og var død, fortæller Zaco Sonne.
På den raske unge kunne man lave et kort sundhedstjek. Det viste heldigvis, at ungen var sund og rask og i god trivsel. På nuværende tidspunkt vejer den omkring 2,5 kilo og kan forsigtigt møve sig lidt rundt.
- Vi ville gerne være helt sikre på, at ungen havde det godt, før vi meldte noget ud omkring den. Det er jo ni år siden, vi sidste havde en tigerunge i ZOO, så det er en stor ting for os. Derfor er vi virkelig glade for, at vi nu kan dele det med omverdenen, lyder det fra den erfarne dyrepasser.
Det er håbet, at ungen om et par uger vil kunne ses af gæsterne gennem ruden ved tigeranlægget. Dyrpasserteamet håber desuden, at det bliver muligt, at hele tigerfamilien kan samles i udendørsanlægget, når foråret nærmer sig.
-Vi håber at gæsterne vil væbne sig med tålmodighed på at se den lille unge udenfor i anlægget, da der formentlig vil gå et par måneder. Til gengæld bliver det et vidunderligt syn, når den kommer ud for første gang, slutter Zaco Sonne.
FAKTA:
Mor:
Huntigeren er født i ZOO 18. april 2013.
Far:
Hantigeren er fra Frankrig og kom til ZOO i marts 2022. Han er også fra 2013.
Avl:
Tigerungen vil blive en del af det Europæiske avlsprogram for den sjældne amurtiger. Det anslås, at der er færre end 500 af disse tigre tilbage i naturen. I avlsprogrammet er der lige nu 130 hantigre og 150 huntigre. Der er født 27 unger i avlsprogrammet indenfor de sidste 12 måneder.
Parring:
Tigre lever alene hele deres voksne liv og vil det meste af tiden befinde sig langt fra hinanden. Hantigere har typisk større territorier end huntigre og hannens område overlapper derfor typisk flere hunners. Når en hun er i brunst, markerer hun sit område med en anden duft, som hannen så reagerer på.
Også for huntigeren er urinens duft fuld af information, og hunnerne kan tilsyneladende ved at lugte til hannens duftmarkeringer vurdere om det er en han, der er værd at få unger med. Man har således set stor forskel i hunners adfærd alt efter hvem, de lugter tis fra. Hunnen kan agere parringsklar ved noget urin, og virke helt indifferent ved andet.
Ægløsningen sker -som hos andre kattedyr- først ved parringen, hvilket er praktisk, når man lever alene og ikke kan være sikker på, hvornår en partner dukker op.
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Løveunger ude for første gang7.11.2024 15:11:56 CET | Pressemeddelelse
De fem løveunger, der blev født i ZOO i september, vil fremover kunne ses udenfor i anlægget SE VIDEO HER (Credit ZOO) https://we.tl/t-2TfK7bx0NW https://we.tl/t-9C0OK37Df6
Græskarsmadring i ZOO: Elefantunge ellevild5.11.2024 15:09:39 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro fik dyrene i ZOO serveret kæmpegræskar fra Tivoli SE VIDEO HER: https://we.tl/t-U411CMf0Gp CREDIT: Zoologisk Have (må ikke videredistribueres)
NY BESTYRELSE PÅ PLADS I ZOO25.10.2024 06:15:50 CEST | Pressemeddelelse
ZOO skifter ud i bestyrelsestoppen og byder to nye profiler velkommen
OVERRASKEDE ALLE: SÅDAN HAR LØVEUNGERNE DET I ZOO22.10.2024 08:58:24 CEST | Pressemeddelelse
De fem løveunger, der blev født i Zoologisk Have i København, er alle sunde og raske. Der er tale om to hunner og tre hanner VIDEO FRA SUNDHEDSTJEK HER: CREDIT ZOO (Må ikke videredistribueres) https://wetransfer.com/downloads/34b8ddd72c26ef853666e543ab7896ec20241022064836/fbff649016ce4d096615d84db89bc90d20241022064859/453ebb?t_exp=1729838916&t_lsid=7819e073-524e-490d-aa8a-29b692792e1b&t_network=email&t_s=download_link&t_ts=1729579739
Overraskede alle: Løveunge lå pludselig i anlægget28.9.2024 15:07:47 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag formiddag blev ekstra travl for medarbejdere i Zoologisk Have Se video her af ungen her få minutter efter fødslen: https://wetransfer.com/downloads/415e936413be9427abeddf88de790a2b20240928125325/d8d8a94a3e6dc5a411e84e817d92345120240928125345/77812c Credit : Privat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum