STARK Group opnår platinplacering for tredje gang i træk i EcoVadis' bæredygtighedsrating
26.2.2024 14:24:30 CET | STARK | Pressemeddelelse
For tredje gang i træk sikrer STARK Group sig den højeste udmærkelse, en platinplacering, i EcoVadis' globale bæredygtighedsvurdering og fastholder dermed sin position blandt top 1 procent af de mere end 125.000 vurderede virksomheder. Siden modtagelsen af virksomhedens første platinplacering i 2021 har STARK Group arbejdet på kontinuerligt at forbedre sine bæredygtighedspraksisser og er klatret op ad rangstigen fra 78 til 88 point ud af 100.

STARK Group har opnået en platinvurdering fra EcoVadis, der er en af verdens førende udbydere af bæredygtighedsvurderinger. EcoVadis gennemfører hvert år 125.000 vurderinger baseret på virksomhedens politikker, handlinger og resultater, med fokus på 21 bæredygtighedskriterier inden for kategorierne Miljø, Arbejdstager- og Menneskerettigheder, Etik og Bæredygtige Indkøb.
Administrerende direktør for STARK Group, Søren P. Olesen, siger:
- Vi har fastholdt og udbygget vores topplacering. Det afspejler vores stærke ønske om at fremme og styrke vores arbejde med bæredygtighed og de processer, der ligger bag. Integrationen af bæredygtighed i vores strategi og nøgleprocesser gør os mere relevante for vores kunder, leverandører og andre interessenter.
- Vi har et ansvar over for vores kunder, leverandører, ejere, og partnere for at overholde vores bæredygtighedsløfter, og for at udføre konsekvente og gennemsigtige vurderinger af vores præstationer. Derfor har EcoVadis' vurdering stor betydning for os. Den giver et pålideligt, globalt benchmark for vores præstationer og en uafhængig vurdering af, at bæredygtighed er en indlejret og integreret del af vores forretningsfunktioner.
STARK Group udmærkede sig inden for kategorierne Miljø, Arbejdstager- og Menneskerettigheder, samt Bæredygtigt Indkøb, hvor virksomheden scorede 90/100. Dette understreger STARK Groups ambition om at være den foretrukne partner for bæredygtigt byggeri, hvor virksomheden ser sig som en vigtig partner til den grønne omstilling i byggeriet.
STARK Group gør klimavenligt byggeri lettere for kunderne
Med orden i eget hus tager virksomheden nu endnu et vigtigt skridt i at gå forrest når det gælder bæredygtighed i byggebranchen. Efter en strategigennemgang i 2023 arbejder koncernen på at ”kommercialisere bæredygtighed”, ikke mindst med flere klimavenlige løsninger.
- Vi har forpligtet os til at reducere vores CO2 emissioner til nul, men anerkender, at vores direkte emissioner i scope 1 og 2 kun udgør ca. 1 % af vores samlede emissioner. Vi ønsker at markedsføre bæredygtighed på måder, der gør det mere attraktivt for leverandører til at gøre deres produkter mere klima- og miljøvenlige, og som får håndværkere og deres kunder til at efterspørge disse. Vi samarbejder med leverandører og håndværkere for at støtte dem i deres daglige arbejde, og vi markedsfører tjenester, der gør klimapåvirkning fra vores produkter gennemsigtig og sammenlignelig. Byggebranchen er en kommerciel verden. Nu tilføjer vi et kommercielt svar for at fremskynde overgangen til en mere bæredygtighed sektor, siger Søren P. Olesen.
Kontakter
Kristoffer VeggerbyKommunikationskonsulentSTARK Danmark
Tlf:27799873kristoffer.veggerby@stark.dkBilleder
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 20.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
Martin Hansen er ny trælastdirektør i STARK Bogense23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Martin Hansen er startet som ny trælastdirektør i STARK Bogense. Der er fokus på den lokale forankring og det tætte forhold til kunderne. Her skal skabes et centrum for de lokale håndværkere, hvor man bliver mødt i øjenhøjde.
Lotte Cederskjold er ny juridisk chef i STARK19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar 2026 tiltræder Lotte Cederskjold som juridisk chef i STARK Danmark. Hun får det overordnede ansvar for at lede den juridiske funktion, styrke virksomhedens compliance‑arbejde og sikre professionel administration af STARKs ejendomsportefølje.
Daniel Sørensen er ny trælastdirektør i STARK Grenaa16.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med solid erfaring fra både håndværkerfaget og salgsledelse tiltræder Daniel Sørensen som ny trælastdirektør i STARK Grenaa. Han vil styrke forretningen som byens foretrukne mødested for professionelle håndværkere.
Vinterkulden presser klimaregnskabet på byggepladsen6.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye klimakrav gør vinterens opvarmning til en kritisk faktor på byggepladsen. Hvis varme- og energiforbrug ikke håndteres, kan kulden vælte klimaregnskabet og i værste fald koste bygningens ibrugtagningstilladelse.
Årsregnskab fra STARK Danmark A/S: ”Vi leverer vækst og investerer, som aldrig før”1.12.2025 09:11:25 CET | Pressemeddelelse
STARK Danmark A/S leverer vækst i regnskabsåret 24/25 med fremgang i både omsætning og indtjening. Historisk store investeringer i forretningsnetværk, distribution og digitale løsninger styrker fundamentet for også at være håndværkernes foretrukne partner i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
