Tilrettet version: Ny overenskomst med sundhedspersonale er på plads
26.2.2024 11:41:44 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet har indgået en aftale om fornyelse af overenskomster for bl.a. sygeplejersker, bioanalytikere og radiografer. Aftalen udmønter ekstra midler ud over de generelle lønstigninger samt en stor del af midlerne fra trepartsaftalen om rekruttering.
Rettelse kl. 11.41: Faktaarket med "Implementering i OK-24 af vagttillæg fra trepartsaftalen" er blevet rettet til med følgende linje: Tillægget udgør ca. 12.250 kr. årligt svarende til godt 1.000 kr. om måneden. Der stod godt 2.000 kr. om måneden i den første version af pressemeddelelsen.
Desuden er ordene 'om måneden' tilføjet til grafikken 'Så meget ekstra får sygeplejersker ekstra om måneden'
.........................................................
En ny toårig overenskomst for sundhedspersonale i regionerne er blevet aftalt mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet. Overenskomsten indeholder udover de allerede aftalte lønstigninger på 6,53 procent en udmøntning af 2 procent i ekstra lønmidler.
Foruden midlerne fra OK-24 rummer aftalen en udmøntning af pengene fra trepartsaftalen. Det betyder både et nyt vagttillæg, højere særydelser og et anciennitetstillæg til sygeplejersker allerede efter fire års ansættelse. Endelig indeholder trepartsaftalen også midler, der udmøntes til de lavest indplacerede ledende sygeplejersker.
Overenskomsten for Sundhedskartellets medlemmer har overordnet stort fokus på løn, og de enkelte organisationer har forskellige prioriteter i fordelingen af lønmidler og prioritering af højere pension. De enkelte organisationer og RLTN har haft fokus på, hvordan midlerne bedst anvendes under hensyntagen til de enkelte gruppers særlige løn- og arbejdsforhold.
For sygeplejersker er der især fokuseret på de erfarne sygeplejersker, og der er aftalt et tillæg til sygeplejersker med mere end 10 års anciennitet. Derudover er der aftalt et årligt løntillæg på ca. 12.400 kr. til den erfarne kliniske sygeplejerske, som gennem erfaring i klinikken har opnået solide og brede sygeplejefaglige kompetencer. Endvidere er trepartsaftalens anciennitetstillæg implementeret, så der gives et årligt tillæg på ca. 20.000 kr. efter 4 års ansættelse. Tillægget stiger til ca. 23.150 kr. i 2026.
Ny aftale er godt for personale og patienter
Heino Knudsen, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, er glad for den nye aftale, der ifølge ham vil komme både personale og patienter til gode:
”Alle ansatte i det regionale sundhedsvæsen vil opleve en lønstigning, og sammen med den fokuserede indsats på bedre arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmiljø, er vejen banet for endnu mere attraktive regionale arbejdspladser. Det er også godt nyt for patienter, der har brug for udredning og behandling i et sundhedsvæsen, der bliver mere robust og udvikler sig”, siger han og tilføjer:
”Jeg er glad for, at vi har kunnet prioritere mange penge til løn. Det har jeg hørt mange medarbejdere efterspørge, og jeg er glad for, at vi med denne aftale kan give et stort løft. Derudover er jeg særligt glad for, at vi nu også ser de første trepartsmidler blive udmøntet”, fortæller Heino Knudsen.
Fakta om ny toårig overenskomst for det regionale sundhedspersonale
6,53 procent i generelle lønstigninger*
2 procent i organisationsmidler til løn prioriteret sammen med de enkelte organisationer
Implementering af dele af trepartsaftalen om rekruttering:
Der er afsat 500 mio. kr. i 2024, 750 mio. kr. i 2025 og 1 mia. kr. i 2026 til øget honorering af vagtarbejde
Særydelsesbetalingen for aften, nat og weekend hæves med 5 procentpoint fra 1. april 2024
Vagttillægget er et fast tillæg for de medarbejdere, der har minimum 300 vagttimer uden for dagarbejdstid. Vagttillægget udgør årligt 6.667 kr. fra 1. maj 2024 og 12.252 kr. fra 1. januar 2026.
Midler til vagttillæg omfatter også Social, og sundhedsassistenter, jordemødre, fysioterapeuter og ergoterapeuter, som ikke indgår i Sundhedskartellet
Sundhedskartellet er et forhandlingsfællesskab, der består af otte organisationer, hvis medlemmer arbejder i sundhedsvæsnet.
* fra forlig mellem Forhandlingsfællesskabet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Vedhæftede filer
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Formand for Danske Regioner: - Tid til handling: Ventetid til demensudredning er alt for lang28.8.2026 06:38:04 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere venter for længe på at blive udredt for demens. Det skyldes især mangel på speciallæger i neurologi og neuropsykologer. Flere vil få behov for at blive udredt for demens i fremtiden, når der kommer flere ældre. Derfor er der brug for handling nu, mener Danske Regioner.
Nu får alle borgere bedre hjælp ved akut psykisk sygdom17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 17. august bliver det lettere at få hjælp ved akut psykisk sygdom. Borgere, der ringer 112 eller kontakter lægevagten, får fremover hurtig adgang til psykiatrifaglig rådgivning. Dermed får alle borgere én samlet indgang til akut hjælp, uanset om der er tale om fysisk eller psykisk sygdom.
Regionernes økonomiaftale giver stort løft og sikrer fortsat udvikling i sundhedsvæsenet19.6.2026 10:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes økonomiaftale for 2027 giver regionerne et løft af sundhedsudgifterne på 2,3 mia. kr. Med aftalen kan regionerne styrke hospitalerne samt fortsætte omstillingen af sundhedsvæsenet forud for sundhedsreformen, som træder i kraft 1. januar 2027.
Regioner mangler midler til nyt og bedre tilbud til sårbare ældre17.6.2026 07:00:27 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne får fra nytår ansvaret for knap 3.000 nye sundheds- og omsorgspladser, som skal sikre patienter en bedre overgang fra hospitalet til eget hjem. Men der mangler bygninger til at huse de nye pladser.
Caspar Eric er Årets Sundhedsdebattør 2026: - Jeg håber, at lidt færre mennesker føler sig alene om den her kamp12.6.2026 19:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Digter Caspar Eric modtog fredag Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2026 på Folkemødet på Bornholm. Med sit forfatterskab – senest digtsamlingen CRIP – har han rejst en vigtig debat om vilkårene for mennesker med handicap.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum