Sparekassen Kronjylland vil støtte fællesskaber, der har fokus på bevægelse
26.2.2024 10:37:12 CET | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
Temaet er ”bevægelse i fællesskaber”, når Sparekassen Kronjylland sammen med sine garanter uddeler donationer fra Garant-millionen. Formålet er at støtte fællesskaber, der igennem bevægelse styrker både den fysiske og mentale sundhed blandt dets medlemmer.

Det er sundt at bevæge sig og få pulsen op. Det er også godt for vores mentale trivsel at være en del af et fællesskab. Og kombinerer man de to, så peger sundhedsforskningen på, at det har en lang række fordele, f.eks. er det med til at forebygge sygdomme. Derfor sætter næste uddeling fra Garant-millionen fokus på bevægelse i fællesskaber.
Styrket indsats i lokalsamfundene
Det er Sparekassen Kronjylland, der igennem Garant-millionen uddeler donationer til foreninger og initiativer, der kombinerer bevægelse og fællesskaber.
- I Sparekassen har vi i mange år arbejdet aktivt med vores medarbejderes trivsel, fordi vi tror på, at tilfredse medarbejdere giver mere tilfredse kunder, fortæller Marlene Bay Møller, der er områdedirektør for HR og Kommunikation i Sparekassen Kronjylland, og tilføjer, at Sparekassen også er sponsor i en lang række idrætsforeninger og lokale fællesskaber.
- Med ”bevægelse i fællesskaber” som det næste tema for Garant-millionen styrker vi denne indsats ved at støtte fællesskaber, der kombinerer stærke relationer med bevægelse, tilføjer Marlene Bay Møller.
Støtter fællesskaber med fokus på bevægelse
Valget af ”bevægelse i fællesskaber” som næste tema for Garant-millionen kommer på et tidspunkt, hvor både den fysiske og mentale sundhed er udfordret i samfundet.
En ny undersøgelse af danskernes sundhed, som Sundhedsstyrelsen har foretaget i 2023, viser, at den mentale sundhed bliver stadigt dårligere, mens andelen af borgere med svær overvægt fortsat stiger, ligesom andelen af fysisk inaktive er stigende. Disse er alle faktorer, som er med til at forårsage mistrivsel, sygdom og tidlig død.
- I Sparekassen håber vi, at vi kan være med til at gøre en forskel for den fysiske og mentale sundhed ved at sætte fokus på de gavnlige effekter ved at dyrke motion i et fællesskab og ved at støtte foreninger, der gør en indsats for at skabe et fællesskab omkring det at bevæge sig og være aktiv, fortæller Marlene Bay Møller fra Sparekassen Kronjylland.
Sparekassens garanter kan indstille et fællesskab nu
Garant-millionen er åben for indstillinger nu og frem til 22. marts, hvor Sparekassens garanter kan indstille fællesskaber til en donation.
- Sidst fik vi 181 indstillinger, og der var mange gode formål i blandt, som gør en stor forskel i samfundet, så vi ser frem til igen at kunne sætte fokus på fællesskaber, der gør en forskel for andre, fortæller Marlene Bay Møller.
Læs mere om Garant-millionen på sparkron.dk/garant-millionen
Nøgleord
Kontakter
Jan SallingKommunikationschef
Tlf:26879334jsa@sparkron.dkFølg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Gjensidige og Sparekassen Kronjylland forlænger partnerskab9.10.2026 07:37:27 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire års succesfyldt samarbejde har Gjensidige og Sparekassen Kronjylland indgået en ny aftale, der forlænger partnerskabet og skaber et stærkt fundament for den videre udvikling af samarbejdet til gavn for kunderne.
Sparekassen Kronjylland vil støtte fællesskaber, der genbruger og deler29.9.2026 10:25:21 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Sparekassen Kronjylland for indstillinger til en ny runde af Garant-millionen, hvor støtten går til fællesskaber, der har fokus på genbrug, reparation og deling.
Sparekassen Kronjylland har Danmarks mest tilfredse kunder21.9.2026 08:01:03 CEST | Pressemeddelelse
EPSI Rating Danmark slår det fast igen - både privat- og erhvervskunder i Sparekassen Kronjylland er landets mest tilfredse bankkunder
Sparekassen Kronjylland bliver national partner for Rocket Padel1.9.2026 09:26:07 CEST | Pressemeddelelse
En af dansk padels største aftaler
Sparekassen Kronjylland er vokset ud af rammerne i Holbæk27.8.2026 09:34:22 CEST | Pressemeddelelse
Flytter fra gågaden til Slotscentret
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum