Djøf

Djøf om overenskomstforliget for akademikere i regionerne: Godt resultat med pæne lønstigninger, pensionsløft og en ny opsparingskonto

Del

Allerede i løbet af 2024 vil akademikere i regionerne få to gode lønstigninger. Det er tiltrængt efter en periode med høj inflation.

I dag er der indgået forlig om en ny overenskomst for de 36.000 akademikere i regionerne.

Den samlede økonomisk ramme for forliget er ligesom i staten 8,8 procent. Allerede i løbet af 2024 stiger de regionale lønninger forventeligt med 5,76 pct.  I 2025 venter både en lønforbedring og væsentligt løft af pensionen.

Formand for Djøf Offentlig Johanne Nordmann siger om overenskomstresultatet:

”Jeg er utroligt glad for, at vi har sikret vores medlemmer gode lønstigninger i den kommende periode. Når jeg har været rundt i landet på medlemsmøder, har beskeden været klar. Medlemmerne vil have mere i løn, for inflationen har kostet på købekraften. Det er jeg meget glad, at vi med dette forlig leverer på." 

Formand for offentlige chefer i Djøf Hanne Fugl Eskjær supplerer:

”Jeg er tilfreds med, at der har været fokus på at få løndannelsen et skridt i den rigtige retning, så effekten af høj inflation for medlemmernes løn minimeres mest muligt. Cheferne får glæde af de lønreguleringer, som er aftalt i forliget, men først i begyndelsen af marts vil der foreligge et samlet overenskomstresultat for cheferne.”

Udover forbedring af lønnen har det for Djøf været vigtigt, at der ved forhandlingerne blev taget hul på, hvordan arbejdslivet kan tilrettelægges mere fleksibelt, så det passer til den enkeltes behov og livssituation. 

Johanne Nordmann forklarer:

”Vi oplever generelt, at regionerne er gode til at tilrettelægge arbejdet fleksibelt. Men de lokale aftaler skal suppleres af en overenskomst, som også understøtter muligheden for at planlægge sit arbejdsliv, så det passer med medarbejdernes individuelle behov. Nu har vi aftalt at indføre en opsparingskonto, hvor medlemmerne kan spare en mindre del af deres pension op og hæve den, hvis de har behov for midlerne til andre formål. Desuden bliver det muligt at spare op af 6. ferieuge.”

For yderligere kommentarer fra de to formænd, kontakt pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73

Djøf er fagligt fællesskab og fagforening for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet – uanset akademisk baggrund.

Djøfs medlemmer er langtfra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at gøre en forskel for mennesker, erhvervsliv, samfund og en bæredygtig fremtid.

Medlemmer af Djøf er direktører og dommere. Rådgivere og projektledere. Advokater og analytikere. Konsulenter og kommunikatører. Embedsmænd og eksperter. Forskere, finansfolk og fuldmægtige. Og mange flere.

Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. ​

Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.​

Lykkes du – lykkes vi alle. 

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye