Så vild blev Rolf
23.2.2024 13:04:08 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse
VINTERSTORM: Det medlemsejede GF Forsikring melder om 100 skader, da store dele af Danmark natten til fredag blev ramt af stormende kuling og vindstød af orkanstyrke. Selskabet forventer dog, at det tal vil stige de kommende timer.

- Stormen Rolf var et hurtigt visit, men under dens besøg i Danmark nåede den at forårsage en del skade. I alt 100 af vores medlemmer har ind til nu anmeldt en stormskade, men vi forventer, at det tal vil stige i løbet af dagen. Samlet set forventer vi i omegnen af 800 skader som følge af stormen Rolf. Vi sidder som altid klar ved telefonen for at hjælpe vores medlemmer, der har været så uheldige at få en skade, siger direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager.
Han fortæller, at det typisk handler om skader på tage og drivhuse samt væltede træer og enkelte skader på biler.
Gode til at forebygge
Martin Rundager fortæller, at GF Forsikrings medlemmer generelt er blevet bedre til at forebygge skader – og at det er vejen frem for at nedbringe antallet af skader, når vejret gang på gang viser tænder.
- Ved at følge nogle enkle forebyggende råd som fx at fjerne løse genstande fra haven kan man gøre sit hus mere stormsikkert. Vi er efterhånden blevet vant til, at det med jævne mellemrum stormer i Danmark, men det positive er, at vores medlemmer bliver bedre og bedre til at følge rådene og skadeforebygge, så skaderne har været relativt begrænsede, siger han.
Skadeforebyggelse kan altså være med til at nedbringe antallet af skader, og det kommer i sidste ende GF Forsikrings medlemmer til gode: Selskabets princip om overskudsdeling betyder nemlig, at jo færre skader, der er i løbet af året – des større overskudsdeling får alle GF Forsikrings medlemmer, når årets regnskab gøres op i slutningen af året.
Gode råd til at forebygge stormskader
- Stil løse ting væk
Når DMI varsler storm, bør du stille havemøbler, grill og terrassevarmere og lignende ting i haven væk, fx i lukket garage, kælder eller skur. Det samme gælder blomsterkrukker, haveredskaber og legeredskaber.
- Sikr trampolinen
Grav havetrampolinen ned. Alternativt bør du tage den ned og stille den væk.
- Tjek hus og have
Overvej om du bør fælde store træer, der står tæt ved dit eller naboens hus. Giv også gerne taget et servicetjek for løse rygsten, tagsten eller tagplader.
Læs mere på www.gfforsikring.dk/storm
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Sommeren har indtil nu budt på færre vejr-skader end sidste år31.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SOMMERVEJR: GF Forsikring har registret i alt godt 1000 vejr-relaterede skader for juni og juli 2026 – det er lidt færre end samme periode sidste år. En del af forklaringen kan være, at danskerne fortsat er gode til at sikre boligen mod det lunefulde sommervejr, lyder det.
Jubilæum: Fra hulkort og porcelænskopper til dataarkitektur og AI17.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: Når 70‑årige Søren Wiilsbøll i år markerer sit 50‑års jubilæum i GF Forsikring, kan han bl.a. se tilbage på en enorm teknologisk udvikling. En udvikling, han i høj grad selv var med til at forme.
Udpræget tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd15.7.2026 08:25:35 CEST | Pressemeddelelse
FOREBYGGELSE: Selvom dele af Danmark de seneste dage er blevet ramt af skybrud, er det stadig meget tørt. Det får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed, inden havegrillen hives frem.
Smartphones og AirPods forsvinder på festival: Ét simpelt råd kan hjælpe14.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge GF Forsikring forsvinder der meget småelektronik på sommerens festivaler som følge af både tyverier og ejerens egen uagtsomhed. Med ét simpelt råd kan man dog nedbringe risikoen for at miste sine værdigenstande uden at gå glip af festen, lyder det.
Tre klima-finalister skal nu kæmpe om to priser10.7.2026 11:48:16 CEST | Pressemeddelelse
Deltagerne på Klimafolkemødet får en aktiv rolle, når Middelfart Sparekasse og GF Forsikring kårer Årets Klimaiværksætter. Ud over hovedpræmien på 250.000 kr. indstiftes nu også en publikumspris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum