Ny 3D-model af mikroskopisk celledel: Sådan bliver kroppens byggesten til
I de menneskelige celler findes ribosomet, et komplekst maskineri, der producerer proteiner til resten af kroppen. Nu er forskere blevet klogere på, hvordan det kan lade sig gøre.

“Det er helt ærligt fantastisk, at vi kan visualisere de atomiske detaljer I et ribosom. Det er meget, meget småt. Mellem 20 og 30 nanometer.”
Sådan siger Eva Kummer, lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research. Hun står bag et nyt studie, der netop er udgivet i Nature Communications.
Og hvis du ikke lige ved, hvor lille en nanometer er, så giver det god mening. En nanometer svarer nemlig til en billiontedel af en meter.
Eva Kummer og hendes kollegaer er lykkedes med at lave en 3D-model af en del af vores celler, ribosomet, der er højst 350 nanometer. Til det har de brugt en metode, der hedder elektronisk mikroskopi.
Nærmere bestemt har de lavet en model af, hvordan ribosomet bliver dannet.
Hvad er et ribosom? Ribosomet er en del af kroppens celler og består af ribosomalt RNA og ribosomale proteiner. Ribosomet fungerer som en fabrik, der bygger et protein ved hjælp af et sæt af instruktioner, der ligger i generne. Ribosomer kan findes frit svævende i cellens cytoplasma, cellulære organeller som mitokondrier eller protoplasma i bakterier. |
”Ribosomet er vigtigt at forstå, fordi det er den eneste partikel i celler, der kan lave proteiner i mennesker og alle andre levende organismer. Og uden proteiner, så ville livet i sig selv ikke eksistere,” siger Eva Kummer.
Proteiner er den grundlæggende byggesten i kroppen. Hjerte, lunger, hjerne, ja næsten alt i kroppen er lavet af proteiner, der er dannet i cellernes ribosom.
”Hvis du ser på et menneske udefra, så ser vi relativt simple ud, men tænk så på at alle dele af kroppen består af millioner af molekyler, der er vildt komplekse, og alle delene kan finde deres rette plads – det er ret fantastisk,” siger Eva Kummer.
Foldes, samles og ende det helt rigtige sted
Før ribosomet kan begynde at producere proteiner, skal det først samles fra over 80 forskellige dele.
Eva Kummer og hendes kollegaer har lavet 3D-modeller af tre forskellige stadier i ribosomets dannelsesproces.
”Det er en kompleks partikel, så der er mange forskellige dele – proteiner og RNA-dele - der skal foldes, samles og bevæge sig det helt rigtige sted hen. Det sker ikke bare på en gang. Der er en gradvis samlingsproces med en række af stadier,” forklarer hun.
Ud af de tre 3D-modeller, så er det ifølge Eva Kummer, den første, der er den mest interessante. Det skyldes, at det er første gang, at netop det stadie er beskrevet.
”I det stadie kan vi for eksempel se, at et specielt protein kaldet GTPBP10 interagerer meget med et såkaldt RNA-element, der er formet som en lang helix, ” siger Eva Kummer og tilføjer:
”Og faktisk, i bunden af den helix, der er det katalytiske center, hvor selve dannelsen af proteinerne sker. Det er derfor det er så vigtigt at helixen er korrekt foldet og placeret.”
For at opnå det tager GTPBP10 fat I helixen og sætter den i den korrekte position, så der kan produceres proteine.
Det er blot en af de mange elementer af ribosomdannelsen, som det nye studie belyser – en viden som i fremtiden muligvis kan bane vej til forståelse af flere sygdomme.
”Hvis der sker fejl i ribosomets samlingsproces, så kan det reducere cellernes evne til at producere proteiner i en alvorlig grad. Det kan for eksempel være proteiner, der omdanne energi fra den mad vi spiser til energi, som kroppen bruger til at drive alle former for cellulære processer. Hvis det mitokondriale ribosom ikke fungerer, kan vores krop ikke længere producere nok energi, og det fører til neurodegenerative lidelser og hjertetilstande. Og under aldringsprocessen fungerer produktionen af energi også mindre og mindre effektivt," siger Eva Kummer og tilføjer:
"Det første skridt er at forstå, hvordan tingene fungerer. Først da kan du forsøge at ændre dem."
Du kan læse “Structural insights into the role of GTPBP10 in the RNA maturation of the mitoribosome“ in Nature Communications.
Kontakt
Lektor og gruppeleder Eva Kummer
Eva.Kummer@cpr.ku.dk
+4535327754
Journalist og pressekonsulent Liva Polack
liva.polack@sund.ku.dk
+45 35 32 54 64
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Colossal collisions in space send shockwaves through the universe: Gravitational waves break records with new observations15.9.2025 08:06:00 CEST | Press release
Gravitational waves shake the very fabric of the universe when black holes collide. Today we measure these events and use them to understand the cosmos. Now University of Copenhagen researchers and their international collaborators have published a treasure trove of new gravitational waves that may challenge our fundamental understanding of black holes, gravity, and the universe itself. Among them the strongest signal and the largest collision ever recorded.
Kolossale kollisioner i rummet sender chokbølger gennem universet: Tyngdebølger slår rekord med nye observationer15.9.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyngdebølger rusker i selve universet, når sorte huller kolliderer. I dag kan vi måle disse begivenheder og bruge dem til at forstå universet. Nu har forskere fra Københavns Universitet og internationale kollegaer offentliggjort et overflodhorn af nye tyngdebølge-målinger, der kan udfordre vores fundamentale forståelse af sorte huller, tyngdekraften og universet selv. Blandt dem er det stærkeste signal og det største sammenstød hidtil målt.
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne11.9.2025 07:42:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.
Holdspil sænker blodtryk og forbedrer funktion hos patienter med kroniske sygdomme8.9.2025 15:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at holdspil er en særdeles effektiv og potentiel livsforlængende træningsform for patienter med forhøjet blodtryk og KOL. Selv efter et relativt kort træningsforløb med holdspil kan man måle et markant forbedret blodtryk hos deltagerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum