Bog & Bio med filmatiseringen af Kim Leines Kalak
Tag med, når Kulturium i Ishøj afholder Bog & Bio, hvor deltagerne denne gang skal se filmen Kalak og efterfølgende mødes over mad og en uformel snak om bog og film

Onsdag den 20. marts kl. 16.30 afholder Kulturium Biograf og Bibliotek Bog & Bio, hvor deltagerne denne gang skal se filmen Kalak, der baseret på Kim Leines selvbiografiske debutroman.
Efter filmen er der smørrebrød med øl/vand, og du har mulighed for at deltage i en hyggelig, uformel snak om filmen og bogen bag - faciliteret af bibliotekarer fra Kulturium Bibliotek.
Har du ikke læst bogen, eller har du brug for at få den genopfrisket, kan du låne den på biblioteket eller i biografen. Du behøver dog ikke at have læst bogen for at deltage i Bog & Bio.
Om filmen
Jan er på flugt fra sig selv efter at være blevet seksuelt misbrugt af sin far som ung. Nu bor han i Grønland med sin lille familie og arbejder som sygeplejerske, men han føler sig langt væk fra København og sin egen fortid, som han ellers prøver at lægge bag sig.
Han længes efter at blive en del af den lokale kultur, men i sin søgen bliver Jan mere og mere skødesløs og må til sidst indse, at en konfrontation med fortidens traumer er nødvendig, hvis han skal redde sig selv og sin familie.
Kalak er instrueret af det svenske stortalent Isabella Eklöf, som blandt andet er kendt for at have instrueret Holiday (2018) og skrevet manuskriptet til Ali Abassis film Grænse (2018).
Billetkøb
Billetter købes på biografens hjemmeside via kulturium.dk eller i biografens billetsalg.
Pris: Biografbillet + smørrebrød og øl/vand: 149 kr.
På dagen mødes deltagerne i Kulturium Biograf (Ishøj Østergade 28, 2635 Ishøj).
Kontakter
Thomas Tiedje: ttied@ishoj.dk
Marianne Träff: mtraf@ishoj.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøjs nye smukke børneteaterhus indvies til september30.6.2025 13:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor donation fra A.P. Møller Fonden er en teaterdrøm blevet til virkelighed for Ishøj Teater. Den gamle teaterbygning fra 1972 var nedslidt. I stedet er der nu opført en arkitektonisk perle, som giver helt nye muligheder for kunstnerisk udfoldelse
Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene18.6.2025 16:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner
Ishøj Kommune sikrer oplevelser i gamle bygninger ved Thorsbro Vandværk16.6.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil bringe liv i de smukke fredede bygninger og skabe et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj for borgere og besøgende, lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter nyheden om, at Ishøj Kommune har købt en del af det tidligere Thorsbro Vandværk af HOFOR
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum