En eftermiddag med Sigurd Barrett
Den 5.marts kan du fra kl. 14 opleve Sigurd Barrett i Kulturium Musikteater i Ishøj. Han synger og spiller fra sit kæmpe repertoire. Bagefter spiller Allan Steen op til dans for alle både med og uden dansepartner

Den folkekære entertainer og forfatter Sigurd Barrett byder på et eksklusiv musikalsk show for det voksne publikum, hvor han med udgangspunkt i sit eget liv synger og spiller fra sit kæmpe repertoire.
Sigurd fortæller sjove historier fra sin imponerende karriere med mere end 5.000 koncerter, 40 cd-udgivelser og 900.000 solgte bøger. Hverken Leo Mathisen, Frank Sinatra eller Benny Andersen forbigås, mens der selvfølgelig også er fokus på Sigurds egne kendte sange – og plads til jazz.
Hør om Sigurds tanker midt i livet, når det gælder vigtigheden af at være til stede over for hinanden, finde glæden og lykken i livet – og give de vigtige historier og fælles værdier videre til vores børn og børnebørn.Et hjertevarmt, ærligt og musikalsk fortælle-show, hvor der bliver uddelt sangblade, så man kan synge med på de indlagte sange.
Puds lige danseskoene
Efter Sigurds show spiller Allan Steen op til dans. Alle kan være med, og det er altid hyggeligt, når foreningen Ældre i Bevægelse i samarbejde med Kulturium byder indenfor til sådan en eftermiddag.
Der er kaffe på kanden, wienerbrød på fadene og øl i hanerne, så samlet set er alt klar til endnu en god kulturoplevelse.
Billetter sælges i musikteatrets billetsalg eller på kulturium.dk for 90 kr. inkl. kaffe og kage. Der er rabat til medlemmer af Ældre i Bevægelse og kunder med guldkort.
Kontakter
KULTURIUM MUSIKTEATER
Tlf:61 93 64 30Billeder
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøjs nye smukke børneteaterhus indvies til september30.6.2025 13:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor donation fra A.P. Møller Fonden er en teaterdrøm blevet til virkelighed for Ishøj Teater. Den gamle teaterbygning fra 1972 var nedslidt. I stedet er der nu opført en arkitektonisk perle, som giver helt nye muligheder for kunstnerisk udfoldelse
Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene18.6.2025 16:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner
Ishøj Kommune sikrer oplevelser i gamle bygninger ved Thorsbro Vandværk16.6.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil bringe liv i de smukke fredede bygninger og skabe et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj for borgere og besøgende, lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter nyheden om, at Ishøj Kommune har købt en del af det tidligere Thorsbro Vandværk af HOFOR
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum