POLITIK OG POESI – Et samtalearrangement mellem politikere og borgere
22.2.2024 09:12:18 CET | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
’Politik og Poesi’ er et eksklusivt samtalearrangement og en mulighed for borgerne for at komme tættere på nogle af lokalpolitikerne i Viborg Kommune.
Dette forår er de inviterede Anders Jensen (V), Sofie Ringgaard Schøning (C) og Stine Isaksen (Å).

Publikum vil få mulighed for at lære politikerne bedre at kende, da de præsenterer sig ved hjælp af et selvvalgt stykke litteratur, lyrik eller musik. Efter præsentationen samles deltagerne ved mindre borde, hvor samtalekort bliver det fælles anker for dialog.
Viborg Bibliotekerne ønsker at fremme dialogen og den demokratiske samtale mellem borgere og politikere, da politik ikke alene handler om lovgivning, men angår essensen af livet selv - vores livskvalitet og vores ønsker for vores fællesskab og samfund.
"Politik og Poesi" er ikke et forum for politisk debat, men snarere et sted, hvor borgerne kan dykke ned i samtalen. Ved at fokusere på menneskelige værdier fremfor partipolitiske dagsordener, ønsker biblioteket at skabe en atmosfære præget af respekt, forståelse og empati.
”Politik og Poesi” finder sted torsdag den 7. marts kl. 19-21 på Hovedbiblioteket i Viborg og kræver ingen forberedelse. Der serveres en tapaskage og et glas mousserende vin i pausen.
Arrangementet har fri entré, men tilmelding er nødvendig på viborgbib.dk/arrangementer. Der er kun 25 pladser, så det gælder om at være hurtig.
Kontakter
Cecilia Ahle Ravnkilde Agersnap, Kulturformidler på Viborg Bibliotekerne
ceaa@viborg.dk / tlf.: 20 57 57 40
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
MusikMandag med fællessang, djævleintervaller og mozartkugler: Oplev, hvad der kan ske, når musik og litteratur mødes17.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 5/10 kan du blive klogere på de mange steder, hvor musik og litteratur inspirerer, påvirker og beriger hinanden, når Viborg Bibliotekerne afholder arrangementet Litterære toner
Foredrag i Gudenåhuset om rigsfællesskabets fortid og fremtid15.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bjerringbro Folkeuniversitet dykker ned i det aktuelle emne tirsdag den 29. september kl. 19.00
Vicky Knudsen går tæt på fuglenes verden til BemærkeUgen på Viborg Bibliotekerne9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Bibliotekernes nye temauge BemærkeUgen byder på foredrag, film og meget mere, der giver inspiration og stof til eftertanke. Årets tema er fugle, og der er arrangementer flere steder i Viborg Kommune
Oplev Finn Nørbygaard i Gudenåhuset d. 22. september8.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I erindringsforedraget "Mine op- og nedture - og hvad jeg lærte af det" fortæller Finn Nørbygaard ærligt, eftertænksomt og underholdende om sit liv
Små Synger Sammen - årets største og sjoveste sangfest for børnehavebørn fra hele Viborg Kommune7.9.2026 10:32:24 CEST | Pressemeddelelse
Knap 350 børnehavebørn fra hele Viborg Kommune mødes torsdag den 10. september til en farverig og festlig formiddag på VIA Pædagoguddannelsen i Viborg. Sammen skal børnene synge, danse, klappe, hoppe og lege sig igennem en række kendte børnesange – i år under temaet ’krible-krabledyr’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

