Grundfos Fonden og UNICEF i ny humanitær satsning
22.2.2024 06:46:06 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden skruer op for tilliden og ned for kravene til UNICEF i ny aftale. Målet er hurtigere og mere retfærdig fordeling af nødhjælpen. Op til årsdagen for krigen i Ukraine frigiver fonden 1 mio. kr. til global humanitær indsats.

Lige nu oplever verden hidtil usete humanitære behov. Men mange konflikter og katastrofer havner hurtigt i glemmebogen, hvilket har omfattende konsekvenser for de rekordmange børn og familier, der får revet hverdagen i stykker og vendt op og ned på livet.
Grundfos Fonden viser nu vejen i en ny aftale, der giver UNICEF mulighed for både at reagere hurtigt og dirigere ressourcerne derhen, hvor behovene - og ikke nødvendigvis opmærksomheden - er størst.
I alt donerer fonden 5 mio. kr. over to år, som UNICEF kan anmode om med blot 24 timers varsel i forbindelse med akutte så vel som igangværende konflikter og katastrofer.
”Vores humanitære hjælp skal gøre den størst mulige forskel for børn og familier, som altid er de største ofre i krige og katastrofer, og vi ved at tid er en afgørende faktor. Det er organisationer som UNICEF, der er til stede i verdens brændpunkter, der ved, hvor behovene er størst, så vi skal ikke lade bureaukrati komme i vejen for livreddende nødhjælp med indviklede godkendelsesprocesser,” siger Kim Skibsted, direktør i Grundfos Fonden.
Et aktuelt eksempel er de mange civile i Ukraine, der fortsat har massive behov for hjælp efter to år med krig. I kølvandet på Ruslands eskalering strømmede pengene ind til UNICEF fra privatpersoner, virksomheder og fonde, der alle ville bidrage til de humanitære indsatser. Små to år senere er en stigende krigstræthed begyndt at brede sig, hvilket også afspejler sig i støtten, der stort set er tørret ud. Krigen i Ukraine risikerer således at havne i puljen med glemte katastrofer.
Derfor har UNICEF, op til toårsdagen for krigen d. 24. februar, anmodet Grundfos Fonden om en donation på 1 mio. kr. til den globale humanitære indsats, som blandt kan være med til at hjælpe børn og familier i Ukraine og i de omkringliggende lande, der huser mange flygtninge.
”Det kræver stor tillid at give penge uden krav. Men den her form for partnerskaber og fleksible midler er afgørende for, at UNICEF kan arbejde for alle verdens børn. Med Grundfos Fondens tilgang og støtte kan vi rykke ud ved akutte kriser, sørge for en mere retfærdig fordeling af hjælpen og ultimativt være med til at forhindre en humanitær finansieringskrise”, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Derfor er tillid og fleksibilitet så vigtigt for UNICEF
Sidste år steg antallet af mennesker med behov for humanitær hjælp til rekordhøje 360 millioner på verdensplan. Samtidig oplevede UNICEF, at mange donationer var bundet til konkrete projekter eller temaer, hvilket betød, at halvdelen af disse midler udelukkende gik til fem specifikke katastrofer. Tillid og fleksibilitet har således stor betydning for, at UNICEF kan styre sine indsatser og fordele ressourcerne mere retfærdigt, hvilket i sidste ende øger værdien af donationerne og hjælpen.
Om Grundfos Fonden
Grundfos Fonden (Poul Due Jensens Fond) er en dansk erhvervsdrivende fond, stiftet i 1975 af Grundfos’ grundlægger, Poul Due Jensen. Med 88 % af aktierne er Fonden hovedaktionær i Grundfos. I 2023 afsatte fonden 250 millioner kroner til filantropiske formål. I Danmark støtter fonden især inklusion af udsatte og forskning og læring inden for naturvidenskab og teknik. Globalt støtter fonden bl.a. soldrevne vandprojekter i flygtningelejre og omgivende lokalsamfund.
Om UNICEF:
UNICEF er FN's Børnefond og vores vigtigste opgave er at skabe langvarige positive forandringer og fremme børns rettigheder. Som verdens største børneorganisation, og en vigtig del af FN, har vi en unik gennemslagskraft i over 190 lande. UNICEF kæmper for at redde børns liv, beskytte de mest udsatte børn og bygge en bedre fremtid for alle verdens børn. UNICEF støtter ikke virksomheder, produkter, varemærker eller tjenester. Læs mere på unicef.dk
Kontakter
Morten Bredal
Partnership Communications Manager
UNICEF Danmark
Telefon: +45 2148 1883
Email: mbredal@unicef.dk
Anne Bisgaard Christensen
Kommunikationsspecialist
Grundfos Fonden
Telfon: +45 8750 5209
Email: abchristensen@grundfos.com
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Tempoet falder i kampen mod global børnedødelighed: Millioner af liv kunne reddes med enkle midler18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra årtusindeskiftet og 15 år frem lykkedes det at halvere antallet af dødsfald blandt børn under fem år. Men siden 2015 er tempoet i reduktionen aftaget med mere end 60 procent. Den bekymrende udvikling sker til trods for, at mange af dødsfaldene kan forhindres med forholdsvis enkle indsatser.
Krigshandlinger i Iran har kostet mindst 180 børn livet6.3.2026 08:20:57 CET | Pressemeddelelse
UNICEF er dybt bekymret over de dødelige konsekvenser, den igangværende militære eskalation i Iran har for børn. Omkring 180 børn er ifølge rapporter blevet dræbt, og mange flere er såret.
Syv børn dræbt i Libanon4.3.2026 14:58:10 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten har det seneste døgn kostet syv børn livet i Libanon og yderligere 38 er blevet såret. Det oplyser landets sundhedsministerium. Det høje antal ofre blandt børn kommer samtidig med, at nye luftangreb har ramt flere områder i landet, hvilket har udløst massiv fordrivelse og yderligere forværret en i forvejen skrøbelig humanitær situation. “Volden skal stoppe nu. Børn skal altid beskyttes. Ingen børn bør nogensinde blive dræbt eller leve med fysiske og følelsesmæssige følger fra vold,” siger Marcoluigi Corsi, UNICEFs repræsentant i Libanon. Alene inden for det seneste døgn er næsten 60.000 mennesker – heraf 18.000 børn – blevet fordrevet. Det kommer oven i de titusinder, som allerede er blevet tvunget fra deres hjem. Flere end 12.000 familier har søgt tilflugt i mere end 300 krisecentre, som er åbnet over hele landet, og mange af dem er allerede fyldt til bristepunktet. I takt med at behovene stiger, har UNICEF opskaleret sin nødhjælpsindsats i Libano
UNICEF: Alvorlig bekymring for børn efter eskalering i Mellemøsten1.3.2026 10:22:28 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten giver anledning til alvorlig bekymring for millioner af børn i regionen. UNICEF opfordrer til øjeblikkelig indstilling af kamphandlinger og overholdelse af international humanitær ret.
UNICEF: Over 2,5 millioner børn fra Ukraine på flugt23.2.2026 13:41:41 CET | Pressemeddelelse
Millioner af børn i Ukraine lever fortsat i frygt og på flugt eller fordrivelse efter fire års krig. Skoler, hospitaler og hjem er ødelagt, mange har mistet familie og venner, og hver fjerde ung har mistet håbet om en fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum