Ovenpå Svarer-udvalgets afgiftsmodeller: Ny analyse giver miljørigtig og profitabel løsning til landbruget

Del

Efter offentliggørelsen af Svarer-udvalgets modeller kører de politiske diskussioner om, hvordan landmændene skal betale. Analyse fra konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG) peger på særlig landbrugspraksis som profitabel og miljørigtig løsning til landmændene.

Peter Jameson, Managing Director and Partner, Boston Consulting Group (BCG)
Peter Jameson, Managing Director and Partner, Boston Consulting Group (BCG) Foto: Atmoscph

KØBENHAVN – Landbruget spiller en afgørende rolle i at brødføde verdens befolkning, men sektorens påvirkning på miljøet er bekymrende. Mens presset på naturen og landmændene stiger, bliver det tydeligt, at der er brug for nye løsninger til at sikre et bæredygtigt fødevaresystem.  

En ny analyse lavet af Boston Consulting Group (BCG) i samarbejde med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening viser, at regenerativt landbrug kan være en del løsningen - en praksis der fremmer det naturlige økosystem i jorden til gavn for både natur og landbrug. Samtidig kan det være med til at mindske landmændenes potentielle drivhusgasafgift.  

”Regenerativt landbrug giver landmænd muligheden for at mindske deres landbrugs negative påvirkning på miljøet. Samtidig kan det være et centralt redskab for landmændene til at minimere deres udslip og dermed en potentiel drivhusgasafgift”, siger Peter Jameson, Managing Director & Partner i BCG. 

Helt konkret, er det en landbrugsmetode, hvor man fokuserer på at genopbygge jordens naturlige økosystem og kulstofindhold. Primære elementer udgør at forstyrre jorden så lidt som muligt, samt at sørge for at jorden har et konstant og diverst plantedække. 

Reducerer op mod 30 pct. af landbrugets drivhusgasser og forbedrer miljø 

Analysen ‘Potentialet af Regenerativt Landbrug i Danmark’ tager et holistisk blik på landmændenes økonomi og naturen. Den viser, at regenerativt landbrug kan reducere Danmarks udledning af drivhusgasser markant frem mod 2030 og med op til 4 megaton per år fra 2035-2040. Det svarer til 30 procent af dansk landbrugs udledninger i 2022. 

Regenerative landbrugspraksisser såsom minimal jordbearbejdning, optimeret brug af efterafgrøder og nedmuldning af afgrøderester, forbedrer jordens naturlige økosystem. Samtidig giver det ro til ny opblomstring af mikroorganismer og anden biodiversitet i jorden. Derudover øger de også jordens naturlige indhold af nærrigsstoffer til afgrøder, hvilket fører til et reduceret behov for gødning. Netop gødning er et stort fokus for Svarer-udvalget og udgør en stor del af landbrugets drivhusgasudledninger samt forureningen af danske søer, vandløb, fjorde samt kystområder grundet udvaskning fra landbrugsjorden til ovennævnte. Derfor forventes regenerativt landbrug også at have en positiv effekt på den danske vandkvalitet. 

Mange interessenter i det danske fødevareerhverv vil drage nytte af landmændenes omstilling til regenerativt landbrug, eksempelvis gennem samfundsmæssige, finansielle, og renommé fordele – såsom øget stabilitet i forsyningskæderne og potentielt reducerede omkostninger. De er desuden stærkt positioneret til at drive forandringerne gennem fødevareværdikæden og spiller en afgørende rolle i at reducere de barrierer, der ligger forud for en bred implementering af regenerativt landbrug i Danmark. 

Økonomisk investering og gevinst  

Regenerativt landbrug er dog ikke et quick fix, men en praksis som skal implementeres over tid, og som kræver en investering. Til gengæld vil landmænd kunne opnå et øget dækningsbidrag per hektar på op mod 40 procent seks år efter implementering. 

Den høje stigning skyldes omkostningsbesparelser i maskiner og arbejdstimer på grund af minimal jordbearbejdning, samt i kunstgødning på grund af optimeret brug af efterafgrøder og nedmuldning af afgrøderester. Yderligere kan det reducere landmændenes klimapåvirkning og således mindske den potentielle regning fra en drivhusgasafgift.  

Landmænd vil også opleve en øget modstandsdygtighed i udbytter, grundet en forbedring af jordens naturlige økosystem og forsvar over for tørke og skybrud.  

Læs hele rapporten her 

Kontakter

Links

Om Boston Consulting Group (BCG)

Boston Consulting Group (BCG) er en global konsulentvirksomhed med kontorer i over 100 byer fordelt på 50 lande, herunder Danmark. BCGs 30.000 konsulenter samarbejder med erhvervs- og samfundsledere om at løse deres vigtigste udfordringer og gribe deres største muligheder. BCG var frontløberen inden for forretningsstrategi ved sin grundlæggelse i 1963. I dag samarbejder BCG med sine klienter om transformationer, der gavner alle interessenter, og som styrker kunders vækstmuligheder, grønne konkurrencemæssige fordele og positive samfundsbidrag.

Følg pressemeddelelser fra Boston Consulting Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boston Consulting Group

Fhv. toppolitiker bliver seniorrådgiver i BCG30.10.2024 07:55:00 CET | Pressemeddelelse

Morten Helveg Petersen tiltræder som seniorrådgiver i det internationale konsulenthus Boston Consulting Group (BCG). Morten kommer med over 20 års erfaring inden for energipolitik fra både Danmark og EU. I BCG skal han blandt andet bidrage til rådgivning om energimarkeder, europæisk konkurrencedygtighed samt infrastruktur. Morten har siddet i to perioder i Europa-Parlamentet fra 2014-2024, hvor han blandt andet sad som næstformand for Udvalget for Industri og Energi. I dag sidder han i bestyrelser for flere virksomheder inden for energi- og infrastruktursektoren. Morten bringer dermed en stor ekspertise inden for energi, industriel konkurrenceevne og regulativer inden for dekarbonisering.

Ny forbrugeranalyse: Danskerne skærer ned på forbruget – trods høj tillid til økonomien23.10.2024 15:07:36 CEST | Pressemeddelelse

Selvom danskerne er blandt de mest optimistiske i Europa, både hvad angår landets økonomi og deres personlige situation, ser vi en enorm prisfølsomhed og et tydeligt fald i forbruget. Faktisk har danskerne i 2024 skåret ned på udgifterne på tværs af alle kategorier bortset fra dagligvarer og håndkøbsmedicin. Det viser en ny forbrugeranalyse fra det internationale konsulenthus Boston Consulting Group (BCG), offentliggjort den 22. oktober 2024.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye