Boston Consulting Group

Danmark går mod strømmen: Flere investerer i tidlige startups trods europæisk nedtur

Del

En ny rapport fra BCG og Nordic Angels viser, at Danmark er et af de få lande i Europa, hvor investeringerne i helt nye startups vokser. Mens venturekapitalinvesteringerne samlet set faldt med 18 pct. i 2024, steg investeringerne i de tidligste stadier med 13 pct.

På trods af et turbulent investeringsklima på tværs af Europa fortsætter Danmark med at fremme innovation og udviser robusthed inden for især sundhedsområdet. Det viser en ny rapport - "State of European Angels 2025", der er udarbejdet af Boston Consulting Group (BCG) og Nordic Angels.

“I perioder som denne bliver investorer mere selektive – men også mere strategiske. Dataen viser tydeligt et skifte fra at jagte hurtige handler til at skabe varig effekt. Samarbejde og kapitalpuljning mellem investorer er vigtigere end nogensinde før, og det er præcis dét, vi gør hos Nordic Angels,” siger Andres Grape, CEO og medstifter af Nordic Angels.

Danmark går imod strømmen

Danmark oplevede i 2024 et fald i venturekapital (VC) på 18 pct. – mod et europæisk gennemsnit på -7 pct. Faldet blev drevet af lavere aktivitet i både de tidlige (-13 pct.) og sene (-24 pct.) investeringsrunder.

Alligevel adskiller Danmark sig fra resten af Europa: Investeringerne i seed-fasen – altså de allerførste stadier – steg med 13 pct., hvilket understreger, at Danmark har et solidt fundament for fremtidig innovation.

“Danmark er fortsat et af Europas mest dynamiske innovationsøkosystemer, selv i et udfordrende investeringsklima. Selvom den samlede VC-investering er faldet, viser væksten i seed-investeringerne, at danske angel investorer fortsat har stor optimisme i det danske startup-økosystem – selv på de tidligste stadier,” siger Mads Ulstrup Jensen, Managing Director & Partner hos BCG i København.

Sundhed driver væksten – og angel investorerne tager føringen

Sundhedssektoren er fortsat Danmarks stærkeste område og stod i 2024 for 29 pct. af de samlede venturekapitalinvesteringer – mod 49 pct. året før. Fintech (16 pct.), enterprise software (12 pct.), energi (11 pct.) og transport (7 pct.) følger efter – og de fem sektorer udgør tilsammen omkring tre fjerdedele af al VC-investering i Danmark.

Ifølge rapporten er væksten i seed-fasen et tydeligt tegn på, at de danske angel investorer fortsat har stor tro på innovation – også i usikre tider.

“Nordens lande viser, at robusthed og innovation kan gå hånd i hånd. Det, der vokser frem her, vil definere Europas fremtidige industrier. Nu er det tid til, at angel investorer tager føringen og bakker op om de idéer, der flytter samfundet fremad,” siger Ash Pournouri, Executive Chairman og medstifter af Nordic Angels.

Et mere professionelt europæisk investormarked

På tværs af Europa bliver angel investorerne flere – og mere professionelle. Siden 2020 er den gennemsnitlige investeringsstørrelse steget med omkring 7 pct. årligt, og flere investorer organiserer sig i større netværk som Nordic Angels og DanBAN.

Selvom inflationen er faldet, og renterne er lettet, er den globale usikkerhed stadig høj. Mange investorer vælger derfor sikrere investeringer i de senere stadier. Men ifølge rapporten er Europa stadig attraktivt for udenlandske investorer. Udenlandske investorers andel af europæiske VC-investeringer er steget fra 36 pct. i 2023 til 45 pct. i første halvår af 2025 – drevet især af nordamerikanske investorer.

Om rapporten

The State of European Angels 2025 er en årlig analyse af Europas angel- og early-stage-investeringer. Rapporten er udarbejdet af Boston Consulting Group (BCG) og Nordic Angels og bygger på data fra førende finansielle databaser samt interviews med investorer og ledere i Europas startup-økosystem.

Kontakter

Billeder

Mads Ulstrup Jensen, Managing Director & Partner hos BCG i København
Mads Ulstrup Jensen, Managing Director & Partner hos BCG i København
BCG
Download

Om Boston Consulting Group (BCG)

Boston Consulting Group (BCG) er en global konsulentvirksomhed med kontorer i over 100 byer fordelt på mere end 50 lande, herunder Danmark. BCGs 33.000 medarbejdere samarbejder med erhvervs- og samfundsledere om at løse deres vigtigste udfordringer og gribe deres største muligheder. BCG var frontløberen inden for forretningsstrategi ved sin grundlæggelse i 1963. I dag samarbejder BCG med sine klienter om transformationer, der gavner alle interessenter, og som styrker kunders vækstmuligheder, grønne konkurrencemæssige fordele og positive samfundsbidrag.

Følg pressemeddelelser fra Boston Consulting Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boston Consulting Group

Black Friday nærmer sig – hvordan skal forhandlere tiltrække forbrugerne?27.11.2024 07:53:00 CET | Pressemeddelelse

Danske forhandlere står over for en udfordrende Black Friday, da forbrugerne i højere grad fokuserer på pris, værdi og kvalitet. Ifølge BCG’s globale rapport “Black Friday 2024” vil 75 pct. af forbrugerne udnytte tilbuddene i forbindelse med salgshøjtiden, ofte med hjælp fra GenAI til at finde de bedste. Danskerne prioriterer essentielle varer såsom tøj, personlig pleje, hvidevarer og legetøj, og de vælger i stigende grad onlinekanaler for bekvemmelighed og bedre tilbud.

Fhv. toppolitiker bliver seniorrådgiver i BCG30.10.2024 07:55:00 CET | Pressemeddelelse

Morten Helveg Petersen tiltræder som seniorrådgiver i det internationale konsulenthus Boston Consulting Group (BCG). Morten kommer med over 20 års erfaring inden for energipolitik fra både Danmark og EU. I BCG skal han blandt andet bidrage til rådgivning om energimarkeder, europæisk konkurrencedygtighed samt infrastruktur. Morten har siddet i to perioder i Europa-Parlamentet fra 2014-2024, hvor han blandt andet sad som næstformand for Udvalget for Industri og Energi. I dag sidder han i bestyrelser for flere virksomheder inden for energi- og infrastruktursektoren. Morten bringer dermed en stor ekspertise inden for energi, industriel konkurrenceevne og regulativer inden for dekarbonisering.

Ny forbrugeranalyse: Danskerne skærer ned på forbruget – trods høj tillid til økonomien23.10.2024 15:07:36 CEST | Pressemeddelelse

Selvom danskerne er blandt de mest optimistiske i Europa, både hvad angår landets økonomi og deres personlige situation, ser vi en enorm prisfølsomhed og et tydeligt fald i forbruget. Faktisk har danskerne i 2024 skåret ned på udgifterne på tværs af alle kategorier bortset fra dagligvarer og håndkøbsmedicin. Det viser en ny forbrugeranalyse fra det internationale konsulenthus Boston Consulting Group (BCG), offentliggjort den 22. oktober 2024.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye