Landdistrikterne: CO2-afgift vil koste arbejdspladser og skævvride Danmark
21.2.2024 12:35:01 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Hvis anbefalingerne til en grøn afgift på landbruget realiseres, vil det medføre et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet. I værste fald et kæmpe fald i beskæftigelsen i landdistrikterne! Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at konsekvenserne for landdistrikterne skal tænkes ind i forhandlingerne om den grønne omstilling.

Den længe ventede rapport med anbefalinger til en grøn skattereform er netop blevet præsenteret med tre modeller for at indføre en CO2-afgift.
I Landdistrikternes Fællesråd ser man positivt på ambitionen om en grøn omstilling, men opfordrer til, at man også inddrager hensyn til konkurrenceevne, regional og lokal vækst samt beskæftigelse i de politiske forhandlinger. Ikke mindst af hensyn til udviklingen i landdistrikterne, og for at undgå en skævvridning af Danmark.
- Landbruget bidrager med mange tusinde arbejdspladser i landdistrikterne, ikke mindst i land- og yderkommuner, hvor fødevareerhvervene i nogle kommuner udgør 12-18 % af beskæftigelsen, og har en stor betydning for den lokale udvikling og vækst, fortæller formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Derfor er vi bekymret for konsekvenserne ved en grøn afgift på landbruget, for det vil medføre fraflytning og massiv svækkelse af områder, hvis mange arbejdspladser forsvinder på landbrugene og i de virksomheder, der forarbejder produkter eller servicerer og leverer til landbrugserhvervet. Derfor er det altafgørende, at en grøn skattereform ikke stiller landdistrikterne dårligere end før, understreger Steffen Damsgaard.
Regeringsgrundlaget bygger på, at vi skal have et lande i bedre geografisk balance. En klimaafgift, der koster arbejdspladser, vil - alt andet lige - have den modsatte effekt. Derfor opfordrer Landdistrikternes Fællesråd til, at såfremt der fortsat er politisk flertal for en CO2-afgift, så bør det være dén afgiftsmodel, som påvirker landbrugserhvervet og landdistrikterne, herunder land- og yderkommunerne, mindst muligt.
Tusindvis af jobs vil forsvinde
Ifølge beregninger fra Svarer-rapporten kan CO2-afgiften koste op mod 8.000 fuldtidsstillinger. Set i lyset af dette er bekymringerne i landdistrikterne derfor reel.
- I forvejen kæmper ø-, land- og yderkommuner hårdt med en mangeårig faldende beskæftigelse, og fiskerikommuner med tabte arbejdspladser grundet Brexit. Derudover har regeringens ekspertudvalg netop anbefalet millionbesparelser i erhvervsstøtte til landdistrikterne, herunder til turismeerhvervet, som ellers bidrager med mange arbejdspladser. Det er en farlig cocktail, understreger Steffen Damsgaard og fortætter:
- Hvis ikke man indtænker den geografiske konsekvens for beskæftigelsen i landdistrikterne, herunder i ø-, land- og yderkommuner, ind i forhandlingerne, både på kort og lang sigt, så må vi råbe STOP! Det strider direkte mod regeringsgrundlaget. Man skal have fokus på den lokale beskæftigelse i ø-, land- og yderkommuner i landdistrikterne i forhandlingerne om en grøn skattereform, og derfor skal landdistrikterne tænkes ind fra start, så det fortsat kan være attraktivt at bo og arbejde uden for de største byer, afslutter Steffen Damsgaard.
Nu skal der forhandles i den grønne trepart, som består af 8 organisationer. I øvrigt en grøn trepart, hvor Landdistrikternes Fællesråd ikke er blevet inddraget ift. betydningen af tabte arbejdspladser i land- og yderkommunerne ved indførelsen af en CO2-afgift.
For yderligere kommentarer:
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd: Tlf. 5174 0062
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum