Greenpeace: Regeringen må vælge afgiften, der sikrer landbruget med færre dyr og mere plantebaseret mad
Greenpeace er glade for, at Danmarks førende eksperter nu har vist, at det kan lade sig gøre, at lave en klimaafgift for landbruget til gavn for vores klima, natur og havmiljø.
Regeringens nedsatte ekspertudvalg, der har haft til opgave at udarbejde forslag til en dansk klimaafgift for landbruget, har i dag præsenteret sine anbefalinger.
Her følger kommentarer fra Greenpeace – ring endelig for mere.
Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov (mobil: 29294875)
“Det er optur, at Danmarks førende eksperter nu har vist, at det kan lade sig gøre at lave en afgift på landbruget, der både kan sikre en stærk klimaindsats, og at vi kan producere færre dyr og dyrke mere plantebaseret mad til mennesker. Det vil både fremtidssikre landbruget og være til gavn for vores klima, natur og hav.”
"Vi er glade for, at eksperterne viser en vej til at lave klimaafgiften på en retfærdig måde for landmænd. Ved at sende pengene fra afgiften tilbage til landbrugets omstilling kan vi både få sat et stort skub på klimaindsatsen og støtte et levedygtigt landbrug. Nu vil vi kæmpe for, at regeringen laver den mest ambitiøse afgift.“
Afgifts-ekspertgruppen er nedsat af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti, der tilsammen udgør flertallet bag den såkaldt “grønne skattereform”, der blev vedtaget 8. december 2020.
Nøgleord
Kontakter
Christian FrombergKampagneleder for landbrug, natur og skovGreenpeace Danmark
Christian leder arbejdet for et grønt landbrug i balance med klimaet og naturen. Han er kandidat i Klimaforandringer og har tidligere været med til at skabe dagsordensættende kampagner i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Poul Bonke JustesenPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Landbrug og miljø
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Greenpeace International indleder skelsættende anti-SLAPP-sag for at beskytte ytringsfriheden2.7.2025 11:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Greenpeace International udfordrer det amerikanske olierørselskab Energy Transfer ved domstolen i Amsterdam. Det sker i en første prøvesag under EU’s nye lovgivning, der skal beskytte ytringsfriheden og stoppe misbrug af retssystemet.
Ny kvælstofaftale: Et skridt frem, men stadig langt til målstregen19.6.2025 16:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop indgået en delvis aftale med partierne bag trepartsaftalen om den kommende kvælstofregulering. Det er et godt skridt, men man er stadig langt fra målet om at få et sundt vandmiljø. Aftalens regulering viser kun vejen til at nå i mål med kvælstofindsatsen i halvdelen af kystvandoplandene – resten afhænger af frivillige aftaler med landbruget, som historien viser, at der ikke virker.
Overvældende flertal ønsker at olie- og gasselskaberne skal betale for deres klimasynder19.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to tredjedele af danskerne synes, at forurenerne skal betale for de klimaskader og den klimatilpasning, de er skyld i. Det viser en ny meningsmåling. Og vi danskere står ikke alene med det ønske. En global måling, der også offentliggøres i dag, viser, at 8 ud af 10 støtter en særlig klimaskadeskat på olie-, gas- og kulproducenterne.
Greenpeace klager til Erhvervsstyrelsen over Arlas vildledende klimatal og greenwashing4.6.2025 09:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Eksperter har kaldt Arlas klimatal "vildledende" og kritiseret, at selskabet "må simpelthen ikke regne, som de gør". Nu indgiver Greenpeace klage til Erhvervsstyrelsen over, at Arlas tal for klimareduktioner fremstår langt større, end de i virkeligheden er.
Greenpeace: Norsk klimasejr ved EFTA-domstolen styrker vores klagesag mod det danske Hejre-felt21.5.2025 15:54:20 CEST | Pressemeddelelse
Greenpeace har netop vundet en knusende sejr over den norske olieindustri. Den europæiske EFTA-domstol giver Greenpeace Norge og Natur & Ungdom ret i, at staten er forpligtet til at vurdere et felts fulde klimaeffekt, før der gives tilladelse til ny olie- og gasudvinding. Også de effekter der kommer af den senere afbrænding af de fossile brændsler. Afgørelsen bør få øjeblikkelige konsekvenser for Greenpeace Danmarks klagesag over det danske Hejre-felt i Nordsøen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum