DI om Svarer-rapport: En klimaafgift på landbruget skal udvikle og ikke afvikle erhvervet
21.2.2024 11:53:54 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
CO2e-afgift kombineret med ny teknologi skal bane vejen for en grøn omstilling i landbruget. Det anbefaler en ekspertgruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen i en ny rapport. Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er enig i behovet for en ambitiøs grøn omstilling af hele landbrugserhvervet, og med rapporten er vi et skridt nærmere at få styr på de værktøjer, der skal sikre, at Danmark når klimamålene.

I 2030 skal vi i Danmark have reduceret drivhusgasser med 70 pct., hvilket kræver en grøn omstilling af hele samfundet. Alle sektorer skal bidrage i klimakampen, og i dag peger den såkaldte Svarer-ekspertgruppe på, hvordan der kan gennemføres en grøn omstilling af dansk landbrug. I en rapport peges der på tre modeller for CO2e-afgifter kombineret med statslig finansiering af ny teknologi.
- Alle sektorer skal bidrage i klimakampen, og nu ser vi frem til at diskutere de tre modeller for, hvordan dansk landbrug kan levere markante reduktioner af drivhusgasser med omtanke for erhvervets konkurrenceevne og arbejdspladser, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.
Dansk Industri, der inden længe skal være med til at finde en løsning på landbrugets grønne omstilling i en grøn trepart, mener, at det er en bunden opgave, at landbruget leverer reduktioner både frem mod og efter klimamålstregen i 2030. Og erhvervsorganisationen vurderer, at det vil kræve en CO2-afgift at nå reduktionerne, men at det ikke kan stå alene.
- Landbruget står over for nogle store udfordringer i klimakampen, fordi vi har med dyre og biologiske processer at gøre. Derfor skal der innovative værktøjer i brug, når vi skal skabe en bæredygtig grøn omstilling af landbruget. En CO2e-afgift er en del af løsningen, og indretter vi afgiften smart, så er jeg overbevist om, at vi kan udvikle fødevareerhvervet til at producere endnu flere grønne fødevarer, som vil komme os alle til gavn, siger Emil Fannikke Kiær.
Ekspertgruppen peger som nævnt på tre scenarier og modeller for en CO2e-afgift på landbrugets udledninger, og det bliver med rapporten tydeligt, at vi ved at indføre en meget høj afgift risikerer at sende CO2e-udledninger over grænserne, såkaldt CO2-lækage, så produktion af landbrugsprodukter bliver afviklet i Danmark og i stedet varetaget i andre lande.
- Vi skal have de grønneste produkter i verden, og det tror jeg sagtens, vi kan få med en fornuftigt afgiftsstruktur, der skaber incitament til grøn omstilling uden at flytte produktion til udlandet. For os er det vigtigt, at vi ligesom i industriens grønne skattereform ikke smider klimaregningen i nabolandenes baghaver. For så har vi på ingen måde hjulpet klimaet, siger Emil Fannikke Kiær og fortsætter:
- Som det første land i verden vil vi indføre en CO2e-afgift på landbruget, men vi fikser ikke en grøn omstilling alene med afgifter. Derfor mener vi også, at der fra statens side både skal investeres i udtagning af lavbundsjorde og afsættes betydelige midler til innovation og teknologiinvesteringer.
Nøgleord
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
DI: AI skal hjælpe flere elever til at lykkes i skolen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri lancerer fem principper og ti anbefalinger til, hvordan AI-baserede læringsværktøjer kan styrke fagligheden i uddannelsessystemet. Målet er både bedre læring og en generation, der er rustet til fremtidens arbejdsmarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum