CO2-afgift: Dyreorganisation kræver stop for nye dyrefabrikker
Landbruget har kørt friløb alt for længe, mener dyrebeskyttelsesorgansiationen World Animal Protection.

"Det er fint med en CO-afgift til landbruget som regeringens Svarer-udvalg har foreslået.
Men landbruget har kørt friløb med frivillige ordninger alt for længe, og nu må de bidrage for alvor, og gerne væsentligt mere end udvalget foreslår", siger Esben Sloth, programchef World Animal Protection DK.
Alt efter hvilke beregninger man benytter, står landbruget samlet for mere end en tredjedel af det samlede CO2-udslip.
"De sidste mange år har resten af samfundet bidraget mere og mere til reduktion af CO2-udledningen, mens landbruget har slået sig i tøjret, og har kørt friløb.
Det duer ikke, at landbruget er den eneste sektor, der ikke har orden i eget hus og som ikke betaler for den forurening de påfører samfundet," siger Esben Sloth.
"Vi kræver et øjeblikkeligt stop for opførelse af nye dyrefabrikker, antallet af dyr skal reduceres væsentligt, og landbruget må se at komme igang for alvor med en ægte grøn omstilling," siger Esben Sloth
Tallene taler deres eget afslørende sprog, og viser, at mens resten af samfundet skruer ned, så skruer landbruget op.
Landets bønder har øget deres C02-udslip fra 15,6 megaton i 2010 til 15,8 i 2020, mens resten af samfundet i samme periode har reduceret fra 65,75 megaton til 43,83.
For to år siden stod landbruget for 36 % af det samlede C02-udslip i Danmark.
“Tallene bliver endnu mere alarmerende, hvis vi kigger frem til 2030. På det tidspunkt vil landbruget, ifølge de officielle prognoser, være ansvarlig for hele 62 % af det CO2-udslip Danmark maksimalt må have på det tidspunkt ifølge klimaloven,” siger Esben Sloth.
Også med hensyn til planen om kvælstofreduktion har landbruget ikke levet op til de frivillige aftaler. Ifølge planen skulle landbruget spare danskernes natur for 2450 ton kvælstof. I 2021 havde de kun planlagt reduktioner på 719 ton.
Med hensyn til dyrevelfærd halter landets industri-bønder også fortvivlende langt bagefter.
Den seneste opgørelse (fra 2020) viser at der kun er 6000 farende søer i løsdriftstier på dyrefabrikkerne.
Det skal ses i lyset af, at der i Danmark er op mod en million farende søer årligt, hvoraf langt de fleste bliver fikseret.
“Forholdene på Danmarks dyrefabrikker er langt fra som de skal være. Samfundskontrakten skal fornys, og denne gang skal der være bindende aftaler, og de skal som minimum overholdes.”
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder


Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden for. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Fra ét helvede til et andet: Franske spækhuggere sendes til Spanien5.2.2025 06:00:00 CET | Nyhed
To spækhuggerne fra det lukkede franske delfinarium Marineland, bliver efter al sandsynlighed solgt videre til den berygtede turistattraktion Loro Parque på Tenerife - i stedet for at blive sat fri i canadisk hav-reservat. 'Skandale', siger World Animal Protection DK.
Michelin guide dropper delfinunderholdning20.1.2025 11:58:10 CET | Pressemeddelelse
Michelins rejseguide vil ikke længere anbefale eller omtale delfinarier. Shows med vilde dyr flugter ikke med de værdier, som Michelin vil forbindes med, siger den franske guides direktør. Vigtigt skridt, mener World Animal Protection DK.
Dyreorganisation advarer danske turister efter dødsulykke7.1.2025 15:22:20 CET | Pressemeddelelse
”Respekter dyrene og hold afstand – for deres og jeres egen sikkerheds skyld," lyder opfordringen fra World Animal Protections wildlife ekspert.
Nepal genoptager sport, hvor elefanter mishandles23.12.2024 09:00:00 CET | Nyhed
Protester hagler ned over Nepals regering, der nu giver grønt lys til at genoptage en række sportsarrangementer, hvor elefanter mishandles før, under og efter konkurrencerne.
Nye dødsfælder truer Brasiliens sjældne dyr18.12.2024 06:00:00 CET | Nyhed
Et ukendt antal truede dyr på den brasilianske savanne, bliver dræbt i kunstige vandingskanaler, der leverer vand til dyrkning af svinefoder på den afbrændte savanne, der ryddes i endnu højere tempo end den tilstødende regnskov i Amazonas.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum