CO2-afgift: Dyreorganisation kræver stop for nye dyrefabrikker
Landbruget har kørt friløb alt for længe, mener dyrebeskyttelsesorgansiationen World Animal Protection.

"Det er fint med en CO-afgift til landbruget som regeringens Svarer-udvalg har foreslået.
Men landbruget har kørt friløb med frivillige ordninger alt for længe, og nu må de bidrage for alvor, og gerne væsentligt mere end udvalget foreslår", siger Esben Sloth, programchef World Animal Protection DK.
Alt efter hvilke beregninger man benytter, står landbruget samlet for mere end en tredjedel af det samlede CO2-udslip.
"De sidste mange år har resten af samfundet bidraget mere og mere til reduktion af CO2-udledningen, mens landbruget har slået sig i tøjret, og har kørt friløb.
Det duer ikke, at landbruget er den eneste sektor, der ikke har orden i eget hus og som ikke betaler for den forurening de påfører samfundet," siger Esben Sloth.
"Vi kræver et øjeblikkeligt stop for opførelse af nye dyrefabrikker, antallet af dyr skal reduceres væsentligt, og landbruget må se at komme igang for alvor med en ægte grøn omstilling," siger Esben Sloth
Tallene taler deres eget afslørende sprog, og viser, at mens resten af samfundet skruer ned, så skruer landbruget op.
Landets bønder har øget deres C02-udslip fra 15,6 megaton i 2010 til 15,8 i 2020, mens resten af samfundet i samme periode har reduceret fra 65,75 megaton til 43,83.
For to år siden stod landbruget for 36 % af det samlede C02-udslip i Danmark.
“Tallene bliver endnu mere alarmerende, hvis vi kigger frem til 2030. På det tidspunkt vil landbruget, ifølge de officielle prognoser, være ansvarlig for hele 62 % af det CO2-udslip Danmark maksimalt må have på det tidspunkt ifølge klimaloven,” siger Esben Sloth.
Også med hensyn til planen om kvælstofreduktion har landbruget ikke levet op til de frivillige aftaler. Ifølge planen skulle landbruget spare danskernes natur for 2450 ton kvælstof. I 2021 havde de kun planlagt reduktioner på 719 ton.
Med hensyn til dyrevelfærd halter landets industri-bønder også fortvivlende langt bagefter.
Den seneste opgørelse (fra 2020) viser at der kun er 6000 farende søer i løsdriftstier på dyrefabrikkerne.
Det skal ses i lyset af, at der i Danmark er op mod en million farende søer årligt, hvoraf langt de fleste bliver fikseret.
“Forholdene på Danmarks dyrefabrikker er langt fra som de skal være. Samfundskontrakten skal fornys, og denne gang skal der være bindende aftaler, og de skal som minimum overholdes.”
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder


Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden for. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Kendte protesterer mod TUIs dyre-underholdning2.9.2025 07:00:00 CEST | Nyhed
En række kendte danskere opfordrer TUI til at få styr på deres forretning og droppe delfin-underholdning. Samtidig har op mod 800.000 borgere i syv lande skrevet under mod TUIs salg af billetter til delfinarier, der betegnes som grov udnyttelse af vilde dyr af dyreorganisationer verden over.
Danske svinefarmere får massiv kritik af uafhængigt råd21.8.2025 09:32:13 CEST | Pressemeddelelse
Dansk svineproduktion må nytænkes, og det er på tide, at dyrenes velfærd tilgodeses - frem for vækst og bundlinje. Det er konklusionen hos Dyreetisk Råd i deres nye udtalelse, der kritiserer en række af industrilandbrugets ømme punkter: Fiksering af søer, halekupering, og alt for lidt plads og berigelse til slagtegrisene.
TUI under beskydning for greenwashing15.8.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Et af verdens største rejsebureauer overholder ikke deres egne retningslinjer, når det handler om billetsalg til shows med delfiner og spækhuggere.
Eksperter advarer: Ødelæggelseslov truer enorme regnskovsområder25.7.2025 13:23:00 CEST | Nyhed
Den brasilianske kongres har netop vedtaget en lov, der truer millioner af dyr og oprindelige folk i regnskoven, og som kan påvirke hele klodens klima.
Blodig hvalmassakre i turistparadis22.7.2025 14:46:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hundrede hvaler - heraf mindst 15 gravide hunner - blev dræbt i sommerens femte drivjagt på Færøerne, der bringer antallet af døde hvaler op over 500 alene i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum