Danske svinefarmere får massiv kritik af uafhængigt råd
21.8.2025 09:32:13 CEST | World Animal Protection Danmark | Pressemeddelelse
Dansk svineproduktion må nytænkes, og det er på tide, at dyrenes velfærd tilgodeses - frem for vækst og bundlinje. Det er konklusionen hos Dyreetisk Råd i deres nye udtalelse, der kritiserer en række af industrilandbrugets ømme punkter: Fiksering af søer, halekupering, og alt for lidt plads og berigelse til slagtegrisene.

Dyreetisk Råds nye granskning af Danmarks konventionelle svineproduktion er en hård, men stærkt tiltrængt kritik, som politikerne på Christiansborg simpelthen ikke kan sidde overhørig, mener Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver for World Animal Protection Danmark:
“Dyreetisk Råd er generelt uhyre grundige, og altid yderst sobre og faktuelle, så når de konkluderer, at dansk svineproduktion ganske enkelt må “nytænkes” og at en væsentlig del af svineindustrien ‘har glemt’, at dyrene er levende sansende væsener’, så bør alle alarmklokker ringe,” mener Pernille Fraas Johnsen, der er phd. i dyreadfærd:
Det er på tide, at dyrenes velfærd for en gangs skyld tilgodeses - frem for fortsat høj vækst og økonomi, opsummerer Dyreetisk Råd i deres aktuelle udtalelse, og konkluderer specifikt, at det ikke er bæredygtigt, at konventionelle landmænd avler så mange pattegrise, så det skader soens sundhed, at det ‘ikke er acceptabelt’, at fiksere soen i farebøjler, når den skal føde og passe sine grise, at halekupering er ‘uacceptabelt’, når det kompenserer for dårlige forhold i staldene, og at svineproduktionen ikke tilgodeser grisenes naturlige behov.
“Dyreetisk Råds aktuelle udtalelse ligger helt i tråd med den kritik vi - og mange andre dyreorganisationer - har rettet mod svineindustrien i årevis, og som vi har kunnet læse i gentagne rapporter fra Fødevarestyrelsen: Det står helt galt til med dyrevelfærden i industriens svinestalde. Grisene har alt for lidt plads, de mangler meningsfuld berigelse, og kan ikke udføre deres naturlige adfærd og behov, søerne fikseres mellem snævre metalbøjler, når de skal føde, og der halekuperes i vidt omfang, for at kompensere for et staldsystem, der bare ikke fungerer,” siger Pernille Fraas Johnsen, der konkluderer:
“Hos World Animal Protection hæfter vi os særligt ved Rådets formulering om, at grise er dyr og ikke ‘enheder i en produktion’, som det er formuleret”.
“Ligesom politikerne på Borgen må de konventionelle landmænd nu erkende deres ansvar, og lytte til Det Dyreetiske Råd. Den måde de konventionelle grise holdes på, er under al kritik. Det er uansvarligt og gammeldags, og der er i den grad brug for både nytænkning og hurtig handling,” slutter Pernille Fraas Johnsen, der selv tidligere har siddet i Dyreetisk Råd i to perioder - fra 2016 til 2022.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder


Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny måling overrasker: Stort vælgerflertal kræver opgør med svineindustrien2.3.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Et massivt flertal af danskere forlanger langt bedre dyrevelfærd for Danmarks 40 millioner industri-grise, viser ny måling fra YouGov. “Det er ganske overvældende, at mistilliden overfor svineindustrien er så udtalt,” siger World Animal Protection Danmark
Ny undersøgelse afslører: Dyrevelfærd i danske fastfoodkæder under al kritik17.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Populære fastfood-kæder som McDonalds og Domino’s står meget svagt i ny bred undersøgelse om kyllinge-velfærd.
EU Kommissionen meldt til ombudsmanden i strid om mink10.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Mere end 100 organisationer anklager nu EU’s ledelse for grov tilsidesættelse af en række demokratiske principper i forbindelse med striden om fortsat pelsavl i EU. “Både borgerne og EU’s egne eksperter bliver kørt ud på et sidespor,” mener World Animal Protection Danmark.
To ud af tre Thai-elefanter i fangenskab lever under uacceptable forhold12.1.2026 06:00:00 CET | Nyhed
En kortlægning fra World Animal Protection viser, at 69 procent af alle Thailands turistelefanter i fangenskab, fortsat lever under dårlige eller uacceptable forhold.
Hun så en dansebjørn - og ændrede verden for millioner af dyr6.11.2025 06:00:00 CET | Nyhed
Gitte Buchhaves personlige møde med dansebjørne på glødende kul blev til den danske afdeling af World Animal Protection, der i denne måned har 75 års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum