Kirkens Korshær åbner nyindrettet varmestue i Nykøbing Falster
23.2.2024 06:00:00 CET | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse
Den 29. februar 2024 slår Kirkens Korshær dørene op for sin nyindrettede varmestue i Nykøbing Falster. Brugerne har deltaget i udformningen, hvor fokus har været at skabe de optimale rammer for det sociale arbejde.

Den nyindrettede varmestue i Nykøbing Falster er en del af projektet ”Fra væresteder til håbssteder”, finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond, den filantropiske forening Realdania og Kirkens Korshær.
Projektet har som ambition at udvikle fremtidens væresteder, så de skaber de bedst mulige rammer for både brugernes trivsel og den socialfaglige indsats, forklarer chef i Kirkens Korshær, Jeanette Bauer:
- Med projektet er der fokus på, hvordan brugerne kan finde ro, og hvordan basale behov for mad, hvile og et bad kan dækkes på en værdig måde i trygge rammer. Rammerne har også fokus på at understøtte det vigtige relationsarbejde med stedets brugere.
Konkret har man i indretningen af varmestuen i Nykøbing Falster fokuseret på brugen af farver, lys, specialbyggede møbler, bevægelsesmønstre og at skabe plads til, at man kan være fælles om forskellige aktiviteter, men også til at være sig selv.
Hvordan skaber man fremtidens værested?
For at undersøge effekterne af projektet undersøger VIVE konfliktniveau og brugernes trivsel før og efter nyindretningen af værestedet. Formålet er at finde ud af, hvordan man skaber de bedste rammer for mennesker i udsathed
I Nykøbing Falster er den nye varmestue indrettet i eksisterende rammer i samarbejde med brugerne. Jeanette Bauer håber, det kan fungere som inspiration til, hvordan man indretter socialt arbejde i fremtiden:
- Vi håber, at det nye værested kan gøre en forskel for det vigtige sociale arbejde. Men samtidig ønsker vi at generere ny viden om, hvordan også de fysiske rammer kan gøre en forskel - for eksempel når det kommer til at minimere konflikter.
Åbningen
På åbningsdagen d. 29. februar 2024 er repræsentanter fra fondene bag projektet, Kirkens Korshær samt brugere til stede.
Arrangementet er åbent for pressen. Tilmelding og spørgsmål til politisk konsulent i Kirkens Korshær Kjartan Andsbjerg på 29 83 97 70 eller ksa@kirkenskorshaer.dk
Nøgleord
Kontakter
Kjartan AndsbjergPolitisk konsulent
Tlf:29 83 97 70ksa@kirkenskorshaer.dkBilleder
Om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Fremtidens herberg er på vej i Sønderborg4.11.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte på 43 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden kan Kirkens Korshær nu etablere 23 herbergs-boliger i Sønderborg. Her vil mennesker, der mangler et sted at bo, kunne få en midlertidig bolig med eget bad og tekøkken med adgang til den professionelle støtte, som de måtte have brug for. Det nye herberg bygger på tilgangen om, at hjemløse først og fremmest har brug for en ordentlig bolig inden det er muligt at hjælpe den enkelte videre i livet. For Kirkens Korshær betyder det, at herbergerne i endnu højere grad skal fungere som midlertidige boliger og ikke som permanente hjem. Det stiller nye krav til de fysiske rammer, og derfor bliver det nye herberg også en det af det projekt, som Kirkens Korshær kalder ”Fremtidens Herberger”. ”Vi skal ikke bygge gårsdagens herberg til morgendagens hjemløseindsats. Når herberget skal være en kortere overgang på vej mod egen bolig, skal vores fysiske rammer også understøtte det. Med Fremtidens Herberger ønsker vi at skabe et sted, der fra første
Kirkens Korshær ansætter ny øverste chef8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 19 år i Kirkens Korshær bliver Jonas Jakobsen ny øverste chef for organisationen. Han har gennem årene stået i spidsen for en række af Kirkens Korshærs sociale indsatser blandt andet i Aalborg.
Kirkens Korshær åbner verdens første digitale genbrugsbutik for Counter-Strike-skins29.9.2026 07:21:19 CEST | Pressemeddelelse
I mere end 50 år har danskerne afleveret tøj, møbler og andre ting, de ikke længere bruger, til Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. Nu tager organisationen genbrugstanken med ind i en helt ny verden og åbner Secondhand Skins - verdens første digitale genbrugsbutik for donerede Counter-Strike 2-skins.
Kirkens Korshær takker tusindvis af frivillige: I er helt uundværlige25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Frivillig Fredag sender Kirkens Korshær en stor tak til de tusindvis af frivillige, der hver dag gør en forskel for mennesker i udsatte positioner over hele landet. For uden de frivillige ville Kirkens Korshær ganske enkelt ikke være den samme
Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden31.8.2026 07:04:05 CEST | Pressemeddelelse
VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



