Gladsaxe er vært for finalen ved PostNord Danmark Rundt 2024

Del

Søndag den 18. august er der igen lagt op til en stor folkefest. Gladsaxe skal nemlig være vært for finalen på cykelløbet PostNord Danmark Rundt 2024. Det blev afsløret på et pressemøde tirsdag eftermiddag på Gladsaxe Rådhus.

Målbyer, ruter og deltagende hold blev i går 20. februar præsenteret ved et pressemøde i byrådssalen på Gladsaxe Rådhus. Fra venstre er det racemanager Jens Kasler, Dansk Cykle Union, borgmester Trine Græse, Gladsaxe Kommune, kommunikationschef Ulrich Gorm, elitechef Morten Bennekou og eventchef Jesper Tikiøb, Danmarks Cykle Union.

PostNord Danmark Rundt er Danmarks største etapeløb og i år deltager 133 internationale topryttere. Sidste år var Gladsaxe centrum for afslutningen på 4. etape. Det udviklede sig til en sand folkefest, hvor mange tusinde borgere mødte op og heppede på rytterne. Igen i år glæder Gladsaxe sig til at hilse rytterne velkomne, når de kommer susende til Gladsaxe.

- Vi ser meget frem til at være vært for den afsluttende finale i Postnord Danmark Rundt i år. Sidste år blev der skabt en fantastisk folkefest med utrolig god stemning i et godt samarbejde med Dansk Cykle Union. Med Postnord Danmark Rundt får vi lejlighed til at opleve mange af de store verdensnavne inden for cykelsporten helt tæt på. Det er en kæmpe sportsbegivenhed, der skaber synlighed og også viser Gladsaxe som en cykelvenlig kommune, siger borgmester Trine Græse.

Samme rute som sidste år
Ruten i Gladsaxe bliver den samme 5 kilometer lange publikumsvenlige rundstrækning som sidste år.

Rytterne ankommer fra Hareskov By til Skovdiget og kører så en rundstrækning af flere omgange - Bagsværdvej, Aldershvilevej, Bindeledet, Bagsværd Hovedgade ved Bagsværd Kirke, hvor det endelige opløb også kommer til at foregå.

Dansk Cykle Union ser også frem til at vende tilbage til Gladsaxe:

- Vi så sidste år, at Bagsværd Hovedgade kunne skabe en fantastisk ramme om en etapeafslutning. Derfor er vi glade for, at vi kunne komme tilbage og igen har vi lagt løbets afslutning på samme sted. Jeg forventer igen i år mange mennesker langs den 5 km lange rundstrækning, siger racemanger for Postnord Danmark Rundt Jens Kasler i en pressemeddelelse fra Dansk Cykle Union.

FAKTA

Etaper for PostNord Danmark Rundt 2024
Postnord Danmark Rundt, der er rangeret som ProSeries løb på UCI’s Europe Tour, byder på nedenstående fem etaper.

14. august | 1. etape: Holstebro - Holstebro, 13,7 kilometer. (Holdløb)

15. august | 2. etape: Ringkøbing - Vejle, 230 km.

16. august | 3. etape: Kolding – Haderslev, 178 kilometer.

17. august | 4. etape: Store Heddinge - Holbæk, 180 kilometer.

18. august | 5. etape: Roskilde - Gladsaxe, 160 kilometer.

Læs mere på: postnorddanmarkrundt.dk

Kontakter

Billeder

Målbyer, ruter og deltagende hold blev i går 20. februar præsenteret ved et pressemøde i byrådssalen på Gladsaxe Rådhus. Fra venstre er det racemanager Jens Kasler, Dansk Cykle Union, borgmester Trine Græse, kommunikationschef Ulrich Gorm, elitechef Morten Bennekou og eventchef Jesper Tikiøb, Danmarks Cykle Union.

Download

Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye