Lidl åbner butik nummer 150 på Østerbrogade
22.2.2024 13:20:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
I dag åbner Lidl deres butik nummer 150 beliggende på Østerbrogade 111-113. Butikken er Lidls tredje butik på Østerbro, men den allerførste i Københavns Kommune, som ikke sælger tobak og nikotin. Kræftens Bekæmpelse var mødt op for at vise deres opbakning til den røgfrie butik. Mange Østerbroere deltog i åbningsfesten.

De tidligere tomme butikslokaler på Østerbrogade 111-113 er blevet forvandlet og har fået nyt liv. De seneste måneder har Lidl gennemført en omfattende renovering af lokalerne for at skabe en ny dagligvarebutik til Østerbroerne på hele over 1200 kvadratmeter – og i dag kunne butikken endelig slå dørene op. Derfor stod butikschef Adam Poulsen og hans team spændte klar fra morgenstunden til at byde kunderne indenfor.
”Jeg bor selv på Østerbro og har længe synes, at det var en skam, at de her lokaler med så meget potentiale stod tomme. Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg har fået lov til at stå i spidsen for butikken. Det er fantastisk, at vi nu kan vise kunderne, hvad vi har arbejdet på. Nu bliver der endelig mere liv i bygningen igen, og det bliver lettere for dem, der bor tæt på, at handle,” siger Adam Poulsen, butikschef i Lidl på Østerbrogade 111-113.
Udover at butikken skiller sig ud på sit ydre med både taghave og et rekreativt område, adskiller den sig også ved at være den første dagligvarebutik i Københavns Kommune, der ikke sælger tobak og nikotin. Og det har kunderne heldigvis taget overvejende positivt imod.
”I går holdte vi naboaften, hvor lokale beboere var inviteret forbi for at se butikken før alle andre. Her talte jeg med mange kunder, der synes, at det er helt i orden, at vi ikke sælger tobak og nikotin. Uanset om man selv er ryger eller ej, så forstår de fleste heldigvis godt formålet med at gøre tobak mindre tilgængeligt, så færre begynder at ryge i fremtiden,” fortæller Adam Poulsen.
At butikken ikke sælger tobak og nikotin var da heller ikke noget, der afholdt de mange kunder, der stød i kø til butikken torsdag morgen for at se den nye dagligvarebutik og fylde kurven med gode åbningstilbud.
Kræftens Bekæmpelse håber på flere røgfrie butikker
Udover lokale Østerbroere, var også Kræftens Bekæmpelse repræsenteret til Lidls naboaften.
Her var Jesper Jessen-Kampp, formand for Kræftens Bekæmpelse i København, mødt op for at vise, at Kræftens Bekæmpelse bakker op om Lidls tobak- og nikotinfrie butikker og for at tale med kunderne om, hvorfor initiativet er vigtigt for en røgfri fremtid.
”Vi er utrolig glade for at være vidne til de tobak- og nikotinfrie butikker, som Lidl åbner. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning mod en røgfri fremtid at kigge ind i tilgængeligheden, som lige nu er alt for let. Butikken her er den allerførste dagligvarebutik på Østerbro, som ikke sælger tobak og nikotin, men forhåbentlig blot den første ud af mange. Jeg ser frem til at flere dagligvarebutikker og kiosker lader sig inspirere af dette fantastiske initiativ.” udtaler Jesper Jessen-Kampp, formand for Kræftens Bekæmpelse i København.
Butikken på Østerbrogade er den 12. butik, som Lidl har åbnet uden tobak og nikotin på hylderne. Frem mod udgangen af 2028 vil dagligvarekæden udfase tobak og nikotin helt i alle kædens butikker.
Gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Østerbrogade 111-113, der har åbent mandag til søndag fra kl. 7-21.30.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl sænker priserne igen: Nu står mere end hver tiende hverdagsvare til fast lav pris13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 13. september sænker Lidl priserne fast på over 100 nye varer. Det betyder, at dagligvarekæden nu har over 300 hverdagsvarer til fast lav pris, hvilket svarer til mere end hver tiende vare i sortimentet. En ny undersøgelse viser, at hver fjerde dansker allerede har ændret indkøbsvaner på grund af faste lave priser.
Lidl reducerer sine emissioner i Scope 1 og 2 med 75 procent10.9.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark udgiver i dag sit nyeste bæredygtighedsmagasin for kalenderåret 2025, hvor kæden blandt andet præsenterer sine klima- og sundhedsresultater. En af de centrale milepæle er en reduktion af Scope 1- og 2-emissionerne på 75 procent siden baseline i 2019, hvor blandt andet en omlægning fra naturgas til fjernvarme på logistikcenteret i Kolding og i udvalgte butikker har spillet en afgørende rolle.
Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




