Ny hospitalsdirektør til Regionshospitalet Randers
21.2.2024 09:30:00 CET | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Henrik Larsen bliver ny hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers per 1. april 2024.

Regionshospitalet Randers, der betjener 220.000 borgere i den østlige del af Region Midtjylland, skal have ny hospitalsdirektør.
Valget er faldet på Henrik Larsen, der kommer fra en stilling som hospitalsdirektør for Regionshospitalet Nordjylland siden 2013.
Henrik Larsen er kandidat i økonomi fra Aalborg Universitet i 1992 og har siden arbejdet med økonomi og sundhed i amter, regioner og på hospitaler i Midt- og Nordjylland. Han har blandt andet været økonomidirektør i Region Nordjylland, inden han blev hospitalsdirektør.
- Henrik Larsen har solid og årelang erfaring med at udvikle, drifte og økonomistyre en kompleks organisation, som et hospital er. Det har vi brug for, så vi også i fremtiden kan matche de krav og forventninger, patienterne, de pårørende, medarbejderne og politikerne har til sundhedsvæsnet. Henrik Larsen kommer også til at stå i spidsen for de kommende års store ombygning og modernisering af Regionshospitalet Randers, så vi også fremover kan tilbyde både vores medarbejdere og vores patienter de bedst mulige rammer, siger koncerndirektør Poul Michaelsen.
Henrik Larsen, der blev valgt mellem 19 stærke kandidater, hvoraf fem har været til samtale, glæder sig til at komme i gang med arbejdet på Regionshospitalet Randers.
- Jeg har gennem en årrække fulgt Regionshospitalet Randers fra sidelinjen, sådan som en kollega nu engang gør. Jeg har altid haft et solidt og godt indtryk af hospitalet som en fagligt ambitiøs arbejdsplads med dygtige og dedikerede medarbejdere. Derfor lå det lige for, at jeg gerne vil være med til at præge den retning som er udstukket for hospitalet som akuthospital. Regionshospitalet Randers står overfor mange store og spændende dagsordner de nærmeste år. En transformation som vil stille store - men også spændende - krav til ledere og medarbejdere om fortsat at udvikle fagligheden, for at sikre hospitalet fortsat leverer gode og tidssvarende sundhedsydelser til befolkningen. Jeg hæfter mig også ved hospitalets store udadvendte og konstruktive dialog i klyngesamarbejdet med kommuner og almen praksis. Et fundament som er meget betydende for udviklingen af fremtidens sundhed, siger Henrik Larsen.
Den kommende hospitalsdirektør i Randers bor i Skørping, er gift med Lotte og har to voksne børn.
Regionshospitalet Randers har knap 2000 ansatte og et årligt budget på ca. 1,3 mia. kroner. Ud over matriklen i Randers har hospitalet ansvaret for en række sundhedsydelser i Grenaa Sundhedshus. Hospitalet har årligt ca. 160.000 ambulante besøg og i omegnen af 40.000 indlæggelser.
Kontakter
Poul MichaelsenKoncerndirektør
Sekretær for Poul Michaelsen: Hanne Paag, tlf. 7841 0041 / Hanne.paag@stab.rm.dk
Henrik LarsenHospitalsdirektørRegionshospitalet Randers
Tlf:41183265Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Ny aftale for patientrettet forebyggelse i alle midtjyske kommuner27.3.2026 13:56:52 CET | Pressemeddelelse
Som en del af sundhedsreformen flytter ansvaret for patientrettet forebyggelse fra 1. januar 2027 fra kommunerne til regionerne. Kommunerne skal fortsat være udførende, og patienter skal gøre som de plejer.
Ris og ros til Region Midtjyllands hospitaler18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 patienter har vurderet deres oplevelser med Region Midtjyllands hospitaler i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025
Ny direktør skal omsætte politiske beslutninger og sikre administrativ fremdrift i en reformtid4.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anna Trige Lindberg tiltræder 1. april 2026 som direktør for Regionssekretariatet i Region Midtjylland.
Ny lægefaglig direktør til Regionshospitalet Gødstrup3.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mikkel Seneca bliver ny lægefaglig direktør på Regionshospitalet Gødstrup fra 1. april 2026.
Bedre adgang til egen læge med rekordmange nye ydernumre26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager nu et vigtigt skridt for at sikre, at flere kan få hurtigere og bedre adgang til deres praktiserende læge. Regionsrådet har netop besluttet at opslå 11 nye ydernumre i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
