Glade kunder fejrede åbningen af Lidl i Hirtshals
22.2.2024 13:25:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Der var glade ansigter og store forventninger, da Lidl torsdag åbnede sin nye butik på Doggerbanke 1 i Hirtshals. Sammen med borgmester Søren Smalbro (V) inviterede butikschef Benjamin Fridlund byens borgere indenfor til en dag fyldt med skarpe tilbud.

Vintervejret stod ikke helt mål med det høje humør hos de fremmødte, da discountkæden Lidl torsdag morgen åbnede sin første butik i Hirtshals på Doggerbanke 1.
Smilet var tilsvarende stort hos borgmester for Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V) og butikschef Benjamin Fridlund, som efter en velkomst med taler synkront klippede det røde bånd med hver sin gyldne saks og erklærede butikken for åben.
”Mine kolleger og jeg har glædet os i månedsvis til at slå dørene op for butikken. Derfor er det ekstra dejligt, at så mange af byens borgere har valgt at dele denne skønne dag med os,” fortæller Benjamin Fridlund.
Begejstringen kunne også mærkes hos de fremmødte, som efter kaffe og kage fra Lidls bake off-afdeling gik på opdagelse i dagens mange knivskarpe tilbud. Kunder, som butikschefen og hans team ser frem til at lære endnu bedre at kende i fremtiden:
“Flere af mine kolleger er fra Hirtshals, mens jeg selv er ny i byen. For mig er god service og kundekontakt i øjenhøjde en vigtig del af kundeoplevelsen, og jeg nyder virkelig, at vi får mulighed for at skabe en forbindelse med vores kunder. Derfor glæder vi os meget til at blive en fast del af lokalsamfundet, og den positive modtagelse i dag giver os i den grad mod på mere,” siger den erfarne butikschef.
En stærk tilføjelse til byen
For mange af de fremmødte har åbningen af butikken været længe ventet. Det gælder også for den lokale handelsstandsforening, som deltog ved vores naboaften aftenen før, hvor interesserede borger i byen kunne se butikken inden den åbnede. Her holdt formand for Hirtshals Handel & Erhverv, Per Martensen, tale om den nye butiks betydning for byen:
“På vegne af Hirtshals Handel og Erhverv vil jeg gerne sige tillykke og et stort velkommen til Hirtshals. Vi er meget glade for at få Lidl til byen, og for at indbyggerne og besøgende i Hirtshals nu får endnu flere indkøbsmuligheder i deres hverdag, som sammen med Hirtshals andre butikker og seværdigheder vil danne rammen om et aktivt byliv,” udtalte formand, Per Martensen.
Hvis du gerne vil møde Benjamin Fridlund, hans team og ikke mindst tjekke den nye Lidl-butik ud, så finder du den på Doggerbanke 1, 9850 Hirtshals. Der er åbent mandag-søndag klokken 7-21.30
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl slår konkurrenter med laveste priser for 3. måned i træk18.7.2026 07:09:21 CEST | Pressemeddelelse
Mens flere andre dagligvarekæder har hævet priserne, står Lidl fast på deres faste lave priser. Dermed har Lidl scoret et hattrick hos Madprisluppen, hvor de er billigst for tredje måned i træk.
Lidl Danmarks Dubai-is er alligevel ikke omfattet af tilbagekaldelse14.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl sendte i går en pressemeddelelse ud om, at kæden tilbagekaldte 1001 Delights Dubai Style Pistacie- og chokoladeis på 500 ml på grund af en risiko for udeklarerede cashewnødder.
Vigtig kundeinformation13.7.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl tilbagekalder 1001 delights Dubai Style Pistacie og chokolade i 500ml, MHD 05.12.27, da produktet kan indeholde udeklarerede cashewnødder.
Lidls snackmærke i nyt design: Alesto sætter fokus på kvalitet, sundhed og ren nydelse9.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark relancerer nu sit populære eget mærke for nødder og tørret frugt, Alesto. Med en helt ny brandidentitet flytter Alesto sig fra et klassisk produktmærke til et moderne livsstilsmærke. Relanceringen bakker samtidig op om dagligvarekædens ambitiøse målsætninger for sundhed.
Vigtig kundeinformation26.6.2026 14:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Chef select Biksemad 600 g. tilbagekaldes grundet ukendt mikrobiologisk status.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum