Omfattende dræning har banet vejen for iltsvindet i de danske fjorde
Da billeder af gispende fisk og død havbund gik Danmark rundt i sommer, kom det moderne landbrugs brug af gødning atter i fokus. Men problemerne er på ingen måde nye: Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte den omformning af de danske fjordområder til landbrugsarealer, som kulminerede med store dræningsprojekter i perioden 1940-1970. Det viser forskere fra Københavns Universitet i ny artikel.
Sidste sommer blev mange danskere chokerede, da en lang række medier bragte billeder og videoer af døde fjordbunde uden noget dyre- eller planteliv. Mediehistorierne om det danske vandmiljøs deprimerende tilstand førte til en heftig debat om gødning af landbrugsarealer og kvælstofudledning.
Signe Brieghel og Nina Toudal Jessen, som begge forsker i landskabsforandringer og landbrugets historie ved Københavns Universitet, hilste debatten velkommen. Men de manglede et væsentligt historisk perspektiv på krisen. Det udfolder de nu i deres forskningsartikel Fjorden under jorden – grundforbedringsprojekter og historisk dødvande i Vejle og Hjarbæk Fjorde.
Med udgangspunkt i to konkrete infrastrukturprojekter – dræningen af Vejle Ådal og inddæmningen af Hjarbæk Fjord – viser de, hvordan en voldsom udvidelse af landbrugsarealerne på bekostning af vand- og vådområder i helt bogstavelig forstand har gødet jorden for den aktuelle vandmiljøkrise.
- Vi tænker i dag på kornmarkerne ved de danske fjorde som den naturlige tilstand - at vores fjordlandskaber må have set sådan ud i umindelige tider. Men i virkeligheden er de resultatet af en grundlæggende omformning af landskabet omkring vores fjorde, som kulminerede med omfattende dræningsprojekter i perioden 1940-1970, forklarer Nina Toudal Jessen.
Signe Brieghel supplerer:
- Beslutningen om at dræne de mange tusinde kvadratkilometer lavbundsarealer hang sammen med et politisk ønske om at øge landbrugsproduktionen, mens verdensmarkederne var gunstige under og efter 2. verdenskrig. Samtidig blev udvidelsen af landbrugsarealerne brugt som egnsudviklingspolitik, hvor blandt andet Vejle-egnen fik tilført statslige støttemidler for at dræne Vejle Ådal.
Frem til 1970 blev der nedlagt dræn i halvdelen af det samlede danske landbrugsareal, svarende til 1 million kilometer drænrør.
- Det betyder med andre ord, at alle marker ved fjordene er forbundne. Så det nytter ikke bare at fokusere på de marker, der ligger tæt ved vandet, hvis man vil gøre noget ved udledningen af kvælstof i fjordene. Det er hele oplandet, man skal se på, siger Nina Toudal Jessen.
Behov for et baselineskifte?
De to forskere opfordrer altså til, at vi ser den aktuelle vandmiljøkrise i en større kulturhistorisk sammenhæng, og de mener, at krisen bør give anledning til at genoverveje forholdet mellem jord og vand i det danske landskab:
- Fra naturens side er fjordlandskaberne slet ikke egnede til dyrkning af korn, da kornplanter har brug for tør jord. Og det var selvfølgelig derfor, man i sin tid besluttede at dræne eller inddæmme arealerne for at skabe mere vækst ved at udvide landbrugsarealet, fortæller Signe Brieghel.
Men vandmiljøets rolle som underordnet landbrugsjorden er jo ikke naturgivet, understreger hun og Nina Toudal Jessen. Det er resultatet af politiske beslutninger gennem historien, som eksemplerne fra Vejle Ådal og Hjarbæk Fjord viser.
- Der er altid en fare for, at vi forstår vores omgivelser ud fra den tilstand, de aktuelt er i. Det kalder naturvidenskaben ”shifting baseline syndrome”, hvor udgangspunktet for forståelsen af naturen hele tiden forskubbes. Så måske er det på tide med endnu et baselineskifte? Måske skulle vi simpelthen erkende, at store dele af Danmarks areal ikke er et landbrugslandskab, men fjordlandskaber?
Læs artiklen forskningsartikel Fjorden under jorden – grundforbedringsprojekter og historisk dødvande i Vejle og Hjarbæk Fjorde i tidsskriftet Kulturstudier.
Kontakter
Postdoc Nina Toudal Jessen
Sustainability Science Centre
Københavns Universitet
Mail: ninatj@sund.ku.dk
Telefon: 26 25 14 19
Postdoc Signe Skjoldborg Brieghel
Saxo-Instituttet
Københavns Universitet
Mail: signe.skjoldborg@hum.ku.dk
Telefon: 35 33 14 97
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Personer uden indre stemme har dårligere sproglig hukommelse14.5.2024 09:42:59 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste mennesker har en løbende samtale med sig selv, en indre stemme, som spiller en stor rolle i deres daglige liv. Men mellem 5-10 procent af befolkningen har ikke samme oplevelse af en indre stemme, og de har sværere ved at løse bestemte sproglige opgaver, viser ny forskning.
Hjemrejsefokus sætter flygtninge under pres og udfordrer frivillige og sagsbehandlere19.3.2024 07:37:11 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 har flygtninge på en og samme tid skullet integrere sig i det danske samfund og forberede sig på at rejse hjem. De modsatrettede krav skaber stor usikkerhed blandt flygtninge og gør det sværere for frivillige og sagsbehandlere at hjælpe dem med at etablere sig i Danmark. Det viser forskningsprojektet Boundary Work, som anbefaler et øget politisk fokus på støtte og vejledning af flygtninge.
Danskerne bekymrer sig om klimaet – men er uenige om løsningerne13.3.2024 08:00:06 CET | Pressemeddelelse
Anerkendelse af klimaforandringerne er i mange lande et spørgsmål om politisk overbevisning. Sådan er det ikke i Danmark, hvor et stort flertal af befolkningen – uanset politisk ståsted – tror på klimavidenskaben og er meget bekymrede. Til gengæld er vi uenige om, hvor langt vi skal gå for at tackle problemerne. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Seminar om Third Worldism-ideens skæbne i Iran og Palæstina20.2.2024 09:35:56 CET | Presseinvitation
I forbindelse med udgivelsen af bogen ’The Fate of Third Worldism in the Middle East’ afholder mellemøstforskerne Rasmus Elling (KU) og Sune Haugbølle (RUC) fredag den 23. februar et åbent seminar på Københavns Universitet.
Ny forskning afdækker techgiganternes infrastrukturelle magt i nordiske velfærdsstater12.12.2023 12:06:25 CET | Pressemeddelelse
I en ny bog afdækker forskere fra Københavns Universitet kontrollen over digital infrastruktur i de fire største nordiske lande. Forskningen viser, at globale techgiganter står stærkest i Danmark, mens nationale og offentlige institutioner har fastholdt en større indflydelse på internettet i Norge. Men digitaliseringen har uigenkaldeligt ændret velfærdsstaternes rolle på tværs af regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum