Omfattende dræning har banet vejen for iltsvindet i de danske fjorde
Da billeder af gispende fisk og død havbund gik Danmark rundt i sommer, kom det moderne landbrugs brug af gødning atter i fokus. Men problemerne er på ingen måde nye: Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte den omformning af de danske fjordområder til landbrugsarealer, som kulminerede med store dræningsprojekter i perioden 1940-1970. Det viser forskere fra Københavns Universitet i ny artikel.
Sidste sommer blev mange danskere chokerede, da en lang række medier bragte billeder og videoer af døde fjordbunde uden noget dyre- eller planteliv. Mediehistorierne om det danske vandmiljøs deprimerende tilstand førte til en heftig debat om gødning af landbrugsarealer og kvælstofudledning.
Signe Brieghel og Nina Toudal Jessen, som begge forsker i landskabsforandringer og landbrugets historie ved Københavns Universitet, hilste debatten velkommen. Men de manglede et væsentligt historisk perspektiv på krisen. Det udfolder de nu i deres forskningsartikel Fjorden under jorden – grundforbedringsprojekter og historisk dødvande i Vejle og Hjarbæk Fjorde.
Med udgangspunkt i to konkrete infrastrukturprojekter – dræningen af Vejle Ådal og inddæmningen af Hjarbæk Fjord – viser de, hvordan en voldsom udvidelse af landbrugsarealerne på bekostning af vand- og vådområder i helt bogstavelig forstand har gødet jorden for den aktuelle vandmiljøkrise.
- Vi tænker i dag på kornmarkerne ved de danske fjorde som den naturlige tilstand - at vores fjordlandskaber må have set sådan ud i umindelige tider. Men i virkeligheden er de resultatet af en grundlæggende omformning af landskabet omkring vores fjorde, som kulminerede med omfattende dræningsprojekter i perioden 1940-1970, forklarer Nina Toudal Jessen.
Signe Brieghel supplerer:
- Beslutningen om at dræne de mange tusinde kvadratkilometer lavbundsarealer hang sammen med et politisk ønske om at øge landbrugsproduktionen, mens verdensmarkederne var gunstige under og efter 2. verdenskrig. Samtidig blev udvidelsen af landbrugsarealerne brugt som egnsudviklingspolitik, hvor blandt andet Vejle-egnen fik tilført statslige støttemidler for at dræne Vejle Ådal.
Frem til 1970 blev der nedlagt dræn i halvdelen af det samlede danske landbrugsareal, svarende til 1 million kilometer drænrør.
- Det betyder med andre ord, at alle marker ved fjordene er forbundne. Så det nytter ikke bare at fokusere på de marker, der ligger tæt ved vandet, hvis man vil gøre noget ved udledningen af kvælstof i fjordene. Det er hele oplandet, man skal se på, siger Nina Toudal Jessen.
Behov for et baselineskifte?
De to forskere opfordrer altså til, at vi ser den aktuelle vandmiljøkrise i en større kulturhistorisk sammenhæng, og de mener, at krisen bør give anledning til at genoverveje forholdet mellem jord og vand i det danske landskab:
- Fra naturens side er fjordlandskaberne slet ikke egnede til dyrkning af korn, da kornplanter har brug for tør jord. Og det var selvfølgelig derfor, man i sin tid besluttede at dræne eller inddæmme arealerne for at skabe mere vækst ved at udvide landbrugsarealet, fortæller Signe Brieghel.
Men vandmiljøets rolle som underordnet landbrugsjorden er jo ikke naturgivet, understreger hun og Nina Toudal Jessen. Det er resultatet af politiske beslutninger gennem historien, som eksemplerne fra Vejle Ådal og Hjarbæk Fjord viser.
- Der er altid en fare for, at vi forstår vores omgivelser ud fra den tilstand, de aktuelt er i. Det kalder naturvidenskaben ”shifting baseline syndrome”, hvor udgangspunktet for forståelsen af naturen hele tiden forskubbes. Så måske er det på tide med endnu et baselineskifte? Måske skulle vi simpelthen erkende, at store dele af Danmarks areal ikke er et landbrugslandskab, men fjordlandskaber?
Læs artiklen forskningsartikel Fjorden under jorden – grundforbedringsprojekter og historisk dødvande i Vejle og Hjarbæk Fjorde i tidsskriftet Kulturstudier.
Kontakter
Postdoc Nina Toudal Jessen
Sustainability Science Centre
Københavns Universitet
Mail: ninatj@sund.ku.dk
Telefon: 26 25 14 19
Postdoc Signe Skjoldborg Brieghel
Saxo-Instituttet
Københavns Universitet
Mail: signe.skjoldborg@hum.ku.dk
Telefon: 35 33 14 97
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Seniormedarbejdere gider ikke flere dårlige kurser25.11.2024 14:53:16 CET | Pressemeddelelse
Seniormedarbejdere spiller en vigtig, men også ofte overset, rolle på arbejdspladsen. Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt kompetenceudvikling blandt seniorer, og undersøgelsen, der bliver præsenteret på en konference i denne uge, viser bl.a., at medarbejdergruppen er vigtig for et accelereret arbejdsmarked.
Piger døde meget tidligere end drenge i slutningen af 1800-tallet25.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Høj børnedødelighed bliver normalt forbundet med fattigdom. Men i et nyt studie viser historiker Mads Villefrance Perner, at køn også kan være en faktor, og at danske pigers dødelighed i perioder har været markant højere end drenges. En forklaring kan være, at familierne prioriterede mad og pleje til drengebørn højere.
Unge investerer i risikable finansielle produkter - og det begynder med computerspil18.11.2024 14:21:13 CET | Pressemeddelelse
For børn og unge – og især drenge og unge mænd – er finansielle investeringer blevet en del af hverdagen. Igennem computerspil og på sociale medier bliver unge eksponeret for gamblingmekanismer, højrisikable investeringer og svindel, viser ny forskning. Det er en side af de unges online liv, som er underbelyst og fuldstændig ureguleret. Den 22. november har medieforskere fra Københavns Universitet derfor inviteret skatteministeren og en række myndigheder, organisationer og fagprofessionelle til en konference for at diskutere problemet og finde mulige løsninger. Her vil forskerne også præsentere den nyeste viden på området.
TV 2's og DR's streamingplatforme går under politikernes radar14.11.2024 10:18:27 CET | Pressemeddelelse
Selv om en stor del af danskernes medieforbrug i dag foregår på streamingplatforme, interesserer politikerne og medierne sig ikke for, hvilket indhold DR og TV 2 prioriterer på deres streamingkanaler. Det siger medieforsker Mads Møller Tommerup Andersen, som i to nye forskningsartikler viser, at DRTV og TV 2 Play satser på reality og ikke altid prioriterer nyhedsstof.
Vores opmærksomhed er ikke ødelagt – den virker næsten for godt7.11.2024 12:37:02 CET | Pressemeddelelse
Mobiltelefonen får ofte skylden for at drukne os i information og stjæle vores opmærksomhed. Men det er snarere vores indre belønningssystem, som telefonen og techfirmaerne udnytter, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum