Næstved Bibliotek og Borgerservice

Passion for de store kattedyr

Del

Fra tirsdag den 5. marts til søndag den 31. marts udstiller den lokale billedkunstner Annette Maigaard fra Næstved et udvalg af sine farverige malerier på Glumsø Bibliotek.

Annette Maigaard har altid været fascineret af de store kattedyr.
Annette Maigaard har altid været fascineret af de store kattedyr. Credit: Annette Maigaard

Annette Maigaard startede med at male i 2008. Hun har altid elsket katte, men især har hun været fascineret af de store kattedyr som tigre, løver, leoparder og geparder. Derfor var det første maleri af en kat. Motivet på det andet maleri var en tiger. Siden er mange abstrakte vilddyr sprunget ind på hendes lærreder, primært i glade farver.  

Foreviger de truede dyrearter

- I mine malerier prøver jeg at forevige de truede dyrearter. Tigeren er det mest udrydningstruede kattedyr, fortæller Annette Maigaard og tilføjer, at tigrenes bestand er svundet ind med 90% gennem det sidste århundrede. Og her har krybskytteri efter pels og kropsdele og ødelæggelse af levesteder i stort omfang reduceret antallet af tigre i naturen.

Annette Maigaard er selv ”Tigerpartner” hos wwf.dk. Og på den måde bidrager hun til deres store arbejde med at redde og bevare de truede tigre, samt deres kamp og globale succeser med at bringe natur- og dyreproblemer på retmæssig fode igen.

- Jeg maler også abstrakte landskaber til lidt afveksling, men især de store kattedyr, står ikke til udryddelse foreløbig hos mig, slutter Annette Maigaard, som har en stor maleglæde.

Udstillingen på Glumsø Bibliotek kan ses i bibliotekets åbningstid.

Se mere på Facebook: AnnetteMajgaardMalerier

Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.

Kontakter

Næstved Bibliotek og Borgerservice

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye