Vægttabsmedicin behøver ikke være livsvarigt. Men det kræver en god træningsrutine
I snart et år har man debatteret vægtabsmedicin, så som Wegovy, Saxenda og andre lignende lægemidler. Herunder hvad der sker, når vi stopper på medicinen. For bliver vægttabet ved med at holde? Det kaster ny dansk forskning lys over.

Der er nok ikke mange, der har misset omtalen af de omdiskuterede typer af vægttabsmedicin som Wegovy. Og med god grund, for de får mennesker til at tabe sig i et samfund med flere og flere personer med overvægt.
Men der er også en bagside. For det er ofte nævnt og en gængs opfattelse, at medicinen skal være livsvarig, hvis man vil fastholde vægttabet. Men det behøver den ikke nødvendigvis, fortæller professor Signe Sørensen Torekov, der står bag et nyt studie fra Københavns Universitet og Hvidovre Hospital.
”Man kan faktisk godt komme uden om den forståelse, at det skal være en livslang behandling, hvis man samtidig følger et struktureret træningsprogram. Vores nye studie giver håb, for hvis man både tager vægttabsmedicin og følger et træningsprogram, bibeholder man størstedelen af de gavnlige effekter et år efter behandling,” siger Signe Sørensen Torekov fra Biomedicinsk Institut.
I et nyt studie har et hold forskere set nærmere på, hvad der sker, når man stopper på den medicinske behandling til svær overvægt. Det giver nye svar på centrale spørgsmål, vi har om de relativt nye typer af lægemidler.
Og resultaterne er ikke til at tage fejl af, siger postdoc Simon Birk Kjær Jensen, der er førsteforfatter på studiet, som han udførte som en del af sin ph.d.-afhandling.
”Selvom den medicinske behandling til svær overvægt er effektiv, så mister man mange af effekterne utroligt hurtigt, når man stopper. Efter et år har man taget mere end to tredjedele af vægten på igen. Men i vores studie ser vi, at hvis man træner, mens man er i den medicinske behandling, så tager man ikke på på samme måde efterfølgende, når man stopper behandlingen,” siger Simon Birk Kjær Jensen.
To timers træning om ugen er nok
Studiet er udført med fire grupper af forsøgspersoner. Den ene gruppe fik placebo, en anden gruppe udelukkende vægttabsmedicin, helt præcist Saxenda, liraglutide 3 mg, en tredje gruppe motionerede udelukkende, mens den fjerne og sidste gruppe både trænede og fik vægttabsmedicin. Alle deltagerne var på lav-kalorie-diæt, før de blev tilfældigt inddelt i de fire grupper.
Resultaterne slår fast, at hvis man træner samtidig, kræver det faktisk ikke mange timer med løbeskoene på at beholde de gavnlige effekter af behandlingen.
”Det kræver to timer om ugen, hvor man får pulsen højt op og bliver meget forpustet. Og det kan være forskelligt, alt efter udgangspunktet. Hvis man er meget svært overvægtig, og har lav kondition i udgangspunktet kan det være nok med en gåtur i rask tempo, mens det for andre med bedre kondition for eksempel er nødvendigt med en løbetur eller cykling i højt tempo, for eksempel som interval-baseret spinning,” siger Simon Birk Kjær Jensen.
Og faktisk viser forskerne også, at deltagerne i studiet fik øget livskvalitet, når de tilhørte træningsgrupperne.
”Det er helt klokkeklart i vores data, at dem som har haft et træningsprogram både med og uden fedmemedicin føler sig mindre trætte og har mere energi. De har også en større følelsesmæssig sundhed, altså de får simpelthen bedre livskvalitet,” siger Signe Sørensen Torekov og tilføjer:
”Det ser vi ikke hos dem, der kun tager medicinsk behandling. De føler sig faktisk mere trætte og energiforladte.”
Træning på recept
Ifølge forskerne bag studiet er det altså på baggrund af de nye resultater relevant at overveje, om man fremadrettet skal nuancere udskrivningen af recepter på vægttabsmedicin, hvor man samtidig mere systematisk anbefaler, at personerne træner struktureret, så der er større sandsynlighed for, at de holder vægten nede og bevarer de gavnlige effekter, hvis de stopper i behandlingen.
”Nu har vi en meget effektiv medicinsk behandling af svær overvægt, og det er vigtigt, for vi har mange, der lider under svær overvægt. Men ud fra vores data er det super vigtigt, at man samtidig skruer op for sin fysiske aktivitet, fordi det giver nogle andre gavnlige effekter, blandt andet for livskvaliteten, og at man bevarer muskelmasse,” siger Simon Birk Kjær Jensen, og Signe Sørensen Torekov supplerer:
”På baggrund af studiet vil jeg nærmest fraråde, at man modtager medicinsk behandling, uden man også skruer op for sin fysiske aktivitet, især hvis man ikke har tænkt sig at tage medicinen livslangt. Vi skal væk fra tankegangen om, at hvis man vejer mindre, så bevæger man sig automatisk mere, for det er simpelthen ikke tilfældet. Det kræver struktur, støtte og vaneopbygning,” siger Signe Sørensen Torekov og tilføjer:
”Den gode nyhed er at det kan lade sig gøre at holde vægten efter medicin ophør, men kun hvis man træner samtidigt.”
Studiet ’Healthy weight loss maintenance with exercise, GLP-1 receptor agonist, or both combined followed by one year without treatment: a post-treatment analysis of a randomized placebo-controlled trial’ er netop publiceret i LANCET eClinical Medicine.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vaccine forklædt som virus snyder kroppen til stærkere immunitet19.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere effektiv vaccineteknologi kan være på vej, efter forskere fra Københavns Universitet i et studie på mus viser, at de med en tilføjelse til mRNA-vaccinen kan forbedre dens virkning. Det kan blive et stærkt redskab under den næste pandemi. Næste skridt er at teste teknologien på mennesker.
Nu kan forskere give flere kvinder svar på, om de har arvelig risiko for bryst- og æggestokkræft17.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Københavns Universitet har udviklet en ny genredigeringsmetode, der gør det muligt oftere end tidligere at afgøre, om en patient har arvet en øget risiko for at udvikle kræft, allerede inden sygdommen viser sig. På Rigshospitalet har forskere nu afprøvet metoden, og de vurderer, at den kan redde liv verden over.
Klimakrisen presser ’Ishavets kæmpe’: Levesteder risikerer at forsvinde helt4.6.2025 10:37:53 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod grønlandshvalens levesteder, som reduceres med op til 75 procent inden århundredets udgang. Det viser ny fremskrivning fra Københavns Universitet.
Nyopdagede ‘molekylære fingeraftryk’ kan styrke behandling og diagnosticering af diabetes28.5.2025 08:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Ny viden om insulinresistens kan bane vejen for bedre behandlinger og tidlig påvisning af type 2-diabetes.
Forskere kortlægger 7.000 år gammel genfejl, der beskytter mod HIV9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Moderne HIV-medicin er baseret på en udbredt genfejl. Nu har forskere opsporet, hvor og hvornår mutationen opstod – og hvordan den beskyttede vores forfædre mod datidens sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum