Seminar om Third Worldism-ideens skæbne i Iran og Palæstina
20.2.2024 09:35:56 CET | Københavns Universitet | Presseinvitation
I forbindelse med udgivelsen af bogen ’The Fate of Third Worldism in the Middle East’ afholder mellemøstforskerne Rasmus Elling (KU) og Sune Haugbølle (RUC) fredag den 23. februar et åbent seminar på Københavns Universitet.
Arrangementet byder på en keynote af professor Gilbert Achcar fra University of London efterfulgt af en paneldiskussion om bogens temaer med bidragydere og kapitelforfattere Marral Shamshiri (ph.d., London School of Economics), Toufoul Abou-Hodeib (lektor, Oslo Universitet), Pelle Valentin Olsen (lektor, Bergen Universitet), Rasmus Elling (lektor, Københavns Universitet) og Sune Haugbølle (professor, RUC).
Om bogen og Third Worldism
’The Fate of Third Worldism in the Middle East’ er redigeret af Sune Haugbolle og Rasmus Elling, og den dykker ned i den komplekse fortælling om implikationerne, de medvirkende og undergangen af ’Third Worldism’-ideen i Mellemøsten i sidste halvdel af det 20. århundrede. Third Worldism var en revolutionær idé, som lovede frigørelse gennem anti-imperialisme og international solidaritet, men den kunne ikke klare sig over for historiens realiteter, bl.a. det islamiske teokrati i Iran og opløsningen af den palæstinensiske revolution.
Bogen undersøger perioden ved at fokusere på nøglepersonerne, bl.a. studenteraktivister, guerillakrigere, frivillige sygeplejersker og militante intellektuelle. I en række gennemresearchede kapitler kaster forfatterne lys på de konkrete og virkelige begivenheder og udfordrer læseren til at genoverveje spørgsmål om selvbestemmelse, frigørelse, forandring og solidaritet.
Omdiskuteret paradigmeskift
Rasmus Elling, lektor i persisk og en af de to forskere bag bogen, forklarer om udgivelsen:
- Bogen dykker ned i et kontroversielt og omdiskuteret historisk paradigmeskift i Mellemøsten: nemlig skiftet væk fra venstreradikalismen som bannerfører for kampen mod imperialisme mod islamisme i steder som Palæstina og Iran. I den eksisterende historieskrivning er 1979 året, der ændrede alt: Den iranske revolution med Khomeini i spidsen opsummerede angiveligt en bevægelse væk fra sekulære oprørsideologier til religiøs fanatisme. I bogen argumenterer en lang række etablerede såvel som yngre forskere at denne forandring skal forstås i et globalt perspektiv: En historie lige så meget om forandringer i resten af verden som om Mellemøsten selv. Dette viser historikerne ved at spore ideologiske forandringers bevægelse igennem transnationale forbindelser. Mellem oprørsgrupper i det globale syd, mellem folkebevægelser i vesten og i Mellemøsten, såvel som mellem guerillaer og intellektuelle indenfor de mellemøstlige lande.
Tilmelding nødvendig
Efter oplæg og debat er der mulighed for at stille spørgsmål til forfatterne og deltagerne. Det vil også være muligt at købe bogen. Arrangementet afsluttes med en reception.
Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig på https://ccrs.ku.dk/calendar/2024/the-fate-of-third-worldism-in-the-middle-east/.
Tid og sted
23 februar 2024 kl. 16:00-18:00 i lokale 9A-1-01 på Københavns Universitet, Karen Blixens Plads 16, 2300 København
Kontakter
Lektor Rasmus Elling
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Københavns Universitet
E-mail: elling@hum.ku.dk
Mobil: 51 30 35 65
Pressemedarbejder Pernille Munch Toldam
Det Humanistiske Fakultet,
Københavns Universitet
E-mail: pmunch@hum.ku.dk
Mobil: 29 92 41 69
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Støtte fra A.P. Møller Fonden sætter gang i nyt formidlingsprojekt om Søren Kierkegaard17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet har modtaget en bevilling på 6,1 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til at udvikle en ny formidlingsindsats om Søren Kierkegaard. Indsatsen skabes i et partnerskab mellem Københavns Universitet, Det Kgl. Bibliotek og Københavns Museum og skal gøre Kierkegaards liv, tanker og forfatterskab tilgængeligt for et bredt publikum.
Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt de biologiske mekanismer bag prostatakræft og identificeret otte forskellige genetiske ’fingeraftryk’, som kan forklare, hvorfor nogle mænd bliver alvorligt syge, mens andre ikke gør. Resultaterne kan på sigt gøre behandling af prostatakræft langt mere præcis.
Nyt studie: Psykiatere er kun enige om diagnosen i 55 procent af tilfældene9.9.2026 09:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Når psykiatere skal vurdere den samme patient, er de kun enige om diagnosen i cirka halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Det kan føre til forkert behandling af patienter og fejl i forskningen i psykiske lidelser, påpeger forskerne bag studiet.
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum