Saneringsforslag vil svække Danmark i den internationale konkurrence om virksomheder og arbejdskraft
Udenlandske virksomheder kommer ikke af sig selv. Copenhagen Capacity skaber jobs, øger Danmarks BNP og udvider arbejdsstyrken. En lukning vil svække både hovedstaden og hele Danmark

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte har i dag leveret sine anbefalinger til regeringen og heri foreslås en sanering af Copenhagen Capacitys bevilling på finansloven. Resultaterne af organisationens arbejde taler dog sit helt eget tydelige sprog om, at der leveres stor værdi for pengene.
Copenhagen Capacitys indsats for at tiltrække og fastholde internationale virksomheder, investeringer og arbejdskraft i Østdanmark skabte i 2023 øget BNP for 7 mia. kr. og øgede skatteindtægter for 2,6 mia. kr. gennem 5.400 jobs med afledte effekter. Dermed bidrager indsatsen direkte til øget beskæftigelse i Danmark, og bevillingen på finansloven på 11,5 mio. kr. i 2024 skaber enorm værdi. De markante resultater skabes gennem tætte relationer til virksomhederne og hele økosystemet og en vis armslængde til det politiske system, hvilket øger både fleksibilitet og effektivitet.
Uagtet Danmarks styrker, så er vi i en hård, tiltagende konkurrence med især europæiske metropolregioner som Stockholm, Amsterdam, Helsinki, Berlin og Hamburg. Hovedstaden er uden tvivl Danmarks stærkeste trækplaster, idet tre ud af fire internationale investeringer etablerer sig i hovedstadsområdet. Disse investeringer ville formentlig aldrig været gået til et andet sted i Danmark, men i stedet til andre udenlandske metropoler i det nordlige Europa. Samme billede gør sig gældende for højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Resultaterne viser med al tydelighed, hvordan Copenhagen Capacitys arbejde gør en enorm forskel for Danmark og de danske virksomheder.
For at Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence, er man nødt til at øge indsatsen for vækst og udvikling, for ikke at tabe investeringer til konkurrerende lande, og risikere at talenter flytter andre steder hen. De konkurrerende byer i Europa har alle stærke indsatser for at tiltrække virksomheder, investeringer og arbejdskraft. Det er derfor afgørende for Danmark, at vi fastholder indsatsen i den nuværende situation, hvor vi skal sikre øget økonomisk aktivitet og et øget internationalt samarbejde om at sikre løsninger på klimakrise, tiltagende sundhedsudfordringer og sikre forsvarlig brug af digitale teknologier.
- Enhver med interesse i at Danmark skal være et konkurrencedygtigt land bør bakke op om en særlig hovedstadsindsats for tiltrækning af investeringer og arbejdskraft, udtaler Copenhagens Capacity direktør, Asbjørn Overgaard. Det er her størstedelen af de internationale investeringer og internationale talenter søger hen. Men det er også her potentialet er størst – både for yderligere tiltrækning og for at miste det vundne terræn. Hovedstaden konkurrerer ikke med resten af Danmark, men på Danmarks vegne med andre udenlandske metropoler.
Når udenlandske virksomheder slår sig ned i fx Danmark, er det ikke blot godt virksomhederne selv. Når der kommer udenlandske virksomheder hertil, hæver det produktiviteten i de danske virksomheder på sigt. Det skyldes bl.a., at ny viden, nye forretningsmodeller og kompetencer spredes til resten af erhvervslivet. Udenlandske virksomheder er med til at spille danske virksomheder bedre – og hele Danmark bliver rigere.
Kontakter
Asbjørn OvergaardAdm. direktør
Tlf:+4561422504aoc@copcap.comOm Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Målet er i endnu højere grad at gøre metropolregionen til en løftestang for hele Danmarks bæredygtige vækst. Vores arbejde udføres ved at udvikle og markedsføre regionens styrkepositioner i tæt samarbejde med relevante aktører og virksomheder. Copenhagen Capacity er en not for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
De bedste kvanteforskere i verden skal arbejde i Danmark – donation fra Novo Nordisk Fonden skal få det til at ske.6.10.2025 09:29:51 CEST | Pressemeddelelse
De klogeste hoveder i verden skal have øjnene op for det danske forskermiljø indenfor kvanteteknologi. Derfor har Novo Nordisk Fonden støttet en udvidelse af Science Hub Denmark, der tiltrækker internationale forskere.
100.000 stemmer er på spil – nu får udenlandske borgere deres egen valgdebat25.9.2025 10:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenlandske statsborgere udgør op mod en femtedel af de stemmeberettigede i Københavns Kommune. Men stemmeprocenten er oftest lav. Derfor afholdes for første gang en international valgdebat i København med deltagelse af syv af de politiske spidskandidater.
Rufus Gifford modtager hæderspris for sit utrættelige arbejde med at knytte Danmark og USA sammen22.8.2025 14:37:09 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark Rufus Gifford er årets modtager af den prestigefyldte pris, Copenhagen Goodwill Ambassadors uddeler mandag aften.
Stor undersøgelse blandt udenlandsk arbejdskraft afslører tilfredshed – men kortere ophold i Danmark27.5.2025 08:51:27 CEST | Pressemeddelelse
Trods roser er der brug for målrettede tiltag, hvis vi skal holde højtkvalificerede udlændinge her i landet, viser omfangsrig spørgeskemaundersøgelse fra Copenhagen Capacity.
Boom i behov for inklusion: Nu får danske virksomheder en digital håndsrækning7.5.2025 08:31:27 CEST | Pressemeddelelse
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og kulturelle barrierer udfordrer danske virksomheders evne til at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere. En ny digital guide, Få succes med internationale medarbejdere, tilbyder nu en praktisk løsning med skræddersyet vejledning, konkrete redskaber og strategiske anbefalinger til virksomheder i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum