Saneringsforslag vil svække Danmark i den internationale konkurrence om virksomheder og arbejdskraft
19.2.2024 15:52:24 CET | Copenhagen Capacity | Pressemeddelelse
Udenlandske virksomheder kommer ikke af sig selv. Copenhagen Capacity skaber jobs, øger Danmarks BNP og udvider arbejdsstyrken. En lukning vil svække både hovedstaden og hele Danmark

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte har i dag leveret sine anbefalinger til regeringen og heri foreslås en sanering af Copenhagen Capacitys bevilling på finansloven. Resultaterne af organisationens arbejde taler dog sit helt eget tydelige sprog om, at der leveres stor værdi for pengene.
Copenhagen Capacitys indsats for at tiltrække og fastholde internationale virksomheder, investeringer og arbejdskraft i Østdanmark skabte i 2023 øget BNP for 7 mia. kr. og øgede skatteindtægter for 2,6 mia. kr. gennem 5.400 jobs med afledte effekter. Dermed bidrager indsatsen direkte til øget beskæftigelse i Danmark, og bevillingen på finansloven på 11,5 mio. kr. i 2024 skaber enorm værdi. De markante resultater skabes gennem tætte relationer til virksomhederne og hele økosystemet og en vis armslængde til det politiske system, hvilket øger både fleksibilitet og effektivitet.
Uagtet Danmarks styrker, så er vi i en hård, tiltagende konkurrence med især europæiske metropolregioner som Stockholm, Amsterdam, Helsinki, Berlin og Hamburg. Hovedstaden er uden tvivl Danmarks stærkeste trækplaster, idet tre ud af fire internationale investeringer etablerer sig i hovedstadsområdet. Disse investeringer ville formentlig aldrig været gået til et andet sted i Danmark, men i stedet til andre udenlandske metropoler i det nordlige Europa. Samme billede gør sig gældende for højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Resultaterne viser med al tydelighed, hvordan Copenhagen Capacitys arbejde gør en enorm forskel for Danmark og de danske virksomheder.
For at Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence, er man nødt til at øge indsatsen for vækst og udvikling, for ikke at tabe investeringer til konkurrerende lande, og risikere at talenter flytter andre steder hen. De konkurrerende byer i Europa har alle stærke indsatser for at tiltrække virksomheder, investeringer og arbejdskraft. Det er derfor afgørende for Danmark, at vi fastholder indsatsen i den nuværende situation, hvor vi skal sikre øget økonomisk aktivitet og et øget internationalt samarbejde om at sikre løsninger på klimakrise, tiltagende sundhedsudfordringer og sikre forsvarlig brug af digitale teknologier.
- Enhver med interesse i at Danmark skal være et konkurrencedygtigt land bør bakke op om en særlig hovedstadsindsats for tiltrækning af investeringer og arbejdskraft, udtaler Copenhagens Capacity direktør, Asbjørn Overgaard. Det er her størstedelen af de internationale investeringer og internationale talenter søger hen. Men det er også her potentialet er størst – både for yderligere tiltrækning og for at miste det vundne terræn. Hovedstaden konkurrerer ikke med resten af Danmark, men på Danmarks vegne med andre udenlandske metropoler.
Når udenlandske virksomheder slår sig ned i fx Danmark, er det ikke blot godt virksomhederne selv. Når der kommer udenlandske virksomheder hertil, hæver det produktiviteten i de danske virksomheder på sigt. Det skyldes bl.a., at ny viden, nye forretningsmodeller og kompetencer spredes til resten af erhvervslivet. Udenlandske virksomheder er med til at spille danske virksomheder bedre – og hele Danmark bliver rigere.
Kontakter
Asbjørn OvergaardAdm. direktør
Tlf:+4561422504aoc@copcap.comOm Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Målet er i endnu højere grad at gøre metropolregionen til en løftestang for hele Danmarks bæredygtige vækst. Vores arbejde udføres ved at udvikle og markedsføre regionens styrkepositioner i tæt samarbejde med relevante aktører og virksomheder. Copenhagen Capacity er en not for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Life science konsulenthuset LatticePoint etablerer sig i København med støtte fra Copenhagen Capacity19.2.2026 09:18:13 CET | Pressemeddelelse
LatticePoint, en førende biopharma-rådgivningsvirksomhed specialiseret i prissætning, refusion og værdisætning af aktiver, har annonceret åbningen af deres nye kontor i København, Danmark. Det nye kontor er etableret med bistand fra Copenhagen Capacity, en non-profit organisation, der fokuserer på at tiltrække udenlandske investeringer til Storkøbenhavn-området.
Ny alliance matcher SMV’ernes behov for talent med tech-opkvalificerede internationale kvinder20.1.2026 09:16:14 CET | Pressemeddelelse
ReDI School, Copenhagen Capacity og Norion Consult går med støtte fra TrygFonden sammen om at forløse det store, uudnyttede internationale talentpotentiale blandt kvinder fra ikke-EU-lande, der bor i Danmark. Gennem målrettet opkvalificering i efterspurgte tech-kompetencer skaber partnerskabet nye veje til vækst, fællesskab og tryghed i arbejdslivet.
Ny Østdansk Filmfond på plads med statslig støtte og kendt filmproducer i spidsen14.1.2026 13:13:47 CET | Pressemeddelelse
Den nye Østdanske Filmfond har netop modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut og er nu officielt etableret og får dermed et solidt afsæt til at styrke film- og tv-produktioner i Østdanmark. Fonden har ansat Kim Magnusson til at stå i spidsen i den indledende fase.
Tre kommuner går sammen om ny filmfond - skal styrke filmproduktion i Østdanmark14.11.2025 11:48:36 CET | Pressemeddelelse
København, Guldborgsund og Vordingborg investerer i Den Østdanske Filmfond og ansøger staten om midler til at tiltrække film- og tv-produktioner til regionen.
Stor kampagne skal få amerikanere til at opdage arbejdsglæden i Danmark12.11.2025 08:29:51 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Københavns Kommune lancerer Copenhagen Capacity en kampagne, der sætter fokus på arbejdsglæde, balance og livskvalitet i Greater Copenhagen regionen. Målet er, at endnu flere højtuddannede fra USA får øjnene op for de mange kvaliteter ved det danske arbejdsliv og flytter hertil for at arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum