Anima

Lagkagehuset giver kyllingerne mere plads

Del

Den internationale bagerkæde Lagkagehuset har taget et vigtigt skridt i retningen mod bedre dyrevelfærd. Kæden tilslutter sig European Chicken Commitment, som både sikrer langsommere voksende kyllinger og bedre pladsforhold for godt 100.000 kyllinger årligt. Politikken er global og vil derfor gælde både butikkerne i Danmark, London og New York. 

Kyllingerne skal vokse langsommere og have mere plads, ifølge Lagkagehusets nye dyrevelfærdspolitik.
Kyllingerne skal vokse langsommere og have mere plads, ifølge Lagkagehusets nye dyrevelfærdspolitik.

Bedre dyrevelfærd bør gå som varmt brød. Det satser Lagkagehuset på og har derfor valgt at løfte velfærden for kyllingerne. I sine over 100 butikker på verdensplan vil kæden sikre, at kyllingerne både vokser langsommere og har betydeligt bedre pladsforhold. 

Hos dyreværnsforeningen Anima bliver beslutningen taget godt imod: 

“Lagkagehuset siger ikke bare stop til turbokyllingen, men insisterer også på, at fuglene fortjener mere plads. De færreste ved, at slagtekyllinger har markant mindre plads end burhøns, og det er på høje tid at få gjort noget ved det problem”, kommenterer Thorbjørn Schiønning, som er kommunikationschef hos Anima.

Samarbejdet med Lagkagehuset har været præget af stor interesse for dyrenes velfærd og for at gøre tingene på den bedst mulige måde. Virksomheden har presset på for at få sine leverandører til at følge med på ambitionerne så hurtigt som muligt. Allerede i dag er væsentlige dele af European Chicken Commitment blevet indfriet, men det er først muligt at nå helt i mål til næste år.

“Det er brandærgerligt, at ambitiøse virksomheder som Lagkagehuset må stille sig i kø, før alle deres ønsker til dyrevelfærden kan realiseres, og det skyldes efter min opfattelse især, at de store supermarkedskæder, som har magten til at flytte markedet, har valgt at gøre for lidt og i et for langsomt tempo. Det skal vi have ændret”, slutter Thorbjørn Schiønning. 

Turbokyllinger vokser fra under 50 g til over 2 kg på blot fem uger. De har overvældende velfærdsproblemer, hvilket også skyldes, at de må gå op til tyve kyllinger sammen pr. kvadratmeter. En aktuel og relevant rapport fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, understreger netop, at kyllingernes vækst og pladsforhold bør forbedres.

Om Lagkagehusets politik
Lagkagehuset har tilsluttet sig European Chicken Commitment (ECC) i Danmark, London og New York med implementering frem mod 2025. Allerede i dag er kyllingernes forbedrede pladsforhold blevet indført, og virksomheden arbejder sammen med sin leverandør på at komme så hurtigt i mål som muligt.

Kontakter

Billeder

Anima

Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.

Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.

Følg pressemeddelelser fra Anima

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Anima

Aarhus er snublende nær et forbud mod turbokylling1.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

I går tilkendegav et bredt flertal i Aarhus Kommunes byråd deres støtte til en indstilling om at forbyde indkøb af turbokyllinger. Forslaget blev stillet af SF og Thure Hastrup og er nu sendt til videre drøftelse hos Magistraten. Beslutningen glæder dyreværnsforeningen Anima: "Jeg er virkelig glad for at Aarhus ser ud til at blive frontløber på denne udvikling. Kyllinger skal ikke pines, og med en ny politik, vil Aarhus sende et klart signal om, at turbokyllinger bare ikke er ok” siger, Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye