Danskerne bekymrer sig om klimaet – men er uenige om løsningerne

I USA har klimaet længe været genstand for en stærkt polariseret debat, hvor en stor del af befolkningen ikke anerkender klimaforandringerne. Klimaskeptikerne, der typisk tilhører højrefløjen, vil heller ikke høre tale om en grøn omstilling.

Klimaspørgsmålet har også splittet befolkningerne i europæiske lande, fx Frankrig og Storbritannien, og derfor var ph.d. Andrea Veggerby Lind spændt på resultaterne af sin og kollegerne Thomas Mortons og Bjørn Hallssons undersøgelse af danskernes holdninger til klimaforandringerne:

- Der er indlysende politiske forskelle på USA og Danmark, men vi har en tendens til at se amerikanske sociale fænomener og tro, at det er det samme i Danmark. Men hvad klimaskepsis angår, har vi stadig til gode at se amerikanske tilstande, for vores undersøgelse viser, at et meget stort flertal af danskerne anerkender klimaforandringerne som menneskeskabte, og at de fleste støtter en grøn omstilling i en eller anden form, fortæller Andrea Veggerby Lind og fortsætter:

- Bekymring ses også hos den del af danskerne, der identificerer sig med borgerlige værdier; vi har med andre ord slet ikke samme polarisering i det politiske system, og flere partier til højre tager klimaforandringerne alvorligt. Så der er også et sted at gå hen, hvis man er højreorienteret og bekymret over klimaet.

Det er ifølge forskerne kun en gruppe på omkring 7 procent af danskerne, der mener, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte.

Studiet, som er en del af Andrea Veggerby Linds ph.d.-afhandling Beyond Climate Scepticism – an exploration of climate attitudes and political orientation in Denmark, er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. 1365 personer har besvaret undersøgelsen.

Et mere nuanceret billede

Andrea Veggerby Lind og hendes kolleger delte respondenterne op i segmenter, som repræsenterer forskellige grader af bekymring for klimaforandringerne samt graden af villighed til at omstille samfundet.

Den opdeling giver ifølge forskerne et mere nuanceret billede af danskernes klimaholdninger på tværs af politiske skel. Den kan samtidig give et fingerpeg om, præcis hvilke grupper det giver mening at kommunikere til – og ikke mindst hvordan – hvis man fx som politiker eller interesseorganisation vil fremme klimadagsordenen:

- Den største gruppe har vi valgt at kalde Cautious – ’de forsigtige’ – og den udgør hele 27 procent af den voksne befolkning. De er interessante, fordi de alle anerkender klimaforandringerne som menneskeskabte. De vil også gerne omstille samfundet, men ikke på samme dramatiske måde som de allermest klimaengagerede; de stemmer fx ikke nødvendigvis på de partier, der vil iværksætte de mest vidtgående klimaløsninger, forklarer Andrea Veggerby Lind. Hun uddyber:

- På den måde udgør gruppen ’de forsigtige’ en slags gennemsnitsbefolkning, som er karakteriseret ved, at klimaproblematikken virker fjernt fra deres hverdag. Derfor kan en effektiv kommunikationsstrategi over for ’de forsigtige’ være at vise, hvilken effekt klimaforandringerne har på deres nærmiljø, fx i form af voldsomme vejrfænomener, effekter på økonomien eller helbredet.

Segmenteringsmodellen kan altså bruges til at skræddersy kommunikation om klimaløsninger til specifikke grupper i befolkningen. Også grupper, der ikke nødvendigvis deler politiske synspunkter i andre spørgsmål:

Gruppen, vi har kaldt ’de ambivalente’, og som udgør 13 procent af befolkningen, er fx stærkt bekymret over klimaforandringerne, men er samtidig utilbøjelig til at ændre adfærd eller støtte klimatiltag som afgifter på fødevarer - og dermed vanskelige at kommunikere til. Men fordi denne gruppe er mere pessimistisk omkring effekten af klimahandling, kan en mulig tilgang være at fokusere på konkrete succeshistorier, der viser, at klimatiltag kan have en effekt. På den måde kan de ambivalente se, at deres bekymringer kan afhjælpes via politiske løsninger, siger Andrea Veggerby Lind.

Klima handler om meget mere end naturkatastrofer

Mange bliver skeptiske, når forskere og aktivister blander migration, sundhed eller økonomi ind i debatten om klimaforandringerne, fordi vi stadig primært ser klimaforandringerne som et videnskabeligt og naturcentreret problem. Men det er vigtigt at finde måder at kommunikere disse sammenhænge på.

Især har der været bekymring om, hvorvidt det at forbinde klimaforandringerne med migration, som i forvejen er et stærkt polariserende emne, også ville polarisere klimadebatten. Det har Andrea Veggerby Lind og hendes kolleger undersøgt:

- Vi har konkret studeret, hvordan danskere modtager budskabet om, at øget migration vil være en uundgåelig konsekvens af klimaforandringerne. Men selvom migrationsemnet har en tendens til at skabe splittelse, havde dette budskab ingen polariserende effekt på danskerne i forhold til et budskab om naturkatastrofer. Og det kom faktisk lidt bag på os, fortæller hun og slutter:

- Generelt gjorde budskabet om klimamigration modtagerne mere modtagelig overfor, at migration er en reel effekt af klimaforandringerne. Dog var folk på tværs af det politiske spektrum mere mistænksomme over for budbringeren og mistænkte vedkommende for at have en skjult dagsorden. Men selve budskabet var der ingen, der anfægtede.