Vores vandforbrug får verdenshavene til at stige

Menneskets brug af vandressourcer påvirker havniveaustigninger næsten lige så meget som afsmeltning af isen på Antarktis. Det er en af de overraskende konklusioner i et nyt studie fra DTU, der rykker ved vores hidtidige opfattelse af ændringer i verdenshavene. 

“Det er ret overraskende, at vores brug af vandressourcer har så stor en effekt på havniveaustigningerne,” siger Carsten Bjerre Ludwigsen, der er postdoc på DTU Space og førsteforfatter på et nyt studie om havniveaustigninger, som han sammen med kollegaer fra Australien og Tyskland netop har publiceret i Nature Communications. 

Til sammen udgør vores vandforbrug knap en tiendedel af de samlede havniveaustigninger, mens Antarktis står for 12% af stigningerne, viser studiet. 

Et eksempel på vores vandforbrug kan være, når en region rammes af tørke eller oplever øget befolkningstilvækst, og man derfor bliver nødt til at pumpe mere grundvand op. En del af det vand ryger ud i havet igen i form af spildevand, og det kan aflæses direkte i oceanerne. På samme vis kan en dæmning, der rives ned, føre til at mere vand udledes til havet. 

100% menneskeskabte 

Inden for forskningen opdeler man årsagerne til, at verdenshavene stiger i to kategorier. For det første bliver oceanerne varmere, og de højere temperaturer får vandet til at udvide sig og dermed stiger vandstanden. Den anden del er det man kalder masseændringer, som omfatter alle andre faktorer – såsom afsmeltning af is fra Grønland og Antarktis samt vores vandforbrug. 

I studiet har forskerne brugt data fra satellitten GRACE til at analysere de sidste 20 års observationer af masseændringer i oceanerne. Der er en stor naturlig variation af vandmasserne på jorden, der bl.a. påvirkes af vejrfænomener som El Niño og La Niña, der styrer, hvor meget det regner over havene. Fra år til år kan det føre til ret markante udsving i havniveauet, men når man kigger på de seneste 20 år, så forsvinder det samlede udsving. 

”Det viser, at havniveaustigningerne er 100% menneskeskabte og der er ikke nogen naturlige udsving, der kan forklare dem,” siger Carsten Bjerre Ludwigsen.  

27.000 kilometeristerninger 

Samlet set er verdenshavene steget med 74,4 mm over de seneste 20 år. Det svarer til 27.000 isterninger på 1x1x1 km eller hvis man kom det hele ind i Østersøen, så ville vandstanden stige ca. 60 meter.

Ikke overraskende viser studiet, at størstedelen af masseændringerne kommer fra afsmeltning af is på Grønland, som står for hele 38% af masseændringerne og næsten en fjerdedel af de samlede havniveaustigninger. 

Den nye viden kan bruges til vores modellering af verdenshavene. 

”Det påvirker vores nuværende forståelse af klimaforandringer og informerer, hvordan vi laver fremtidige prognoser for havniveaustigninger. Der bliver det vigtigt, at vi i højere grad tager højde for vores vandforbrug og i og med, at klimaet bliver varmere og varmere, så kan man forestille sig, at vi får brug for mere og mere grundvand og det vil påvirke havniveauet,” siger Carsten Bjerre Ludwigsen. 

Fakta: Hvor kommer havniveaustigningerne fra? 

Grønland: 23% 

Antarktis: 12% 

Gletsjere: 18% 

Menneskeligt vandforbrug: 9% 

Gennemsnitlig global atmosfærisk masse: -2% 

Stigende havtemperatur: 40%