Lærerformand tilfreds med OK-aftale, der løfter lønnen for kommunalt ansatte
17.2.2024 15:26:06 CET | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Parterne på det kommunale område er nået til enighed om en aftale, der sikrer en samlet ramme på 8,8 pct. over to år og generelle lønstigninger på 6,51 pct. i perioden. DLF-formand Gordon Ørskov Madsen er tilfreds med aftalen, der løfter lønnen og retter op på balancen mellem de offentligt ansatte og det private arbejdsmarked.
Overenskomstforhandlingerne mellem parterne på det kommunale område er i den afsluttende fase. Efter langstrakte forhandlinger er parterne nu nået til enighed om en aftale på det generelle område, der gælder alle ansatte i kommunerne.
Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, er tilfreds med resultatet, der viderefører rammen fra den statslige aftale, der landede 11. februar, og omfatter en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent plus en ekstraordinær udmøntning sidst i perioden, der sikrer balancen mellem lønudviklingen på det offentlige og det private arbejdsmarked.
”Det har været svære forhandlinger, men jeg synes, vi er nået frem til et godt resultat. Jeg er navnlig tilfreds med, at vi får taget hånd om det efterslæb, vi har haft i forhold til det private arbejdsmarked. Vi lander en samlet ramme på 8,8 procent, samtidig med at vi samler op i slutningen af perioden og sikrer, at de kommunale lønninger følger med det private arbejdsmarked,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Forhandlerne har prioriteret generelle lønstigninger højt, og DLF-formanden fremhæver, at lønnen vil stige med 5,74 procent allerede i år, såfremt aftalen stemmes igennem af medlemmerne.
”Rammen på 8,8 procent over to år betyder, at vi kan hæve lønnen betydeligt. Der kommer lønstigninger på mindst 6,5 procent i perioden, og langt hovedparten udmøntes allerede i 2024. Lønnen stiger med 5,74 procent i år. Det svarer til, at den gennemsnitlige lærer får 2300 kroner mere på lønsedlen hver måned,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Ud over lønnen indeholder aftalen ifølge Gordon Ørskov Madsen også andre væsentlige forbedringer. Parterne er blevet enige om forbedringer på barselsområdet, så hele den øremærkede barsel nu løndækkes. TR-aftalen styrkes, så der bliver bedre muligheder for flere tillidsrepræsentanter på skoler med flere matrikler eller mange ansatte. Danmarks Lærerforenings medlemmer bliver omfattet af den tryghedspulje, der giver mulighed for at søge midler til efteruddannelse eller rådgivning ved afskedigelse grundet kommunale nedskæringer og omstruktureringer. Og samtidig giver aftalen mulighed for at opspare frihed, så eksempelvis 6. ferieuge kan puljes over flere år.
Den skønnede inflation i perioden er på 4,3 procent, og dermed er der tale om en reallønsforbedring på 2,3 procent plus de lønstigninger, der ligger i organisationsforhandlingerne. I alt har parterne med aftalen afsat 2 procent til organisationsforhandlingerne for de enkelte grupper.
”Det generelle forlig betyder, at vi nu forhåbentlig kan komme godt videre med den del af forhandlingerne, der gælder vores egne medlemmer. Her er lønnen også et tema, men vi har også andre vigtige krav, vi gerne vil igennem med,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Kontakter
Manja SporkPressechef
Tlf:28934760msp@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Samlet OK26-aftale for lærere og børnehaveklasseledere i kommunerne på plads23.3.2026 08:30:54 CET | Pressemeddelelse
Parterne er nået til enighed om en ny treårig overenskomst for lærerne i folkeskolen og andre undervisere i kommunerne. Aftalen giver blandt andet den gennemsnitlige lærer 3.600 kroner plus pension mere på lønsedlen om måneden.
6 ud af 10 lærere: Eleverne er blevet fagligt svagere20.3.2026 06:05:34 CET | Pressemeddelelse
Vi sender hverken de fagligt svageste eller stærkeste i folkeskolen godt nok videre i dag – der er brug for at styrke rammerne for undervisningen, lyder det fra lærerformand om de nye tal.
Danmarks Lærerforening: SF viser vigtige ambitioner for folkeskolen18.3.2026 10:03:19 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Lærerforening tager meget positivt imod SF’s nye skoleudspil, som rummer en række markante ambitioner for at styrke folkeskolen. De 6,2 mia. kr. i varigt løft vil gøre en stor forskel, mener formand Gordon Ørskov Madsen.
Lærerformand: Politiske visioner kræver akutplan for flere lærere13.3.2026 07:26:23 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolen fylder i valgkampen, og flere partier foreslår markant flere lærere i skolen. Hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, kræver det en national handleplan for at rekruttere og fastholde flere uddannede lærere, lyder et opråb fra Danmarks Lærerforening.
DLF tager varmt imod V-forslag om milliarder til folkeskolen4.3.2026 12:44:36 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt udspil vil Venstre tilføre folkeskolen flere milliarder. Det er meget positivt, mener formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. Skal elevernes faglighed løftes, kræver det flere uddannede lærere i undervisningen, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum