Østjysk el-virksomhed tiltrækker unge studerende fra erhvervsakademier
Selvom el-branchen hovedsageligt består af mænd, så føler Ida Viborg Lindskrog og Camilla Søndergaard Andersen, at de har fået en plads på holdet – selvom de ikke vidste noget om el i forvejen.
![Ida og Camilla får praktiske erfaringer, selvom de ikke vidste noget om el, inden de begyndte i praktik.](/data/images/public/13561401/13782883/97fe44a0-5a06-4466-86a4-2034dc0415bf-w_720.jpg)
Over 20 studerende fra erhvervsakademier rundt omkring i Jylland har været i praktik hos VS Automatic i Horsens – to af dem hedder Ida Viborg Lindskrog og Camilla Søndergaard Andersen. De læser til henholdsvis multimediedesigner og markedsføringsøkonom og er i gang med deres afsluttende semester. De to unge kvinder har deres daglige gang i marketingafdelingen hos VS Automatic i Horsens, og på trods af at de ikke havde faglig viden om el på forhånd, så har de alligevel fået en plads på holdet. Et hold som primært består af mandlige elektrikere.
”Jeg vil meget hellere sidde i en skurvogn end i en hønsegård,” fortæller Camilla Søndergaard Andersen. Hun har altid vidst, at hun gerne ville arbejde et sted med højt til loftet, frihed under ansvar og dygtige kolleger, der er helt nede på jorden.
Ida Viborg Lindskrog supplerer: ”Tingene i en håndværkervirksomhed er mere lowkey, og ingen ser skævt til én eller dømmer én ud fra ens tøjvalg for eksempel.”
Omkring 4.900 studerende får behov for en praktikplads i de kommende år
Ifølge Danmarks Statistik rummede de danske erhvervsakademier 1.892 studerende på multimediedesigner-uddannelsen og 4.291 studerende på markedsføringsøkonom-uddannelsen pr. 1. oktober 2023. På trods af et mindre fald i antallet af studerende på de to uddannelser, er der fortsat et stort behov for virksomheder, som tilbyder praktikpladser, så de studerende kan afslutte deres uddannelse.
Marketingafdelingen hos VS Automatic har eksisteret i 5 år, og i den tid har der været over 20 praktikanter inden for bl.a. digital markedsføring, multimediedesign og e-handel.
For CMO Tim Reihana Hjortshøj er det vigtigt at investere tid og ressourcer i praktikanterne, sådan at forløbet giver dem blod på tanden til at komme ud i erhvervslivet efterfølgende.
”Vi vil hellere gøre dem til specialister inden for bestemte områder, frem for generalister der kun har skummet overfladen på mange områder,” siger Tim Reihana Hjortshøj. ”Det sikrer, at de får en god start på erhvervslivet. Selvom de stadig er grønne, så har de praktiske værktøjer og erfaringer med i rygsækken. Det kan de bidrage med på en fremtidig arbejdsplads.”
Multimediedesign og markedsføring trumfede havbiologi og økonomi
Både Ida Viborg Lindskrog og Camilla Søndergaard Andersen havde lagt planer for deres fremtidige karriere – men de fandt begge ud af, at de ville en anden vej.
For Ida Viborg Lindskrog var det vigtigt med en praktisk uddannelse.
”For mig var det altafgørende, at metoden til at dygtiggøre sig som multimediedesigner er learning-by-doing, og fagbøger og litteratur fylder kun en lille del af uddannelsen.”
Hun tilføjer: ”Jeg er utroligt glad for at have et ”arbejde”, som jeg har lyst til at stå op til hver morgen”.
Camilla Søndergaard Andersen er oprindeligt uddannet inden for økonomi, men efter nogle år i branchen kunne hun mærke, at hun gerne ville i en anden retning, hvor hun ikke nødvendigvis skulle ramme et facit.
”Jeg synes, at det er spændende at prøve at forstå, hvorfor mennesker gør, som de gør, og derefter lave noget markedsføring, som passer til deres adfærd,” fortæller hun.
Manglende viden om el er ikke en forhindring
Både Ida Viborg Lindskrog og Camilla Søndergaard Andersen har oplevet, at de kan kombinere deres teoretiske viden fra studierne med elektrikernes viden og praktiske erfaringer.
”Det er en branche, som jeg intet vidste om i forvejen, så jeg synes, at det er spændende at få viden om de forskellige områder”, siger Ida Viborg Lindskrog.
Hun suppleres af Camilla Søndergaard Andersen: ”Ens personlighed og faglige kompetencer bliver omdrejningspunktet, hvilket jeg synes er nøglen til et sundt arbejdsmiljø.”
Læs mere om Ida Viborg Lindskrog og Camilla Søndergaard Andersens oplevelse ved at være marketingpraktikanter i en el-virksomhed her.
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkLinks
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
Sommerferien nærmer sig: Kend disse stiktyper i udlandet6.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien banker på døren, og mange danskere planlægger at tage udenlands. Glæder du dig til at rejse, men er bekymret for, hvordan du oplader din mobil, tablet eller kamera? Her gennemgår vi, hvilke stiktyper du kan støde på i nogle af danskernes mest populære feriemål.
Unge elektrikere skal tiltrække fremtidens kolleger med glimt fra hverdagen på Instagram27.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
VS Automatics elektrikerlærling Benjamin William skal snart vænne sig til at have telefonen ved hånden, mens han er på arbejde. Som en del af Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgivernes nye ambassadørkorps, skal han nemlig dokumentere sin hverdag som ung i elektrikerbranchen på Instagram.
Lige om lidt kan du søge om tilskud til en varmepumpe24.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag formiddag åbner Energistyrelsens varmepumpepulje, og en del af den kan blive din, hvis du ønsker at skifte din gamle varmekilde ud med en luft til vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg.
1 år med Ritzau: Succesen understøtter visionen om at være first movers13.5.2024 08:22:21 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af det sidste år har VS Automatic integreret Ritzau som et strategisk led i deres kommunikation og formidling, der skal understøtte virksomhedens position som førende ekspert i branchen. Det har været en stor succes med 33 udgivne pressemeddelelser og 281 medieomtaler.
Forstå elbilens ladestik - din vejledning til effektiv opladning6.5.2024 08:00:00 CEST | Blog
I takt med at elbiler bliver mere udbredte, bliver det også mere essentielt at forstå de forskellige ladestik, der er tilgængelige på markedet. Læs med her for at få en dybdegående forståelse af de primære typer af ladestik og deres funktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum