Danskerne har allerede fundet vinderen af aftenens Melodi Grand Prix
17.2.2024 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Selvom showet først er lørdag aften, kan man allerede nu i Danske Spils data se, hvem danskerne tror mest på. Og her er SABA MGP-folkets klokkeklare favorit.

I aften kåres Danmarks bud på den sang, der skal tage kampen op med de andre nationer ved Eurovision. Spændingen er til at tage og føle på, og inden stemmerne falder til showet, har man hos Danske Spil været i data og undersøge, om danskerne har en favorit.
”Næsten halvdelen af danskerne tror på SABA som vinder af det danske Melodi Grand Prix, så hun er klar og overvældende favorit i danskernes øjne. SABA har også været vores favorit helt fra starten, så danskerne og Danske Spil er helt enige om aftenens udfald. Slaget kommer til at stå mellem SABA og Aura - og jeg vil blive overrasket, hvis det bliver en helt tredje, der løber med sejren” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter og MGP-ekspert hos Danske Spil.
Podiet er klart
Efter SABA ligger danskernes tro hos Aura med 25% og Basim med 13%, og i og med, at det også er Danske Spils rangering af podiepladserne, tegner der sig et ret klart billede af aftenens afstemning.
”Aura og Basim er kendte ansigter i forvejen, og har, udover en god portion erfaring, nogle solide sange med sig ind på scenen. Men der er i år ingen over eller ved siden af SABA, som har et internationalt snit i sin musik og stemme, som betyder, at hun er favorit i aften – og meget vel kan ske at blande sig i toppen, når konkurrencen skærpes til det gigantiske, internationale Eurovision-show til maj,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Melodi Grand Prix vises på DR1 fra kl. 20.00.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Oddset flytter på d’Angleterre og får sat huset i stand27.4.2026 12:03:30 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Roskilde-området vandt 1,5 millioner kroner på Oddset i weekenden – nu vil han udleve drømmen om at bo i en suite på d’Angleterre, mens huset bliver shinet op.
Her sender Danske Spil millionerne hen – er det til din nabo?27.4.2026 09:09:35 CEST | Pressemeddelelse
To ganske heldige danskere blev millionærer ved lørdagens trækning i Lotto. Her kan du se, hvor de bor.
Lotto-million afsløret i skurvognen: Ung murer kunne ikke holde på hemmeligheden25.4.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kager og smørrebrød til kollegaerne var det første, en nyuddannet sønderjysk håndværker måtte købe, da han vandt en million i Lotto.
Får drømmeopkald om GIGA-gevinst fra Danske Spil: ”Det næstbedste opkald i mit liv’21.4.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En lamslået Eurojackpot-vinder fra Valby kan med 63,5 mio. kr. på vej begynde et nyt kapitel med plads til både store overvejelser, et nyt hus – med plads til mor - og lidt flere køkkenmaskiner.
Alle gode gange SYV nye millionærer20.4.2026 09:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Lotto og Klasselotteriet gjorde i sidste uge hele syv danskere til millionærer. Én fra Jylland, én fra Fyn - og hele fem fra Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum