Airmaster A/S

Daginstitutioner i Danmark slås mod dårligt indeklima

Del

Syge børn og syge pædagoger. Det er en direkte konsekvens af det dårlige indeklima, der er i de danske daginstitutioner. Det viser en ny undersøgelse fra Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund, BUPL. En undersøgelse, der får Airmaster til at reagere.

Airmasters ventilationsanlæg en vuggestue
Airmasters ventilationsanlæg en vuggestue

Analysen fra BUPL bygger på svar fra 17.000 pædagoger, og den viser en klar sammenhæng mellem pædagogernes sygedage og deres vurdering af luftkvaliteten på arbejdspladsen.

For i tråd med skolerne, så har også kun de færreste daginstitutioner velfungerende mekanisk ventilation, som sikrer et sundt indeklima – og det er problematisk:

”Indeklimaet på både skoler og i institutionerne bør sidestilles med andre fundamentale forudsætning for, at vores børn har det godt i de omgivelser, de dagligt bruger. Det er derfor ingen hemmelighed, at den undersøgelse som BUPL har offentliggjort, får os til at reagere”, siger CCO hos Airmaster, Lasse Mikkelsen og fortsætter.

”Hos Airmaster har vi et produkt, der kan løse indeklimaproblematikken. Derfor blander vi os i den her debat. For den er vigtig. Vi kan sidde her og flagre med alle vores talenter, men det er kommunerne og i sidste ende også politikerne, der skal handle. Det er simpelthen nødvendigt at afsætte et budget til at etablere ventilation i vores skoler og dagtilbud.”

Store konsekvenser – men fortsat ingen handling 
Undersøgelsen fra BUPL viser bl.a. at pædagoger, der arbejder i institutioner med dårlig luftkvalitet, har næsten dobbelt så mange sygedage som de kolleger, der har godt indeklima med mekanisk ventilation:

”Det er ikke fair, at børn og de, der skal passe på dem, bliver syge af at være i daginstitutionerne pga. et dårligt indeklima. Vi kender efterhånden alle konsekvenserne: koncentrationsbesvær, træthed, hovedpine – altså fysisk og psykisk utilpashed -men på trods af det, så udebliver handlingerne for forbedringer - fortsat. Vi kan ikke være bekendt ikke at handle. Vi har før blandet os i denne debat, og vi gør det gerne igen – for problematikken er langt større, end hvad vi går og forestiller os. Det er en reel bekymring”, siger Lasse Mikkelsen og afrunder:

"Vores decentrale ventilationsanlæg er jo skræddersyet til skoler og institutioner, bl.a. fordi renovering kan tages i etaper – og det kan de økonomiske udgifter derfor også. Men jeg vil også understrege, at i den her debat er fokus på børn og unge. Så er det egentlig underordnet, hvem der er leverandør af mekanisk ventilation. Det vigtigste er handling.”


Kilde:https://bupl.dk/politik-og-presse/presserum/daarligt-indeklima-goer-boern-og-paedagoger-syge

Links

Om Airmaster

Airmaster er markedsleder inden for decentral ventilation. Vores anlæg installeres i det enkelte rum eller område og ventilerer lokalt i modsætning til et stort centralt anlæg.

Vi tilbyder markedets mest omfattende produktudvalg til alle behov. Vi er erfarne med mere end 120.000 installerede enheder i industrielle, kommercielle og offentlige bygninger over hele verden.

Vi startede i Aars, i det nordlige Danmark og her ligger vi stadig. I dag er vores familie vokset til mere end 200 passionerede kollegaer, som hver dag arbejder tæt sammen for at sikre, at vi leverer det bedste indeklima til vores partnere.

Følg pressemeddelelser fra Airmaster A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Airmaster A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye