Aller Media

To Sultne Piger splitter op – men profilen og podcasten lever videre

Del

De har sammen skabt en succesfuld podcast og 80.000 følgere på Instagram. Men nu forlader den ene halvdel af To Sultne Piger rollen som en af landets mest populære madanmeldere. Heldigvis kører den tilbageværende pige både profilen og podcasten på Heartbeats videre – med flere nye spændende elementer.

Det kan være svært at vide, hvornår man skal stoppe. Især når man er på toppen. Men for den ene halvdel af To Sultne Piger er tidspunktet nu kommet. Til stor overraskelse for de fleste. For Instagram-profilen med 80.000 følgere og podcasten på Heartbeats har været en succes fra sin spæde begyndelse.

Med deres helt særlige og uortodokse anmelderstil har de ramt et stort, ungt publikum, og deres podcast er en af de mest populære på Heartbeats. Men hende, der kalder sig Pige 2, mangler den nødvendige motivation og overlader det nu trygt i hænderne på Pige 1, som fortsætter alene.

De slår fast, at der ikke har været noget drama forbundet med beslutningen.

"Det handler om, at det altid har været et lystbetonet projekt for os at drive den her profil. Og vi har altid sagt til hinanden, at hvis det ikke var sjovt at gøre det længere, så skulle vi bare lade være. Og jeg er åbenbart så meget hedonist, at når der er noget, der begynder at lugte lidt af pligt, så mister jeg lysten til det," fortæller Pige 2.

To Sultne Piger vil fortsat tæppebombe deres følgere med madanmeldelser fra de nyeste restauranter i byen, og podcasten vil stadig udkomme hver 14. dag med Jacobsen som fast sponsor.

Det nye kapitel for To Sultne Piger har givet plads til at tænke nyt, og i fremtiden vil der blive åbnet op for flere nye spændende formater, gæster og venner. Men der kommer ikke en direkte afløser.

”Jeg kommer til at hive vores private venner ind i pige-community’et og åbne op, så der er flere forskellige medspisere, og så kommer producer-Emilie, som hele tiden har været med, nok til at sige lidt mere,” siger Pige 1.

Det første afsnit af det nye format udkommer den 22. februar på Heartbeats og på alle tilgængelige podcastplatforme.

Okay. Pige 2, vi kommer til at savne dig. Har du lyst til komme med et par bevingede ord her til slut?

“Jeg trækker mig ud af det, men vi er jo stadig veninder og ses. Og det kan godt være, jeg kommer med i fremtiden – bare 100 procent inkognito. Så adjø. Skål. Og stay hungry.”

For yderligere info: Se Heartbeats.dk

Kontakter

Om Aller Media

Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Charlotte Riparbelli har valgt at forlade Aller Media Denmark, der nu bliver til Aller Media Nordic12.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Som den første kvinde i Aller Media Denmarks historie overtog Charlotte Riparbelli i marts 2020 posten som administrerende direktør efter en periode som konstitueret direktør. Nu, efter næsten fem år i direktørstolen, har Charlotte Riparbelli besluttet at fratræde sin stilling som administrerende direktør i Aller Media Denmark. Det sker i forbindelse med, at Aller Media Nordic fuldt ud bliver til "One Company" ved at gå fra fire landeorganisationer til en fælles organisationsstruktur, der er baseret på integrerede funktioner. Den nye organisationsstruktur træder i kraft den 1. oktober 2024

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye