Sløset cybersikkerhed kan koste ledere jobbet
15.2.2024 12:09:06 CET | DI - Dansk Industri | Nyhed
Virksomheder, der sløser med it-sikkerheden, kan i fremtiden blive straffet med store bøder og deres ledere kan miste jobbet.

Topledelser i danske virksomheder bør få et tema øverst på dagsordenen, hvis det ikke allerede er sket. Forsvarsministeriet arbejder nemlig på det danske lovforslag, der implementerer EU’s NIS2, som skal bremse it-kriminelle, der angriber virksomheder i alle størrelser.
Direktivet vil betyde, at der bliver skruet op for kravene til virksomhedernes cybersikkerhed på flere planer - også helt ind i bestyrelser og direktion.
- I yderste tilfælde, hvor ledelsen ikke lever op til sit ansvar som defineret i NIS2-direktivet, er der lovhjemmel til at indføre forbud mod at varetage ledelsesfunktioner, forklarer DI Digitals direktør, Camilla Ley Valentin til erhvervsmediet dibusiness.dk.
Bøderammen kan blive på op til 10 mio. euro til virksomheder, som ikke får cybersikkerheden på plads.
Kom i gang nu
- Vi ved endnu ikke helt, hvordan kravene bliver skruet endeligt sammen. Men det korte budskab her og nu er, at vi ikke kan vente på at det bliver afklaret. Gå i gang, forbered din virksomhed og involvér ledelsen fra start – ikke kun fordi det er et krav i NIS2, men også fordi NIS2 går på tværs af jura, it-teknik og forretning, siger Camilla Ley Valentin.
Forsvarsministeriets arbejde med implementeringen af EU’s NIS2 til dansk lov er netop blevet forsinket til oktober.
DI ser grundlæggende NIS2 som en god idé, fordi der er brug for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Dog bør skærpet lovgivning ikke føre til et voldsomt bureaukrati, der gør, at vi kommer for sent i gang. DI ser samtidig en konkurrencefordel, hvis man som virksomhed er bedst til cybersikkerhed.
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI og vietnamesisk partner vinder klimapris ved COP 31 for ny grøn erhvervsuddannelse13.11.2026 13:03:03 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Vietnam Chamber of Industry (VCCI) har vundet SB COP Awards i kategorien ”Human and Social Development” ved COP31 i Antalya. Prisen anerkender parternes udvikling af et forløb, som Vietnams regering netop har gjort tilgængeligt for alle landets erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal ruste vietnamesiske medarbejdere og virksomheder til grøn omstilling.
DI: Historisk skattelettelse er en investering i Danmarks fremtid12.11.2026 11:34:05 CET | Pressemeddelelse
Tre procentpoint betyder alverden. Når selskabsskatten sænkes for første gang i et årti – fra 22 til 19 procent, får virksomhederne bedre muligheder for at investere i nye maskiner, teknologi og arbejdspladser, hvilket skaber et markant løft af dansk konkurrencekraft.
DI: Skatteaftale giver ro om afgiften på elbiler11.11.2026 21:36:45 CET | Pressemeddelelse
Den planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler bliver udskudt. Det er rigtig godt nyt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri (DI).
Danmark er i den digitale verdenselite, men halter gevaldigt efter på AI-investeringer11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark ligger nummer fire på IMDs årlige internationale rangering af digital konkurrenceevne. Men vi er ikke gode nok til at investere i fremtidens teknologi. DI efterspørger et langt stærkere fokus på investeringer i forskning og kritiske digitale teknologier.
Byggebranchens sårbarheder over for kriminalitet er nu kortlagt10.11.2026 08:31:13 CET | Pressemeddelelse
Ny national analyse afdækker de virkemidler og sårbarheder, som kriminelle aktører kan udnytte i og omkring bygge- og anlægsbranchen. Både virksomheder, fagbevægelse og myndigheder spiller en rolle i at få inddæmmet problemerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum