Saxo udvider sit streamingunivers med podcasts

Del

Podcasts vil nu komplementere e- og lydbøgerne i Saxos bog- og lydstreamingapp. Med eksklusivt kvalitetsindhold på lyd fra bl.a. Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Finans samt Børneavisen skal udvidelsen tiltrække og skabe endnu mere værdi for de underholdnings- og videbegærlige læsere og lyttere.

Saxo tilføjer podcasts til sit streamingunivers

Når Saxo-medlemmer i dag åbner deres streamingapp, vil de blive mødt af et nyt ikon på forsiden i form af en mikrofon. Ikonet markerer ikke kun et skift i Saxos hidtidige tilbud til de danske læsere og lyttere, men også en markant opgradering af medlemmernes læse- og lyttemuligheder. 

Med udvidelsen af lydporteføljen får Saxo gavn af at være en del af en af Danmarks førende medievirksomheder, JP/Politikens Hus. Lydindholdet fra koncernens medier kommer til at bidrage til et unikt streamingprodukt, hvor hovedparten af mediernes podcasts vil blive gjort tilgængelige i Saxos app. 

Danskernes appetit på indhold på lyd er eksploderet de seneste år. I Saxos seneste læseundersøgelse 'Sådan læser vi 2023' svarede 51 % af læserne, at de lyttede til lydbøger, mens 45 % af læserne angav, at de lyttede til podcasts. Alene fra 2022 til 2023 er tallet for podcasts steget med 18 pct. point fra 27 %. Samtidig er 2 ud af 3 danskere aktive brugere af podcasts, lydbøger eller oplæste artikler ifølge en undersøgelse lavet for JP/Politikens Hus af analysevirksomheden Norstat i 2023.  

Det er stadig tydeligere, at forbrugerne i højere grad skeler til emne fremfor lydformat, når de udvælger deres næste lytteoplevelse. 

Natasha Brandt, Saxos direktør og Chief of Audio i JP/Politikens Hus, udtaler om lanceringen:
"Saxo skal imødekomme en voksende læselyst og lyttetrang med et udvidet lydtilbud med stærkt kvalitetsindhold fyldt med underholdning, ny viden og store fortællinger. Det accelerer vi i dag med tilføjelsen af podcasts og lydfortællinger ikke mindst med det store potentiale, der ligger i det publicistiske lydindhold af højeste kvalitet, der hver dag bliver skabt i JP/Politikens Hus.”  

Læs mere om podcasts hos Saxo her 

Kontakter

Om Saxo

Saxo er Danmarks største onlineboghandel og en af de mest populære lyd- og bogstreamingtjenester.

Hos Saxo står vi altid klar til at hjælpe pressen med blive klogere på læse- og lyttevaner. Er du journalist og vil vide mere om, hvordan bogmarkedet ser ud fra Saxos perspektiv, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi stiller gerne vores data til rådighed f.eks. til historier om tendenser og udviklingen på bogmarkedet og bidrager med vores indsigt i litteraturens verden.

Se vores seneste bogmarkedsindeks eller læs den nyeste rapport om danskernes læsevaner 'Sådan læser vi 2023'

Følg pressemeddelelser fra Saxo

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Saxo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye