Faglærte haler ind på akademikeres indkomst
15.2.2024 04:35:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Den økonomiske gevinst ved at tage en lang videregående uddannelse relativt til kortere uddannelser er faldet, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faktisk har flere typer faglærte en højere indkomst end nogle grupper af akademikere.

ARBEJDSMARKED
I 1989 tjente en gennemsnitligt 40-årig akademiker 86 procent mere end en jævnaldrende faglært. I 2022 tjente akademikeren 56 procent mere end den faglærte.
Derudover har nogle grupper af faglærte overhalet visse grupper af akademikere målt på indkomst.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
”Der bliver færre og færre faglærte på det danske arbejdsmarked, og vi står faktisk og mangler personer med en erhvervsuddannelse. Derfor er prisen for deres arbejdskraft steget markant. Det gælder især håndværkernes indkomster,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for en faglært er steget med 21,9 procent siden 1987, mens erhvervsindkomsten i gennemsnit er steget med 4,7 procent blandt akademikere. Begge dele, når der er korrigeret for prisstigninger.
”Vi har i mange år uddannet flere og flere akademikere, så vi nu er nået helt op på, at hver femte 40-årige har en lang videregående uddannelse. Det har sat sig i akademikeres indkomstudvikling, der over tre årtier er gået langsommere end de andre uddannelsesgruppers. Og faktisk fortsætter den udvikling nok i de kommende år, hvor andelen af akademikere forventes at stige yderligere,” siger Emilie Damm Klarskov.
Elektrikere tjener mere end humaniorakandidater
Flere typer faglærte inden for de tekniske og byggetekniske områder har som 40-årige en højere gennemsnitlig indkomst end akademikere inden for områderne humaniora, kunstneriske fag og pædagogik, der i gennemsnit tjener mellem 346.000 og 462.000 kroner.
Til sammenligning har en 40-årig elektriker i gennemsnit en erhvervsindkomst på 524.000 kroner.
”Både blandt unge og deres forældre hersker der nogle myter om det at være faglært. Mange tror sikkert, at man ikke tjener så godt som faglært, men for eksempel elektrikere, VVS’ere og mekanikere tjenere allerede i dag mere end nogle grupper af akademikere. Og man kan godt forvente, at det billede bliver forstærket i de kommende år, hvor manglen på faglært arbejdskraft vil vokse markant,” siger Emilie Damm Klarskov.
Analysens hovedkonklusioner
- Indkomstforskellen mellem 40-årige akademikere relativt til 40-årige faglærte er faldet fra 86 procent i slutningen af 80’erne til 56 procent i dag. Personer med mellemlange og især korte videregående uddannelser har også haft en mere gunstig udvikling i indkomsten end akademikere.
- I samme periode er andelen af 40-årige, der er akademikere, steget kraftigt fra godt 5 procent i 1987 til over 20 procent i 2022, og andelen forventes at stige til 27 procent i 2035. I samme periode faldt andelen af 40-årige, der er faglærte, også markant.
- Der er stor spredning i indkomsten for alle uddannelseshovedgrupper, men særligt blandt akademikere. Hver sjette 40-årige faglærte tjener mere end den typiske 40-årige akademiker.
- Der er store indkomstforskelle inden for de store uddannelsesgrupper. For eksempel tjener ingeniører og elektrikere markant mere end henholdsvis humanister og social- og sundhedsmedarbejdere.
- Den voksende andel af akademikere på arbejdsmarkedet vil sammen med stigende mangel på faglærte sandsynligvis bidrage til, at indkomstforskellene mellem dem mindskes yderligere de kommende år.
Kontakter
Jesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum