Ny forskning spørger ind til etik ved brug af ny teknologi og AI: Ville du lade dig overvåge på arbejdet?
Magten kan forskydes, når ny teknologi flytter ind på arbejdspladsen. Det viser et nyt studie, der bl.a. kortlægger etiske videnshuller ved brug af fx AI og overvågningsteknologi. Samtidig har forskerne skabt et værktøj, der kan hjælpe arbejdspladser med at sætte etiske overvejelser i system.
Den kan spotte, hvis du mangler en sikkerhedshjelm, eller hvis du befinder dig et farligt sted på byggepladsen – altså smart teknologi. Alt sammen ud fra en grundlæggende tanke om, at overvågningen øger sikkerheden og er for medarbejdernes bedste.
Teknologiske løsninger vinder frem, og der er mange positive aspekter forbundet med ny, smart teknologi, som både kan være en fordel for medarbejdere og ledelsen. Men når den nye kollega hedder AI, følger der samtidig en række etiske overvejelser med. Det forklarer seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Jeppe Ajslev:
- Der er ofte fokus på, hvad teknologierne kan betyde for virksomhedens effektivitet, sikkerhed eller arbejdsmiljøledelse. Men mange arbejdspladser glemmer et vigtigt etisk princip: man bør ikke tage hånd om nogen imod deres vilje. Så selvom ledelsen tænker, at overvågningen er der for medarbejdernes sikkerhed, så er det fx vigtigt at medtænke trivsel og indflydelse.
Derfor påpeger Jeppe Ajslev også, at netop spørgsmålet om magtrelationen i implementering af ny arbejdsmiljøteknologi ikke tidligere er beskrevet i arbejdsmiljøforskningen. Han mener, at vi som samfund skal være meget mere bevidste om, hvad vi får med ind af bagdøren, når vi inviterer teknologien ind af fordøren:
- Det er endnu ikke blevet undersøgt, hvordan overvågningsteknologi påvirker magtforholdet i organisationen. Hvem mister indflydelse, og udøver man magt over andre, som man ikke udøver over sig selv? Det er problemstillinger, som bliver mere og mere relevante, i takt med at teknologien vinder indpas på arbejdspladserne.
Checkliste kan sætte etik i system
Overvågningsteknologi kan være alt fra videooptagelser med tilknyttede AI-baserede software til GPS-tracking. Teknologier kan fx overvåge sikkerheden på en byggeplads eller koordinere dagligdagen blandt lagerarbejdere ved at arbejdet sættes i system.
- Vores undersøgelse viser, at vi især mangler at forholde os til menneskelige og arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Det kan fx være medarbejderes muligheder for privatliv, oplevelsen af mening og indflydelse, men også muligheden for menneskelig interaktion og vedligeholdelsen af gode relationer imellem ledere og medarbejdere siger Jeppe Ajslev.
For at give arbejdspladserne et redskab til at sætte deres etiske overvejelser i system har forskerne udviklet otte etiske spørgsmål, der er baseret på deres analysearbejde fra studiet.
Eksempler på etiske spørgsmål til arbejdspladsen
- Hvilke formål eller intentioner beskrives angående teknologien?
- Hvem eller hvad understøtter teknologien?
- Hvilke ulemper er forbundet med teknologien?
- Hvilke fordele er forbundet med teknologien?
- Hvordan vil teknologien eller dens principper fungere, hvis de anvendes på dem, der implementerer eller udvikler den?
- Målet er at skabe bedre rammer for at bruge teknologien fremadrettet, hvor vi husker mennesket, lederen og medarbejderen.
På arbejdspladserne kan man bruge spørgsmålene som en etisk checkliste, hvis man overvejer at indføre teknologi på arbejdspladsen.
- Er du leder, kan du stille dig selv spørgsmålet om, hvilke arbejdssituationer du selv ville lade dig overvåge i, men også hvornår du ikke ville bryde dig om det. Forhåbentlig kan det være med til, at både medarbejdere og ledelse tænker over en hverdag, hvor teknologi fx er blevet en fast siddemakker på kontoret eller ude på lageret.
Find forskningsartiklen ved at klikke her.
Sådan gjorde forskerne:
- I studiet har forskerne først identificeret et videnshul inden for overvågningsteknologi på arbejdspladser gennem litteraturgennemgange.
- Her fandt de frem til, at arbejdsmiljøforskningen endnu ikke har beskæftiget sig systematisk med etik i forhold til overvågningsteknologi.
- Efterfølgende udviklede forskerne en teoretisk ramme, kaldet DUV (Duty, Utility, Virtue), der kan understøtte, at man får overvejet de mulige menneskelig konsekvenser af overvågning på arbejdspladserne.
- Forskerne bruger DUV til at vise, hvilke etiske problemstillinger man skal huske at medtænke, når man bruger teknologi på arbejdspladsen.
Nøgleord
Kontakter
Anne-Marie MøllerPressemedarbejderDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:39165232anm@nfa.dkJeppe AjslevSeniorforsker,Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:+45 29 12 18 42Om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Ny forskning: Der mangler viden om effektive tiltag til at forbedre unges arbejdsmiljø8.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der mangler viden om effektive tiltag og værktøjer, der kan bidrage til et sundt og sikkert arbejdsmiljø for unge medarbejdere, viser ny forskning. Forskerne arbejder på at udforme nye initiativer.
Fremtidens tøj: Forskere fjerner farlig kemi fra tekstilproduktion15.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny metode til at fremstille tekstil skal erstatte blandt andet mikroplast med plantefibre, mindske brugen af kemi og reducere udledningen af drivhusgasser hos tøjindustrien.
Ny guide: Få hjælp til at skabe god tone på arbejdspladsen og undgå negative handlinger6.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet ’God Tone’ har udgivet en række anbefalinger til at undgå negative handlinger på arbejdspladsen.
Føler du dig nedslidt? Find din egen jobgruppe på listen4.7.2024 16:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Socialpædagoger føler sig mest psykisk nedslidte, mens tømrere og snedkere i størst grad mærker kroppen sige fra. Det viser nye tal fra NFA, som giver et overblik over forskellige jobgrupper og deres følelse af nedslidning.
Nyt studie: Sådan kan arbejdspladsen bedst bidrage til sundhedsfremme19.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NFA har samlet viden fra 145 internationale forskningsartikler om, hvordan arbejdspladsen bedst kan bidrage til sundhedsfremme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum