Voldsom stigning i tyveri fra håndværkerbiler i københavnsområdet
13.2.2024 15:41:59 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Håndværkere på Københavns vestegn oplever lige nu en eksplosion i antallet af tyverier fra deres varebiler. Og også københavnske håndværkere har svært ved at have deres værktøj for sig selv. Det viser nye tal. Nu er F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – klar med gode råd, for et tyveri kan koste dyrt.

Værdifuldt værktøj forsvinder i stigende grad fra håndværkernes parkerede biler. Især hvis de er parkeret på Københavns vestegn eller i København.
Antallet af tyverier fra varebiler er taget på himmelflugt – med en stigning på hhv 53 og 42 procent i de to hårdest ramte områder. Det viser nye tal fra landets politikredse.
- Københavns Vestegn har aldrig ligget lavt, men det er stukket helt af i 2023. Det er altid irriterende at få stjålet det værktøj, man lever af at bruge. Men det kan også koste dyrt, for det er sjældent den almindelige hammer eller skruetrækker, tyvene går efter. Det er det dyre specialværktøj, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Generelt er antallet af tyveri fra varebiler steget i halvdelen af alle politikredse, og lige efter de københavnske politikredse placerer Midt- og Vestjylland samt Nordsjælland sig med en stigning på den forkerte side af 20 procent, ifølge de nye tal.
- Det er vigtigt, der bliver dæmmet op for stigningerne. Som håndværker er du helt afhængig af dit værktøj, og mens fx antallet af indbrud i private hjem er på vej ned, så ser det ud til, at kriminaliteten flytter sig derhen, hvor det stadig er muligt at finde letomsættelige tyvekoster, siger Pia Holm Steffensen.
- Så det gælder om at gøre livet svært for tyvene. For det er ikke bare dyrt, det er også besværligt at blive udsat for indbrud i bilen. Når værktøjet er væk, kan du ikke overholde aftaler med kunderne, og varebilen skal til reparation. Heldigvis er der er rigtig meget, man som håndværker kan gøre selv, uden det koster alverden, siger hun.
Fire gode råd til at forebygge tyveri
- Du kan mærke dit værktøj synligt eller usynligt
- Sæt et klistermærke på din bil, så tyven kan se, at dit værktøj er mærket
- Tænk over, hvad du har i bilen, og hvor du parkerer – undgå at parkere varevognen på øde, mørke steder uden trafik.
- Sørg for, at man ikke kan kigge ind i varerummet udefra.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Billeder

Vedhæftede filer
Links
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Europa skal styrke suveræniteten for at stå stærkere i en usikker verden16.9.2026 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal være mindre afhængigt af andre og bedre til at forme sin egen fremtid. Derfor bakker F&P op om Von der Leyens fokus på mere suverænitet, investeringer, elektrificering, grøn omstilling, enklere regler og bedre implementering.
Forsikringssvindel koster milliarder15.9.2026 21:38:31 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 opdagede landets forsikringsselskaber svindel for to milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikring og pension. Forsikringssvindel går ud over alle ærlige kunder og betyder, at en gennemsnitsfamilies forsikringer bliver mindst 700 kroner dyrere om året.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring11.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om der skal ændres på forsikringerne, når du går på pension? Hvad det reelt betyder, at forsikringen ikke dækker, hvis du kører på et ulovligt el-løbehjul og forvolder en skade? Og hvad du skal huske på i hus og have, når vejret skifter og det bliver efterår?
Pensionsbranchen når grønt milliardmål før tid27.8.2026 07:01:32 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsbranche har opfyldt sit fælles tilsagn om at investere 450 mia. kr. i den grønne omstilling inden 2030. Ved udgangen af 2025 var de grønne investeringer vokset til 478 mia. kr. Dermed er målet fra 2019 nået fem år før tid.
Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn4.8.2026 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum