Energistyrelsen godkender forundersøgelser for Lillebælt Syd Vindmøllepark
Energistyrelsen har den 7. februar 2024 godkendt forundersøgelsesrapporten, for Lillebælt Syd Vindmøllepark. Godkendelsen giver bygherren mulighed for at gå videre til de næste skridt i ansøgningsprocessen, herunder at ansøge om etableringstilladelse.
Energistyrelsen har den 7. februar 2024 godkendt forundersøgelsesrapporten for Lillebælt Syd Vindmøllepark, der består af en miljøkonsekvensrapport. Med godkendelsen har Energistyrelsen vurderet, at forundersøgelsesrapporten opfylder miljøvurderingslovens krav til indhold, og at det ikke på det foreliggende grundlag kan afvises, at der kan opstilles en havvindmøllepark i området, som ligger mellem Als og Helnæs på Fyn.
Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten giver ikke projektudvikleren, Lillebælt Vind A/S, der er bygherre, ret til at opføre havvindmølleparken. Men godkendelsen giver bygherre mulighed for at gå videre til de næste skridt i ansøgningsprocessen, herunder at ansøge om etableringstilladelse.
Energistyrelsen tager først endelig stilling til, om der kan gives etableringstilladelse til projektet, når der har været gennemført en offentlig høring af bygherres ansøgning om etableringstilladelse.
Miljøkonsekvensrapport og ansøgning i otte ugers høring
Hvis bygherre vælger at søge om etableringstilladelse, skal ansøgningen om etableringstilladelse, den godkendte miljøkonsekvensrapport med relevante bilag, et udkast til Energistyrelsens etableringsafgørelse samt høringsnotatet fra den gennemførte myndighedshøring af miljøkonsekvensrapporten sendes i otte ugers offentlig høring. Høringen forventes i givet fald at starte ultimo februar.
Læs mere på ens.dk om projektet og Energistyrelsens afgørelse
Fakta om projektet
- Lillebælt Syd Vindmøllepark omfatter opstilling af 10-23 havvindmøller inden for et samlet forundersøgelsesområde på ca. 32 km2.
- Møllerne ønskes placeret mellem Als og Helnæs på Fyn – ca. 3 km fra Als.
Kontakt
Camilla Engelbrecht Wentzel, fuldmægtig i Energistyrelsen – (clawl@ens.dk), tlf. +45 3395 5170
Christine Schultz Yde Eriksen, fuldmægtig i Energistyrelsen – (chrn@ens.dk), tlf. +45 3395 1270
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkPressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Nu kan der søges om 25 milliarder kr. fra EU’s Innovationsfond til udvikling af klima- og energiteknologi4.12.2024 09:31:17 CET | Pressemeddelelse
Nu er der åbent for ansøgninger til EU’s Innovationsfond 2024. Der er i år afsat 3,4 milliarder euro – svarende til 25,33 milliarder kr. – til nye innovative klima- og energiteknologier. Skal jeres virksomhed have del i midlerne, så søg inden ansøgningsfristen 24. april 2025.
To nye analyser undersøger hvordan fleksibilitet kan bidrage til omkostningseffektiv udbygning af elnettet3.12.2024 10:36:30 CET | Nyhed
Energistyrelsen offentliggør to nye rapporter, der analyserer, hvordan forskellige værktøjer til at anskaffe forbrugs- og produktionsfleksibilitet, kan bidrage til en effektiv udnyttelse og udbygning af elnettet, både omkostningsmæssigt og tidsmæssigt.
Danskerne energiforbedrer deres boliger i stor stil29.11.2024 09:27:09 CET | Pressemeddelelse
Gennem de seneste fem år har danskerne energiforbedret deres boliger og bygninger i et omfang, så det tydeligt kan ses på andelen af positive energimærker.
Energistyrelsen giver tilladelse til at etablere Lillebælt Syd Vindmøllepark28.11.2024 10:20:34 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen udsteder etableringstilladelse til Lillebælt Syd Vindmøllepark. Parken forventes at starte driften i 2029, hvorefter den vil kunne levere grøn strøm svarende til elforbruget i omkring 150.000 husstande.
Større forskydninger bag lille fald i energiforbruget22.11.2024 09:15:04 CET | Pressemeddelelse
Danmarks samlede faktiske energiforbrug i de første ni måneder af 2024 var lidt lavere end i samme periode af 2023. Men bag det lille fald i det samlede energiforbrug ligger større forskydninger. Det viser Energistyrelsens energistatistik, hvor man bl.a. kan læse, at forbruget af kul og olie bliver mindre, mens forbruget af vedvarende energi og elektricitet stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum