Energistyrelsen godkender forundersøgelser for Lillebælt Syd Vindmøllepark
Energistyrelsen har den 7. februar 2024 godkendt forundersøgelsesrapporten, for Lillebælt Syd Vindmøllepark. Godkendelsen giver bygherren mulighed for at gå videre til de næste skridt i ansøgningsprocessen, herunder at ansøge om etableringstilladelse.

Energistyrelsen har den 7. februar 2024 godkendt forundersøgelsesrapporten for Lillebælt Syd Vindmøllepark, der består af en miljøkonsekvensrapport. Med godkendelsen har Energistyrelsen vurderet, at forundersøgelsesrapporten opfylder miljøvurderingslovens krav til indhold, og at det ikke på det foreliggende grundlag kan afvises, at der kan opstilles en havvindmøllepark i området, som ligger mellem Als og Helnæs på Fyn.
Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten giver ikke projektudvikleren, Lillebælt Vind A/S, der er bygherre, ret til at opføre havvindmølleparken. Men godkendelsen giver bygherre mulighed for at gå videre til de næste skridt i ansøgningsprocessen, herunder at ansøge om etableringstilladelse.
Energistyrelsen tager først endelig stilling til, om der kan gives etableringstilladelse til projektet, når der har været gennemført en offentlig høring af bygherres ansøgning om etableringstilladelse.
Miljøkonsekvensrapport og ansøgning i otte ugers høring
Hvis bygherre vælger at søge om etableringstilladelse, skal ansøgningen om etableringstilladelse, den godkendte miljøkonsekvensrapport med relevante bilag, et udkast til Energistyrelsens etableringsafgørelse samt høringsnotatet fra den gennemførte myndighedshøring af miljøkonsekvensrapporten sendes i otte ugers offentlig høring. Høringen forventes i givet fald at starte ultimo februar.
Læs mere på ens.dk om projektet og Energistyrelsens afgørelse
Fakta om projektet
- Lillebælt Syd Vindmøllepark omfatter opstilling af 10-23 havvindmøller inden for et samlet forundersøgelsesområde på ca. 32 km2.
- Møllerne ønskes placeret mellem Als og Helnæs på Fyn – ca. 3 km fra Als.
Kontakt
Camilla Engelbrecht Wentzel, fuldmægtig i Energistyrelsen – (clawl@ens.dk), tlf. +45 3395 5170
Christine Schultz Yde Eriksen, fuldmægtig i Energistyrelsen – (chrn@ens.dk), tlf. +45 3395 1270
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkPressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen åbner udbud på tre nye danske havvindmølleparker20.11.2025 12:41:36 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag udbud på tre arealer til etablering af minimum 2,8 GW havvind. Udbuddene bygger på en grundig dialog med branchen og inkluderer blandt andet støtte og mere fleksibilitet til opstiller for at øge sandsynligheden for kvalificerede bud.
Udbud styrker gasforsyningssikkerheden frem mod vinteren10.11.2025 14:42:59 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsens udbud af gaslagerforpligtelse er nu afsluttet, og der er kommet mere gas på lager forud for vintersæsonen.
Ud med fossile brændsler: Varmeforsyningen i Danmark bliver mere elektrisk31.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elektrificeringen af varmeforsyningen i Danmark fortsætter. Det er både udrulning af små og store varmepumper, der er med til at øge elforbruget og bidrage til et fald i brugen af fossile brændsler. Det viser Energistyrelsens årlige energistatistik.
Kristoffer Böttzauw stopper som direktør i Energistyrelsen5.9.2025 10:14:02 CEST | Pressemeddelelse
Kristoffer Böttzauw stopper med udgangen af september måned som direktør i Energistyrelsen, hvor han har været en del af direktionen i samlet set 10 år – de seneste 7 år som direktør.
Stor interesse for at søge støtte til innovative energiprojekter3.9.2025 11:50:44 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat stor efterspørgsel på finansiering til udvikling og demonstration af fremtidens energiteknologier i Danmark. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har modtaget ansøgninger om støtte for 891 millioner kroner til i alt 92 projekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum