Børnenes stemme lyder højt på Naturmødet med Børnenes Naturtale
Naturmødet er ikke kun stedet, hvor eksperter og beslutningstagere samles for at diskutere natur. I år er der også plads til Børnenes Naturtale. Som opvarmning til Naturmødet inviteres alle 4. og 5. klasser fra folke-, fri- og privatskoler i Hjørring Kommune til børneinddragelsesprojektet BØRNENES NATURTALE: et undervisningsforløb om børns håb, drømme og ønsker for naturen.

- Vi ønsker at give børnene en platform til at udtrykke deres tanker om naturen, for de er fremtidens beslutningstagere og naturbevarelsesforkæmpere, siger Gry Bruun Nielsen, formand Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.
- Børnenes Naturtale er en unik lejlighed for os alle til at lytte til, hvordan de ser på vores planet og de udfordringer, vi står overfor.
Børnenes Naturtale vil finde sted som en del af Naturmødet og vil omfatte taler fra elever, der har valgt naturtemaer som vedvarende energi, landbrug, mental sundhed, biodiversitet og friluftsaktiviteter. Børnene vil dele deres personlige oplevelser, følelser og viden om, hvorfor naturen er vigtig for dem og for os alle.
Børnenes Naturtale er Naturmødets nye børneinddragelsesprojekt. Det består af et undervisningsforløb, hvor klasserne har mulighed for at skabe meningsfulde taler om natur og hvad den betyder for dem, optage talerne på mobilen og sende dem ind til en konkurrence om at vinde titlen Børnenes Naturtale 2024.
Vinderen får besøg af den populære naturformidler Vicky Knudsen og får æren af at holde talen ved åbningen af Skoleprogrammet på Naturmødet 2024 i Hirtshals. Talen overrækkes Miljøminister Magnus Heunicke, så han kan bringe børnenes stemme ind på Christiansborg.
Alle indsendte taler bliver brugt på forskellige måder i forbindelse med Naturmødet.
Leif Lund Jakobsen, chef for Naturmødet, udtrykker også begejstring for initiativet:
- At inkludere børnenes perspektiver i debatterne om naturen er afgørende. De bringer en friskhed og ægthed, som vi alle kan lære af. Vi håber, at Børnenes Naturtale bliver et årligt højdepunkt på Naturmødet.
Børnenes Naturtale finder sted ude på kommunens skoler i foråret som optakt til Naturmødet den 23.-25. maj og kulminerer under Naturmødets Skoleprogram fredag den 24. maj, hvor børnenes håb, drømme og ønsker for naturen vil blive hørt og værdsat.
Fakta
Børnenes Naturtale er en videreudvikling af Naturmødets populære skoleprogram, hvor ca. 800 skolebørn fra kommunens 4. og 5. klasser plejer at være med i masser af sjove og lærerige aktiviteter under Naturmødet. Børnenes Naturtale er en del af bestræbelserne på at inkludere børns stemmer i samtalen om natur på Naturmødet. Undervisningsforløbet er udviklet af Naturmødet i samarbejde med Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Hjørring Kommune.
Kontakter
Formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Gry Bruun Nielsen
gry.bruun.nielsen@hjoerring.dk
Tlf. 4193 7751
Chef for Naturmødet Leif Lund Jakobsen
leif.jakobsen@hjoerring.dk
Tlf. 4122 4891
Links
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Nyt byråd i Hjørring Kommune er konstitueret5.12.2025 10:31:27 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommunes byråd for perioden 2026-2029 har fordelt borgmesterposten, viceborgmesterposter samt pladserne i Økonomiudvalget og de stående udvalg.
Hjørring Kommune styrker indsatsen for unge med anbringelsesbaggrund – nyt rådgivnings- og netværkssted åbner26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune tager et vigtigt skridt for at sikre bedre muligheder for unge med anbringelsesbaggrund. Med støtte fra Det Obelske Familiefond åbner vi nu The Promise – et nyt rådgivnings- og netværkssted, der skal give unge en stærkere overgang til voksenlivet.
Grøn Trepart: Omlægningsplanen på plads i landets nordligste trepart31.10.2025 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et godt og konstruktivt samarbejde kan den lokale trepart Nordlige Kattegat og Skagerrak nu sætte punktum for sit arbejde med den første version af omlægningsplanen.
Budgetforlig 2026-2029: Ansvarlighed – og fokus på frivillighed og fællesskaber22.9.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Hjørring Kommunes byråd er blevet enige om et ansvarligt budget for perioden 2026-2029.
Korrektion - tidspunkterne for dialogmøder i Hjørring Trepart er ændret12.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forhold til tidligere udsendt pressemeddelelse den 1. juli 2025 er mødetidspunkterne for de fire dialogmøder ændret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum