
Konsulentvirksomheden Viegand Maagøe opruster internationalt med opkøb af hollandske specialister i EU’s ecodesign og energimærkning
Efter flere års tæt samarbejde opkøber Viegand Maagøe virksomheden VHK i en handel, der gør det danske konsulenthus i stand til at løse en ny type meget komplekse opgaver, som skal sikre endnu flere energibesparelser hos forbrugerne, erhvervslivet og det offentlige.

Konsulenthuset Viegand Maagøe opkøber den hollandske virksomhed VHK og styrker sin internationale bæredygtighedsprofil. Opkøbet sikrer Viegand Maagøe medarbejdere i hollandske Delft og Bruxelles i Belgien.
VHK er en af Europas førende tekniske rådgivere inden for ecodesign og energimærkning. Virksomheden har siden 1993 bistået EU-Kommissionen og medlemsstaterne med analyser og forarbejde til lovgivning og politikudvikling for ecodesign og energimærkning af alt fra pærer til store opvarmningssystemer.
Søren Eriksen, administrerende direktør i Viegand Maagøe, siger:
”Som virksomhed med ekspertise i den grønne omstilling vil vi være med der, hvor indflydelsen er størst, og i dag er det i høj grad EU, der på flere punkter er den primære driver af den grønne agenda. Med VHK som en integreret del af Viegand Maagøe bliver vi i stand til at løse endnu flere opgaver for EU og alle vores øvrige kunder, danske som internationale. Derfor er opkøbet også et naturligt led i vores bestræbelser på at konsolidere os som et dansk konsulenthus med en omfattende og ekstremt bred portefølje i mange lande.”
Både ecodesign, EU’s krav om miljøvenligt design, og energimærkning, der fremhæver produkter med lavt energiforbrug på A-G-skalaen, har et stort fokus i EU, fordi de er afgørende for at nå i mål med unionens erklærede mål for den grønne omstilling.
Naturligt led i international udvidelse
Mette Rames, leder af Viegand Maagøes bæredygtighedsafdeling, siger om opkøbet:
”Vi bliver som virksomhed meget stærkere i forhold til at løse opgaver, der handler om udformning af EU’s lovkrav til produkter. På det punkt er VHK’s medarbejdere nok de mest specialiserede i Europa, og de har kompetencer, der stiller vores virksomhed endnu stærkere og gør os i stand til også at løse komplekse, produkttekniske opgaver for både private og offentlige kunder.”
VHK har kontor i hollandske Delft med en separat afdeling i Bruxelles. Med opkøbet forventer Viegand Maagøe at udvide medarbejderstaben i både Bruxelles og Delft og at kunne løse endnu flere opgaver for EU's institutioner fremover.
René Kemna, administrerende direktør og stifter af VHK, glæder sig over salget til Viegand Maagøe:
”Det sikrer kontinuitet i det arbejde, som VHK har udført i årtier for EU, når det kommer til ecodesign og energimærkning. Samtidig er det en klar fordel, at Viegand Maagøe har så mange offentlige og private kunder i Danmark og resten af verden, så arbejdet med at inkorporere mere bæredygtighed i produktudvikling kan bredes endnu længere ud og samtidig styrke VHK og Viegand Maagøes i forvejen stærke brands.”
VHK og Viegand Maagøe har samarbejdet på en lang række rammekontrakter i EU-regi siden 2005, så de to parter kender hinanden indgående. VHK fortsætter som datterselskab under eget navn.
Ecodesignkrav (krav om miljøvenligt design)
Ecodesign stiller krav til produkters energieffektivitet og miljøvenligt design og sikrer, at produkter overholder mindstekrav til energieffektivitet, krav vedrørende andre væsentlige miljøforhold samt eventuelt krav til funktion og kvalitet. I 2021 sparede ecodesign-kravene på 31 produktgrupper forbrugerne i EU 120 mia. euro i udgifter til energi og 10 % lavere energiforbrug for de omfattede produkter*.
EU's energimærkning
Energimærkning synliggør de mest energieffektive produkter på markedet, så forbrugere og andre indkøbere har mulighed for at vælge produkter med et lavt energiforbrug og lave driftsomkostninger, når de anskaffer nye produkter.
*Kilde: EU-Kommissionen
Kontakter
Søren EriksenAdm. direktør
Tlf:+45 20 20 24 54Mark NorupKommunikationsrådgiver
Tlf:51 95 26 51Billeder
Kort om VHK
Konsulentvirksomhed med speciale i ecodesign og energimærkning
Etableret i 1984 af Rob van Holsteijn og René Kemna
6 ansatte – fageksperter og ingeniører på Ph.d.-, MSc- og BSc-niveau.
Kontor i Delft i Holland og i Bruxelles
Kort om Viegand Maagøe
Konsulenthus med fokus på ESG og bæredygtighed
Etableret i 2005 af Jan Viegand og Peter Maagøe
120 ansatte – kontorer i København og Hinnerup ved Århus
Følg pressemeddelelser fra Viegand Maagøe
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viegand Maagøe
Sæt strøm til fødevareindustrien og skær 1 mio. ton af Danmarks CO2-udledning19.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste tre år har 20 danske virksomheder i projektet Elektrificering af fødevareindustrien fået hjælp til omstille deres produktion fra sort til grøn. Erfaringerne herfra viser, at det både teknologisk og økonomisk er inden for rækkevidde at erstatte fossile brændsler med grøn strøm - og dermed skære 1 mio. ton af Danmarks årlige CO2-udledning. Projektets opsigtsvækkende resultater præsenteres på en konference den 24. januar i Industriens Hus i København.
Grønt konsulenthus får ekstra kræfter fra dansk kapitalfond25.4.2022 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi byder i dag velkommen til Dansk Ejerkapital som ny aktiv medejer. Ambitionen er sammen med Dansk Ejerkapital at udvikle Viegand Maagøe A/S til Nordeuropas førende rådgiver inden for bæredygtighed.