Nul-emissionszoner er et stort fremskridt for klima, støj og luftkvalitet
9.2.2024 14:57:24 CET | Rådet for Grøn Omstilling | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale vil gøre det muligt for de større byer i Danmark at lave nul-emissionszoner, hvor der som udgangspunkt kun må køre elkøretøjer. Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling er glade for den nye mulighed, men mener at der er underlige undtagelser.

En ny aftale indgået mellem regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet giver kommunerne mulighed for at indføre nulemissionszoner.
”Det er rigtigt glædeligt at staten ikke længere vil forhindre de større byer i Danmark i at lave nul-emmissionszoner, men det er besynderligt at man ikke vil give mulighed for at regulere den tunge trafik og kun vil tillade det i meget begrænsede områder”, siger Jeppe Juul Transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling.
I aftalen lægges der op til at nulemissionszonerne ikke skal omfatte lastbiler og busser, hvilket Rådet for Grøn Omstilling finder helt misforstået.
”Der er ingen grund til at, undtage busser og lastbiler – tværtimod. Det er et besynderligt og misforstået hensyn at tage i tætbefolkede byområder, hvor vi netop har brug for den fulde effekt af nul-emmissionszoner i form af mindre støj og luftforurening”, siger Jeppe Juul.
Nysalget af el-lastbiler i Danmark var allerede på 6,3% i 2023, og de fleste bybusser er allerede omstillet til el i 2025. Jeppe Juul understreger at der derfor ikke er nogen tekniske grunde til at undtage disse køretøjer. Nulemissionszoner kunne i stedet bruges til at få de sidste bybusser med. Samtidig henviser han til hvad der sker i andre lande.
”I Holland vil man til næste år have minimum 30 byer med nul-emmissionszoner, der netop gælder varebiler og lastbiler. Så det vil være absurd at lade som om det ikke kan lade sig gøre, og vi håber det er en fejl, der bliver rettet inden loven skal vedtages”, siger Jeppe Juul.
Den politiske aftale skal til efteråret fremsættes som lovforslag.
Kontakter
Jeppe JuulTransportpolitisk chefRådet for Grøn Omstilling
Tlf:30299982jeppe@rgo.dkOm os
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Løsning i sigte for forurenede havnebyer: Sæt strøm til færgerne10.3.2026 09:10:17 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af Europas færger kan skifte fra diesel til elektricitet inden for det næste årti og samtidig forblive økonomisk konkurrencedygtige. Danske færgeruter er blandt de mest klimatunge i Europa
Ny organisation skal fremme bæredygtig brug af selvkørende teknologi i Danmark19.2.2026 09:44:57 CET | Pressemeddelelse
En ny organisation, Strategisk Alliance for Autonom Mobilitet - SAAM Danmark, har set dagens lys. Organisationen der skal fremme bæredygtig brug af selvkørende teknologi er stiftet af miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling og virksomheden Holo, der har arbejdet med selvkørende teknologi siden 2016.
EU svækker klimaregulering efter pres fra EU's bilindustri16.12.2025 18:00:38 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forslag foreslår EU-Kommissionen at sænke hastigheden i den grønne omstilling af vejtransporten og sløjfer udfasningen af nye fossilbiler i 2035. Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling er stærkt skuffet og bekymret for EU's evne til at nå sine klimamål og for bilindustriens mulighed for at klare sig i den globale konkurrence.
Nye forslag til en hurtigere elektrificering af lastbiler2.10.2025 12:16:27 CEST | Pressemeddelelse
Mens Rådhuspladsen var omdannet til showroom for de mange forskellige slags el-lastbiler, der allerede findes på vejene i Danmark, kom miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling med en rækker forslag der skal medføre en hurtig elektrificering af lastbiler.
Mød gigantiske klimafrontløbere på Rådhuspladsen30.9.2025 16:16:47 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober kan københavnerne opleve et bredt udvalg af ellastbiler Volvo, Scania og Mercedes på Rådhuspladsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum