Tre store koreografer i enestående forestilling
23.2.2024 11:50:54 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet præsenterer et helt nyt program under titlen Giant Steps. Publikum kan forvente en uforglemmelig aften, når ballet-klassikerne Serenade og Etudes vises sammen med urpremieren på Sibelius' 4. symfoni af Jorma Elo, hvor lysdesigneren Mikki Kunttu sætter scenen i flammer og skaber en magisk atmosfære.

George Balanchine, den mest berømte amerikanske balletkoreograf, åbner aftenens forestilling med sit dybt bevægende værk Serenade. Det ikoniske stykke blev skabt i 1935, men hans hyldest til den kvindelige danser er akkurat lige så rørende i dag.
Dernæst byder aftenen på en urpremiere, når den talentfulde finske koreograf Jorma Elo tager publikum med på en eksplosiv rejse gennem hans tolkning af landsmanden Sibelius' 4. symfoni. Elo, kendt for sit unikke trinsprog og intense tempo, vil blive understøttet af en tredje finne, nemlig Mikki Kunttus enestående lysdesign, der skaber et visuelt spektakel i et værk, der er koreograferet og skabt netop til Den Kongelige Ballet.
Aftenen kulminerer med Harald Landers tidløse mesterværk, Etudes. Lander var balletmester for Den Kongelige Ballet fra 1932-1951 og eminent til at fremhæve den rene, klassiske dans. Etudes er bygget op over en klassisk ballettræningstime og begynder med de fem positioner for at ende i en flyvende finale.
Giant Steps er ikke bare en forestilling. Det er en magisk fusion af lys, bevægelse og musik, skabt af nogle af balletverdenens største navne.
Spilleperiode: Den 2. marts - 20. marts 2024.
Serenade
Koreografi: George Balanchine
Musik: Pjotr Tjajkovskij
Kostumedesign: Karinska
Lysdesign: Ronald Bates
Sibelius’ 4. symfoni
Koreografi: Jorma Elo
Musik: Jean Sibelius
Scenografi og kostumedesign: Jorma Elo
Lysdesign: Mikki Kunttu
Kunstnerisk rådgiver for koreografen: Nancy Euverink
Etudes
Koreografi: Harald Lander
Musik: Knudåge Riisager
Kostumedesign: Lise Lander og Rikke Korfix
Kunstnerisk inspirator: Lise Lander
Musikken diregeres af Matthew Rowe, og alle tre balletter danses af Den Kongelige Ballet. Se forestillingssiden for specifikke rollelister.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Onkel Vanja flytter til nutidens danske landbrugsland17.3.2026 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Nicolas Bro som onkel Vanja i Tjekhovs klassiker, der er flyttet til nutidens danske landbrugsland i Yana Ross' og skuespillernes bearbejdelse.
Rosenkavaleren16.3.2026 08:03:24 CET | Pressemeddelelse
Operachef Elisabeth Linton og chefdirigent Marie Jacquot står i spidsen for en ny opsætning af Richard Strauss’ overdådige opera.
Kristoffer Dahl Sakurai bliver ny kunstnerisk leder af Det Kongelige Teaters Balletskole9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tidligere solodanser og nuværende kunstnerisk leder for Tivoli Balletskole skal fra 1. april være kunstnerisk leder for en af verdens ældste balletskoler.
Kongelig sommerturné i 24 danske byer5.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med sommerturnéen 2026 fortsætter Det Kongelige Teater sin mangeårige indsats for at gøre scenekunst i verdensklasse tilgængelig i hele Danmark – gratis og under åben himmel.
Operaakademiet opfører La voix humaine og L’heure espagnole4.3.2026 12:04:49 CET | Pressemeddelelse
Årets forestilling med Operaakademiet er to franske enaktere fra det 20. århundrede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum