Rosenkavaleren
16.3.2026 08:03:24 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Operachef Elisabeth Linton og chefdirigent Marie Jacquot står i spidsen for en ny opsætning af Richard Strauss’ overdådige opera.

I Rosenkavaleren forenes satire, komedie, melankoli og romantik med forrygende musik. Den Kongelige Operas chef, Elisabeth Linton, iscenesætter, og musikken ledes af chefdirigent Marie Jacquot, og for dem begge er det første gang, at de giver sig i kast med Richard Strauss’ mesterværk.
Rosenkavaleren er en fortælling om den purunge Sophie, som bliver udvekslet i en handel mellem to mænd. Hun skal giftes med Baron Ochs for at sikre sin far en højere position i samfundet og Baron Ochs adgang til farens formue. Det er også en fortælling om passion, ung kærlighed, om finde sig selv, og om en ungdom, der gør oprør mod den ældre generations verdensorden, som lige så stille begynder at vakle i fundamentet.
En drømmeopgave for Elisabeth Linton og Marie Jacquot
For Den Kongelige Operas chef Elisabeth Linton er det en drømmeopgave at skulle iscenesætte Strauss’ opera. ”Rosenkavaleren er en af mine absolutte favoritoperaer. Strauss formår at åbne op for noget i os, som vi ikke vidste eller måske havde glemt findes dybt inde i os - følelser, erfaringer, som vi sjældent sætter ord på. Strauss og hans librettist Hofmannsthal er ægte teatermagere, der tegner karaktererne så mangefacetteret, at vi føler og ånder med dem,” fortæller hun.

Elisabeth Linton har valgt at lade Rosenkavaleren udspille sig i 1911 - året for uropførelsen af Strauss’ opera. Det er en tid, hvor spørgsmål om køn, magt og rettigheder i høj grad er til stede, og netop i 1911 fandt den første demonstration for kvinders stemmeret sted i Wien.
”Rosenkavaleren er på mange måder en forbavsende moderne fortælling om en ung kvinde, der selv beslutter, hvem hun vil giftes med, og en ung mand, der pludselig på egen krop oplever, hvad det vil sige at være kvinde i en mandsdomineret verden. Den kamp for rettigheder, vi ser udspille sig i Rosenkavaleren, er ikke noget, der læses ind i værket med bagklogskab, men noget, der allerede rumsterer i den tid, operaen bliver til i. Værket havde premiere i en brydningstid, hvor fortidens systemer endnu er intakte, og privilegierne på plads. Men det er også en tid med tydelige krusninger på overfladen og en kvindebevægelse, der buldrer frem,” siger Elisabeth Linton.

Det Kongelige Teaters chefdirigent Marie Jacquot glæder sig også helt utrolig meget til for første gang at skulle dirigere Rosenkavaleren.
”Rosenkavaleren er et af de smukkeste musikværker, der nogensinde er skrevet. Det er min absolutte yndlingsopera, fordi den har så mange lag. Dens betydning ændrer sig, efterhånden som vi bliver ældre. Når man er ung, fokuserer man på kærlighedshistorien, i midten af livet spejler Baron Ochs måske mennesker, man kender. Når man bliver ældre, begynder man at reflektere over tidens betydning og kunsten at give slip. Og når man bliver gammel, forestiller jeg mig, at man ser tilbage på det hele – forhåbentlig med et smil – og accepterer, at tiden er gået, men at det var en god tid,” fortæller Marie Jacquot.

Scenograf Julia Hansen lader Rosenkavaleren foregå i et handelscentrum inspireret af blandt andet Børsen, og Anja Vang Kragh skaber forestillingens forrygende kostumer.
Rollerne som Sophie og Octavian synges af Clara Cecilie Thomsen og Elisabeth Jansson. Gisela Stille er Feltmarskalinden, og den tyske bas Patrick Zielke kan opleves i rollen som Baron Ochs. Blandt de mange andre medvirkende er Jens Søndergaard, My Johansson, Jens Christian Tvilum, Jacob Skov Andersen, Francine Vis, Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel.
Rosenkavaleren har premiere 26. marts i Operaen og spiller frem til 3. maj.
Se mere om Rosenkavaleren HER
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kristoffer Dahl Sakurai bliver ny kunstnerisk leder af Det Kongelige Teaters Balletskole9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tidligere solodanser og nuværende kunstnerisk leder for Tivoli Balletskole skal fra 1. april være kunstnerisk leder for en af verdens ældste balletskoler.
Kongelig sommerturné i 24 danske byer5.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med sommerturnéen 2026 fortsætter Det Kongelige Teater sin mangeårige indsats for at gøre scenekunst i verdensklasse tilgængelig i hele Danmark – gratis og under åben himmel.
Operaakademiet opfører La voix humaine og L’heure espagnole4.3.2026 12:04:49 CET | Pressemeddelelse
Årets forestilling med Operaakademiet er to franske enaktere fra det 20. århundrede.
Det Kongelige Teaters børneunivers drager endnu en gang ud til børn i hele landet24.2.2026 12:43:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og barnlige sjæle kan igen i år se frem til at lege i det omrejsende børneunivers Postyrium på hjul, når det besøger 16 danske byer. Fra april til september åbnes scenetæppet til en verden af teatermagi og leg med scenekunsten.
Bodil Jørgensen modtager Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat20.2.2026 13:22:45 CET | Pressemeddelelse
For sin rolle som Sara Levin i Henri Nathansens klassiker Indenfor murene modtager Bodil Jørgensen Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



